Klimafordrevne

Hvem er klimafordreven?

Når vi taler om sammenhængen mellem klimaforandringer og personer der ufrivilligt migrerer fra deres hjem, så er ‘klimaflygtning’ et hyppigt brugt ord.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at flere internationale konventioner faktisk ikke definerer mennesker, som migrerer på grund af klimaforandringer, som flygtninge, og derfor garanteres disse mennesker ikke beskyttelse. F.eks. skal man ifølge FN’s Flygtningekonvention være i fare for forfølgelse, før man bliver betegnet som en flygtning, og derudover skal man have forladt sit oprindelsesland.

De fleste mennesker, der migrerer på grund af klimaforandringer, bliver inden for egne landegrænser og er heller ikke på flugt fra krig eller forfølgelse. Derfor ekskluderes de fra FN’s Flygtningekonvention og en del anden international lovgivning. I store dele af det internationale samfund er der således mangel på en anerkendt betegnelse af personer, der er tvunget fra deres hjem af miljømæssige årsager.

UNHCR har foreslået en betegnelse der lyder, ”en person, der er fordrevet som følge af klimaforandringerne”, og vi vil derfor bruge ordet klimafordrevne fremfor klimaflygtninge i det følgende.

Er klimafordrevne beskyttet af lov?

Personer, der er fordrevet som følge af klimaforandringer, er som beskrevet ovenfor ikke dækket af FN’s Flygtningekonvention. Mange organisationer og forskere anser det som værende problematisk, at klimafordrevne ikke har officielt krav på beskyttelse. Der er dog nogle lande, der alligevel giver asyl på baggrund af klimaforandringer.

Både Latinamerika (Cartagenadeklarationen 1984) og Afrika (OAU-Konvention fra 1969) har regionale aftaler, der udvider definitionen af hvad, der skal til for at opnå asyl og således også hvem, der anses for at være ‘flygtning’. Under disse bredere definitioner er der mulighed for, at klimafordrevne kan opnå beskyttelse.

Trods den manglende anerkendelse og inkorporering af klimafordrevne i international lov, så udgør også de nordiske lande en undtagelse. Finland og Sverige er blandt de eneste lande, der i deres officielle immigrations- og asylpolitik inkluderer klimafordrevne som personer, der har brug for beskyttelse. Danmark fører ikke en lignende politik, men har førhen gjort en undtagelse, hvor staten i 2001 eksempelvis gav 31 personer fra Afghanistan opholdstilladelse grundet deres flugt fra tørke.

Senest opdateret 09/03-23

Hvem kan beskyttes?

Flere organisationer og politikere argumenterer for, at man skal udvide FN’s Flygtningekonvention til også at beskytte klimafordrevne. Andre argumenterer imod og siger, at en sådan beslutning vil “udvande flygtningestatussen” og reelt betyde, at færre opnår beskyttelse. Læs mere om diskussionen om hvorvidt Flygtningekonvention skal opdateres her.

En grund til at klimafordrevne ikke er beskyttet af international lov er, at det er svært, at definere hvad en klimafordreven reelt er. Der er nemlig visse kategorier, der overlapper og som er svære at adskille fra hinanden.

Konflikter der forstærkes af klimaforandringer?

Klimaforandringer anses for at være en “trussels-forstærker” af krig og konflikt. UNHCR forklarer, at mens krigen i Syrien ofte kædes sammen med Det Arabiske Forår, skal man også huske den fem år lange tørke i Syriens nordøstlige del, som fik omkring 1,5 mio. mennesker til at migrere forud for borgerkrigen.

Mange flygter altså fra krig og konflikt, der bunder i klimaforandringer, og kan på den måde tælles med i kategorien klimafordrevne.

Det er dog væsentligt at understrege, at uanset årsag og definition, så er resultatet det samme – nemlig at mange mennesker tvinges på flugt fra hus og hjem.

Økonomisk migrant eller klimamigrant?

Det kan være vanskeligt, at adskille det man kan betegne som økonomiske migranter fra klimafordrevne. Det skyldes, at det eksempelvis kan føre til yderligere fattigdom, hvis man er påvirket af en lang tørke.