Integration

Hvad betyder “integration”?

Hvis man slår “at integrere” op i en ordbog, står der, at det er en proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed. Det er altså foreningen af forskellige ting, som kan skabe noget større. Overfører man denne forståelse af begrebet til mennesker, vil det altså sige, at der ikke er en sammensmeltning, hvor alle skal være ens, men derimod et sted, hvor forskelle kan mødes.

Hvis vi taler om integration i samtaler om flugt, handler det om, at de personer, der er flygtet, møder de personer, der allerede bor i Danmark. Men det handler også om, at de, der allerede bor i Danmark, møder og nærmer sig de mennesker, der er flygtet hertil. Begge parter tager ved lære af hinandens kultur, ideer, viden og traditioner, mens de samme tid holder fast i egen viden, kultur, ideer, traditioner m.m.

Hvor foregår integrationen?

En anden måde at forstå begrebet integration på er ved at skelne mellem det formelle niveau og det hverdagsmæssige niveau af integrationen.

Det formelle niveau udgør de overordnede lovgivningsmæssige rammer for integrationen: regler, procedurer, økonomi og politik. Det kan f.eks. være de rettigheder og pligter man har, når man har fået asyl i Danmark, samt hvad det er for et system, man bliver en del af, og hvilke procedurer, man skal igennem.

Det hverdagsmæssige niveau handler om det, der foregår lokalt i ens hverdag, efter man er kommet til Danmark. Det kan eksempelvis være mødet med en ny nabo, handleturen i det lokale supermarked eller den første dag i en lokal sportsklub – altså situationer, hvor mennesker møder hinanden ansigt til ansigt i hverdagen. 

De to niveauer påvirker hinanden. F.eks. er der på det formelle niveau en regel om, at myndighederne skal bestemme, hvilken kommune man flytter til efter at have fået asyl i Danmark. Men når man lærer sine nye klassekammerater at kende i den kommune, man er flyttet til, foregår det på det hverdagsmæssige niveau.

Integration er på mange måder et ord, som der kæmpes om. Forskellige mennesker, herunder politikere, journalister, organisationer og personer, der selv har flugterfaringer, bruger ordet “integration” på forskellige måder, eksempelvis:

Senest opdateret 15/09-23

At man har et arbejde:

Nogle mener, at integration først og fremmest handler om at få et arbejde og dermed forsørge sig selv økonomisk. Altså at være “selvforsøgende” uden at modtage offentlige ydelser. Det så man for eksempel, da den forrige VLAK–regering ændrede navnet på “integrationsprogrammet”, så det i dag hedder “selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet”.

At man kan tale dansk:

Andre mener, at integration i høj grad handler om at lære dét sprog, der bliver talt i dét land, man er flygtet til. Hvis man er flygtet til Danmark og fået opholdstilladelse, får man af den kommune, man er blevet placeret i, tilbudt op til fem års gratis danskundervisning.

At man tager en uddannelse:

Et andet bud er, at integration handler om at tage en uddannelse og derigennem blive en del af det nye samfund og på et senere tidspunkt at arbejde med det, man har uddannet sig til. I DFUNK’s fællesskaber findes mange unge med flugterfaringer, der gerne vil uddanne sig, men nogle gange er det en udfordring, at lovgivningen kun fokuserer på, at man skal have et arbejde.

At man er en del af et fællesskab og har det godt:

Den sidste forståelse for ordet, som vi vil præsentere, er, at integration handler om at have det god. At have venner og at være en del af et fællesskab. DFUNK er et eksempel på sådan et fællesskab – for unge med og uden flugterfaringer. Og tit bliver det også nemmere at finde arbejde, lære sprog og tage en uddannelse, hvis man er en del af et fællesskab, hvor man har det godt.