UDTALT
Unge er fremtidens stemmer. Også dem, der ikke har stemmeret 

UDTALT er et projekt fordig med og uden flugterfaringer, der vil sætte dit præg på samfundet.  Det er et sted for unge, der vil diskutere, provokereinspirere og nytænke hvordan demokratisk deltagelse kan se ud – og alle er inviteret. 

 

Projektet består af både demokratiske fællesskaber og en debatuddannelse. I UDTALT kan du få værktøjer til at tage del i debatten eller du kan gå sammen med andre unge i din by for at ændre på en dagsorden.   

VÆR MED

Du kan deltage på to måder. Læs her hvordan du kan være med i UDTALT. 

 

Facebook: DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Instagram: dfunkdk

BOOK EN FORTÆLLER

Book én af vores professionelle fortællere dit event, skole, kulturhus eller bibliotek – og få et indblik i livet som ung flygtning og ny i Danmark.

NYE VEJE TIL HISTORIEFORTÆLLING

Siden 2017 har DFUNK med projektet Flygtninge Fortæller uddannet seje unge med flugterfaringer til at indtage scener med deres historier, som har handlet om flugt, om at være i Danmark, om kulturforskelle og meget mere.

UDTALT bygger videre på historiefortælling-metodens evne til at skabe et intimt rum mellem mennesker, ved forsat at give unge en platform til at tale om dagsordener, der er vigtige for dem – på alle mulige tænkelige måder. Om det er i person, på lyd, på film eller noget helt fjerde. Samtidig forsætter vores stærke fortællernetværk med at tage rundt i landet og dele deres historier.

 

SKAB LOKALT

Udtalt vil skabe en bevægelse af 400 unge, der løfter dagsordener, som har betydning for deres by og liv. Gennem workshops og events i hele landet skal unge med og uden flugterfaringer sammen tage handling i Aalborg, Odense, Esbjerg, Aarhus, København og Vejle. Projektets ambition er, gennem disse metoder, at skabe rum for at diskutere, provokere, inspirere og sammen nytænke, hvordan demokratisk deltagelse kan se ud – og alle er inviteret!

 

PODCASTS

Kom tæt på unge flygtninges liv, mens du cykler eller hjemme i sofaen. 9 unge inviterer dig ind i deres almindelige ualmindelige historier om drømme, venskaber, flugt og minderne om et andet liv. Hør mere her.

X