Book os

Oplæg

DFUNK’s metoder

Vil I blive klogere på, hvordan vi i DFUNK skaber inkluderende og ligeværdige fællesskaber for unge med og uden flugterfaringer?

I oplægget fortæller vi om:

  • Brud pĂĄ hjælpehierarkier
    ‍
    Hvordan vi arbejder med at nedbryde de traditionelle roller mellem “frivillig” og “deltager” – og i stedet skaber rum for ligeværdige relationer og venskaber.
  • Deltagerskabsmetoden
    ‍
    En tilgang, hvor de frivillige og deltagere løfter i flok, og hvor man kan engagere sig på forskellige måder. Vi fortæller om potentialet i metoden, men også om de udfordringer, den kan skabe – og hvordan vi arbejder med at finde balancen.
  • Mangfoldige fællesskaber
    ‍
    Hvorfor det er afgørende, at vores fællesskaber består af lige dele unge med og uden flugterfaringer – og hvordan det styrker relationer, netværk, sprogtræning og spejling mellem unge. 
  • Demokratisk deltagelse (Oli):
    ‍
    Oplægget kan tilpasses og rummer både teori, konkrete eksempler og dialog. 


Tid og pris

Tid: 30 minutter. Pris kan forhandles.

Oplæg

Fortæller-oplæg

Fortællernetværket består af unge mennesker, som gennem fortælling og dialog giver indsigt i hvordan livet som ung i Danmark kan se ud på mange forskellige måder.

Hver fortælling er forskellig, og giver blandt andet perspektiver på livet på flugt, at skabe et nyt liv i et nyt land, midlertidighed, rettigheder, aktivisme, uddannelse, relationer, identitet og om håb og drømme for fremtiden. Fælles for alle historierne er, at de giver et indblik i aspekter af livet som ung med flugterfaringer, som ofte under- og misrepræsenteres i de danske medier. 

DFUNKs Fortællernetværk er et tilbud til skoler, institutioner, virksomheder og lignende, som sætter ansigt på nogen af de samfundsdebatter om integration, diskrimination, identitet og medbestemmelse omkring mennesker på flugt som fylder i den offentlige debat, men hvor unge med flugterfaringers egne stemmer sjældent inddrages.  

Oplægget inkluderer et gratis forberedelses- og undervisningsmateriale, som klæder eleverne på til, hvordan man skaber et trygt rum for hinanden og andre, samt efterarbejdende øvelser med film og brevskrivning som giver yderligere indsigter til besøget fra Fortælleren. 


Tid og pris

Oplæggene varer 1 time og koster 4000 kr. inklusiv transportudgifter, men er GRATIS for folke- og privatskoler i Københavns Kommune

Faglig og interaktiv workshop

Spørg DFUNK

Spørg DFUNK er et tilbud til skoler og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at give eleverne en fagligt baseret og nuanceret forståelse af, hvordan det kan være at være ung med flugterfaringer i Danmark.

Gennem interaktiv undervisning sætter vi fokus på temaer som:

  • Lovgivning og midlertidighed (fra asyl til statsborgerskab)
  • Diskrimination, fordomme og racisme
  • Rettigheder og samfundsdebatten om integration

I workshoppen engageres eleverne aktivt i samtaler og øvelser, der skaber rum for refleksion og dialog. De får mulighed for at fordybe sig i virkelige problemstillinger og udvikle egne idéer og løsninger i relation til livet som ung med flugterfaringer i Danmark. Sammen arbejder vi på at skabe et mere dybdegående perspektiv på de samfundsforhold og udfordringer, der præger denne virkelighed.

Workshoppen varer 1 time, men kan tilpasses i samarbejde med jer, både i forhold til varighed og temafokus. Spørg DFUNK egner sig særligt godt til undervisning i fag som samfundsfag, dansk, engelsk og historie. Den vejledende pris for en workshop er 1.500 kr., men vi er åbne for dialog omkring prisen, alt efter jeres behov og rammer.


Tid og pris

Workshoppen varer 1 time, men kan tilpasses i samarbejde med jer, både i forhold til varighed og temafokus. Spørg DFUNK egner sig særligt godt til undervisning i fag som samfundsfag, dansk, engelsk og historie. Den vejledende pris for en workshop er 1.500 kr., men vi er åbne for dialog omkring prisen, alt efter jeres behov og rammer.