Integration

Hvad betyder “integration”?

Hvis man slår “at integrere” op i en ordbog, står der, at det er en proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed. Det er altså foreningen af forskellige ting, som kan skabe noget større. Det er vigtigt at have for øje, at det ikke er en sammensmeltning, som gør at alle skal være ens, men derimod et sted hvor forskelle kan mødes.

Hvis vi taler om integration i samtaler om flugt, handler det om at de personer, der er flygtet, møder de personer, der allerede bor i Danmark. Men det handler også om at de, der allerede bor i Danmark, møder og nærmer sig de mennesker, der er flygtet hertil. Begge parter tager ved lære af hinandens kultur, ideer, viden og traditioner, og på samme tid holder man fast i sine egen viden, kultur, ideer, traditioner m.m.

Hvor foregår integrationen?

En anden måde at forstå begrebet integration på er ved at skelne mellem det formelle niveau og det hverdagsmæssige niveau af integrationen.

Det formelle niveau udgør de overordnede lovgivningsmæssige rammer for integrationen: regler, procedurer, økonomi og politik. Det kan f.eks. være hvilke rettigheder og pligter man har, når man kommer til Danmark efter at have flygtet, hvad det er for et system, man bliver en del af, og hvilke procedurer, man skal igennem.

Det hverdagsmæssige niveau handler om det, der foregår lokalt i ens hverdag, efter at man er kommet til Danmark. Det kan eksempelvis være mødet med en ny nabo, at handle ind i det lokale supermarked eller at starte i en lokal sportsklub – altså situationer, hvor mennesker møder hinanden ansigt til ansigt i hverdagssituationer.

De to niveauer påvirker hinanden. F.eks. er der på det formelle niveau en regel om, at myndighederne skal bestemme, hvilken kommune man flytter til efter at have fået asyl i Danmark. Men når man lærer sine nye klassekammerater at kende i den kommune, man er flyttet til, foregår det på det hverdagsmæssige niveau.

Integration er på mange måder et ord, som der kæmpes om. Forskellige mennesker, herunder politikere, journalister, organisationer og personer der selv har flugterfaringer, bruger ordet “integration” på forskellige måder, eksempelvis:

Senest opdateret 09/03-23

At man har et arbejde:

Nogle mener, at integration først og fremmest handler om at få et arbejde eller om at være kunne forsørge sig selv økonomisk. Altså at være “selvforsøgende” uden at modtage offentlige ydelser. Det så man for eksempel, da den forrige VLAK–regering ændrede navnet på “integrationsprogrammet”, så det i dag hedder “selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet”.

At man kan tale dansk:

Andre mener, at integration i høj grad handler om at lære dét sprog, der bliver talt i dét land, man er flygtet til. Hvis man er flygtet til Danmark og fået opholdstilladelse, får man af kommunen, som man er blevet placeret i, tilbudt op til fem års gratis danskundervisning.

At man tager en uddannelse:

Et andet bud er, at integration handler om at tage en uddannelse og på den måde blive en del af det nye samfund og på et senere tidspunkt at arbejde med det, man har uddannet sig til. I DFUNK’s fællesskaber findes mange unge med flugterfaringer, der gerne vil uddanne sig, men nogle gange er det en udfordring, at lovgivningen kun fokuserer på, at man skal have et arbejde.

At man er en del af et fællesskab og har det godt:

Den sidste forståelse for ordet, som vi vil præsentere, er at integration handler om at have det godt, at have venner og at være en del af et fællesskab. DFUNK er et eksempel på sådan et fællesskab – for unge både med og uden flugterfaringer. Og tit bliver det også nemmere at finde arbejde, lære sprog og tage en uddannelse, hvis man er en del af et fællesskab, hvor man har det godt.