Hvert år engagerer vi frivillige og deltagere – med og uden flugterfaringer – mellem 15-30 år til aktiviteter i hele landet. Herunder kan du læse mere om vores tilbud.
📱 Har du spørgsmål? Skriv til mail@dfunk.dk eller ring på tlf. 26 77 89 40
UNG-TIL-UNG
Vi har lokale ung-til-ung grupper i hele landet. Her planlægger frivillige sjove aktiviteter, og vi mødes om alt fra sport og brætspil til kunst og film – alt det, der interesserer den lokale gruppe.
MADMEKKA
Madmekka er et madfællesskab, hvor unge mødes om madlavning og fællesspisning. Vi udveksler madkulturer, danser kædedans, spiller spil og spiser mad fra hele verdenen.
JOB OG UDDANNELSE
Vi er med på vejen til job og/eller uddannelse. Vi tilbyder bl.a. vores makker-ordning, møde med mentorer, råd til CV og ansøgning, workshops, oplæg fra andre unge og muligheden for at møde virksomheder.
UDTALT
UDTALT er for unge, der vil diskutere, provokere, inspirere og nytænke hvordan demokratisk deltagelse kan se ud . Projektet består af både lokale demokratiske fællesskaber og en debatuddannelse.
CAMPS
Vores camps er fem dage med fokus på fællesskab, kulturmøder og ægte DFUNK-feeling, hvor unge fra hele verden – med og uden flugterfaringer – mødes og bliver en del af et stort, uforglemmeligt fællesskab.