Image Alt

Klimafordrevne

Klimaet forandrer sig, og dermed gør verden også. Klimaforandringernes konsekvenser rammer ikke alle lande på samme måde. Det er særligt den sydlige del af kloden, som bliver og allerede er hårdest ramt af klimaforandringerne. Der er derfor en ubalance, i forhold til hvilke lande der bærer det største ansvar for klimaforandringerne og de lande, som det går værst ud over. 

Hvem er klimafordreven?  

Når vi taler om sammenhængen mellem klimaforandringer og personer der ufrivilligt migrerer fra deres hjem, så er ‘klimaflygtning’ et hyppigt brugt ord. 

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at flere internationale konventioner faktisk ikke definerer mennesker, som migrerer på grund af klimaforandringer, som flygtninge, og derfor garanteres disse mennesker ikke beskyttelse. F.eks. skal man ifølge FN’s Flygtningekonvention være i fare for forfølgelse, før man bliver betegnet som en flygtning, og derudover skal man have forladt sit oprindelsesland.  

De fleste mennesker, der migrerer på grund af klimaforandringer, bliver inden for egne landegrænser og er heller ikke på flugt fra krig eller forfølgelse. Derfor ekskluderes de fra FN’s Flygtningekonvention og en del anden international lovgivning. I store dele af det internationale samfund er der således mangel på en anerkendt betegnelse af personer, der er tvunget fra deres hjem af miljømæssige årsager.  

UNHCR har foreslået en betegnelse der lyder, ”en person, der er fordrevet som følge af klimaforandringerne”, og vi vil derfor bruge ordet klimafordrevne fremfor klimaflygtninge i det følgende. 

Er klimafordrevne beskyttet af lov?

green

Foto: Johanne Sippola

Personer, der er fordrevet som følge af klimaforandringer, er som beskrevet ovenfor ikke dækket af FN’s Flygtningekonvention. Mange organisationer og forskere anser det som værende problematisk, at klimafordrevne ikke har officielt krav på beskyttelse. Der er dog nogle lande, der alligevel giver asyl på baggrund af klimaforandringer.  

Både Latinamerika (Cartagenadeklarationen 1984) og Afrika (OAU-Konvention fra 1969) har regionale aftaler, der udvider definitionen af hvad, der skal til for at opnå asyl og således også hvem, der anses for at være ‘flygtning’. Under disse bredere definitioner er der mulighed for, at klimafordrevne kan opnå beskyttelse.  

Trods den manglende anerkendelse og inkorporering af klimafordrevne i international lov, så udgør også de nordiske lande en undtagelse. Finland og Sverige er blandt de eneste lande, der i deres officielle immigrations- og asylpolitik inkluderer klimafordrevne som personer, der har brug for beskyttelse. Danmark fører ikke en lignende politik, men har førhen gjort en undtagelse, hvor staten i 2001 eksempelvis gav 31 personer fra Afghanistan opholdstilladelse grundet deres flugt fra tørke.

Siden 2016, hvor Norge åbnede et helt nyt havområde i Arktis op for olieboringer, har Greenpeace ført en kamp mod den norske regering. Greenpeace mener nemlig, at Norge overtræder både Den Norske Grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 2 og 8, da olieboringerne bidrager til klimaforandringerne, og dermed på sigt vil ændre livsvilkår for mennesket 

Hvem kan beskyttes?

tørke

Foto: Neil Palmer

Flere organisationer og politikere argumenterer for, at man skal udvide FN’s Flygtningekonvention til også at beskytte klimafordrevne. Andre argumenterer imod og siger, at en sådan beslutning vil “udvande flygtningestatussen” og reelt betyde, at færre opnår beskyttelse. Læs mere om diskussionen om hvorvidt Flygtningekonvention skal opdateres her.

En grund til at klimafordrevne ikke er beskyttet af international lov er, at det er svært, at definere hvad en klimafordreven reelt er. Der er nemlig visse kategorier, der overlapper og som er svære at adskille fra hinanden.  

Økonomisk migrant eller klimamigrant?

Det kan være vanskeligt, at adskille det man kan betegne som økonomiske migranter fra klimafordrevne. Det skyldes, at det eksempelvis kan føre til yderligere fattigdom, hvis man er påvirket af en lang tørke. 

Konflikter der forstærkes af klimaforandringer?

Klimaforandringer anses for at være en “trussels-forstærker” af krig og konflikt. UNHCR forklarer, at mens krigen i Syrien ofte kædes sammen med Det Arabiske Forår, skal man også huske den fem år lange tørke i Syriens nordøstlige del, som fik omkring 1,5 mio. mennesker til at migrere forud for borgerkrigen.  

Mange flygter altså fra krig og konflikt, der bunder i klimaforandringer, og kan på den måde tælles med i kategorien klimafordrevne. 

Det er dog væsentligt at understrege, at uanset årsag og definition, så er resultatet det samme – nemlig at mange mennesker tvinges på flugt fra hus og hjem.  

Tænkepause:

  • Hvilke fordele og ulemper er der ved at udvide FN’s flygtningekonvention til også at beskytte klimafordrevne?
  • Tror du, det ville være muligt?
  • Har en økonomisk migrant mere ret til beskyttelse end en klimafordrevet?
  • Hvor går grænsen mellem økonomisk migrant og klimafordrevet?

Hvor mange flygter pga. klimaforandringer? 

klimaflyg

Som beskrevet tidligere tæller de fleste internationale organisationer ikke klimafordrevne i samme kategori som flygtninge. Derimod indgår de ofte i statistikker som ’Internally displaced people’ (IDP’s), som på dansk hedder ’internt fordrevne’. En rapport fra Internal Displacement Monitoring Centre anslår, at der mellem 2008-2016 var 227,6 mio. mennesker fordrevet grundet katastrofer relateret til klimaforandringer. Siden 1970’erne er chancen for at blive fordrevet på grund af klimaforandringer fordoblet.  

Den største gruppe af migranter i verden er IDP’s, og gruppen tæller ifølge UNHCR 48 mio. mennesker. En stor del af disse er højst sandsynligt fordrevet på grund af klimaforandringer, men grundet den svære definition og usikkerheden omkring begrebet, er det nærmest umuligt at sige hvor mange.  

Hvor flygter klimafordrevne fra og til?  

Mange tror, at klimamigration betyder, at millioner af mennesker flygter fra lande med få økonomiske ressourcer til lande med mange økonomiske ressourcer. Selvom det er rigtigt, at konsekvenserne af klimaforandringerne i høj grad rammer de lande, der har færrest ressourcer, er det en myte, at det får mennesker til at søge mod de rigeste lande. Som beskrevet ovenfor, flygter langt de fleste mennesker internt i deres eget land. Dette forstærker et pres på områder, der allerede er pressede på ressourcer.  

Asien oplever flere naturkatastrofer end nogle andre områder. I 2015 var 85% af de mennesker, der blev fordrevet af pludselige naturkatastrofer fra Syd- og Østasien.  

Nedenfor kan du læse om de fem lande, der figurer højest på IDMC’s liste over lande i verden, hvor flest flygter på grund af klimarelaterede katastrofer.  

Filippinerne 

I Filippinerne skete der 4,millioner “fordrivelser” på grund af naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold i 2020. Der er altså tale om situationer, hvor en person er blevet internt fordreven i landet på grund af naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold. På grund af Filippinernes geografiske placering, er landet særligt sårbart i forhold til både stormvejr, flodbølger og jordskælv. I december 2019 blevet landet ramt af tyfonen “Kammuri/Tisoy”, hvilket fik 1,4 mio. mennesker til at flygte på tværs af landet. 

Læs mere om situationen med klimafordrevne i Filippinerne her. 

Kina

Mange landområder i Kina rammes i højere og højere grad af naturkatastrofer, som blandt andet FN tilskriver klimaforandringerne. Et eksempel er forurenede sandstorme, der strømmer ind over dele af landet og skader sigtbarheden, spreder giftstoffer og ødelægger de afgrøder, som mennesker lever af. Det betyder, at mange mennesker flygter mod større byer,  og dermed forstærkes et allerede eksisterende pres på de urbane centre i Kina. I Kina skete det omkring 5,1 million gange i 2020, at mennesker blev fordrevet på grund af ekstreme vejrforhold. 

Indien

I 2020 skete omkring 3,millioner fordrivelser af mennesker internt i Indien på grund af naturkatastrofer og vejrforhold. Siden 2008 er millioner af mennesker årligt migreret internt i landet på grund af oversvømmelser i forbindelse med monsunen, som strækker sig hvert år fra juni til september. 2019 var i Indien både det vådeste og det varmeste år i de seneste 25 år. Derudover oplever Indien også med jævne mellemrum både jordskælv, tsunamier, cykloner og storme

Læs mere om situationen i Indien her. 

USA

I 2018 var USA på femtepladsen over lande i verden, hvor flest flygtede på grund af klimaforandringer. I 2020 skete 1,7 mio. klimarelaterede fordrivelser i USA. Det er et resultat af, at klimaforandringer og stigende udsathed har betydet længere og mere ødelæggende løbeildssæsoner, altså den periode på året hvor der er risiko for, at ildebrande kan brede sig hurtigt. Tørke, høje temperaturer, stærk vind og overforbrug af vand til landbrug har ødelagt lokale økosystemer og gjort skovene tørre og fyldt med dødt træ der let antænder. På grund af økonomisk nød bor flere og flere mennesker i underudviklede områder i udkanten af byer, hvor de er tæt på naturområder i risiko for løbeild og i huse, som er bygget af billigt materiale, som ilden hurtigt tager fat i. Det betyder, at mange mennesker fordrives til andre byer eller ender som hjemløse, når ilden raser.  

Selvom ingen lande er immune over for klimaforandringer, er det generelt sådan, at det er i lande med lav velstand at flest mennesker bliver fordrevet som følge naturkatastrofer relateret til klimaforandringer. Risikoen for at blive fordrevet er størst i områder, der er i stor risiko for klimakatastrofer og i områder, hvor man ikke har ressourcerne til at beskytte sig mod klimaforandringer. 

STR _ AFP

Foto: STR / AFP

PUNIT PARANJPE_Scanpix

Foto: Punit Paranjpe/Scanpix

Noah Berger_Scanpix

Foto: Noah Berger/Scanpix

usa brand

Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix

Top 10 over de lande med flest nye klimafordrevne i 2020.
Tallene stammer fra: Internal Displacement Monitoring Centre (IDMC).

Kommer der flere klimafordrevne? 

Klimaforandringer har, og vil have, afgørende betydning for migration i verden. Der er bred enighed blandt forskere om, at klimaforandringerne i sammenhæng med øvrige faktorer vil føre til et stigende antal fordrevne mennesker i fremtiden, hvilket du blandt andet kan læse mere om her. Fremtidsprognoser svinger fra 25 mio. til 1 mia. klimafordrevne i 2050. Det mest gennemgående estimat er 200 mio. Det er over dobbelt så mange, som de 82,4 millioner mennesker der er på flugt i verden i dag.

Som det ser ud nu, flygter flest mennesker fra klimaforandringer internt i deres eget land, men i takt med at klimaforandringerne forværres, vil flere og flere sandsynligvis begynde at krydse landegrænser, hvilket IDMC forudser vil føre til flere konflikter og ressourcemangel. 

Læs mere om hvad klimaforandringer og naturkatastrofer betyder for migration her.

Verdensbanken har lavet en rapport der argumenterer for, at hvis vi handler hurtigt, så kan vi reducere antallet af mennesker, der tvinges på flugt fra klimaforandringer med 80%. Det kræver ,at vi presser vores regeringer til at skære udledningen af drivhusgasser (Co2) markant og at vi undersøger klimamigration nærmere og indtænker det i udviklingspolitik verden over.  

 

Tænkepause:

  • Hvad er sammenhængen mellem global opvarmning og klimafordrevne? 
  • Hvad tænker du om, at antallet af klimafordrevne vurderes til at stige til omkring 200 millioner i 2050? 
  • Hvad kan vi gøre for at mindske antallet af klimafordrevne i verden?

Er klimafordrevne et globalt problem? 

B

Foto: Alina Birkel

Der er generelt stor enighed om, at de store klimamæssige udsving verden oplever i disse år, er et resultat af menneskers handlinger, blandt andet udledningen af drivhusgasser, der fører til global opvarmning. 

Der er samtidig en tendens til, at flere af de lande, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne, faktisk er de lande, der udleder mindst CO2 per indbygger. Ifølge den danske miljøorganisation NOAH er de fattigste 3,5 mia. mennesker på planeten, altså lidt under halvdelen af jordens befolkning, kun ansvarlig for i alt 10% af udledningen af drivhusgasser. Til sammenligning udleder en gennemsnitsperson i USA eller Australien på lidt over to dage lige så meget CO2, som en person i Niger eller Mali gør på et helt år. 

STORE CO2-UDLEDERE

Kina og USA er højt placeret på listen over CO2–udledere sammenlignet med Danmark, der lå på en 58. plads i 2018. 

Det er dog vigtigt at have for øje, at Kina og USA også har væsentligt flere indbyggere. Måler man i stedet på CO2 per indbygger, ser tingene anderledes ud. Danmark ligger på en 32. plads på denne liste, hvorimod Kina f.eks. ligger på en 49. plads. Selvom Danmark ligger højt på listen over lande, der udleder mest CO2 pr indbygger, er Danmark ikke et land, der oplever stor klima-udsathed (Global Climate Risk Index 2021) eller klimafordrevne indbyggere.  

Når man snakker om ansvar for klimafordrevne, er det væsentligt at holde sig for øje, at der til dels er en skævvridning imellem hvilke lande, der udleder meget CO2 og hvem, der oplever store konsekvenser af klimaforandringerne. F.eks. er Danmark og Filippinerne næsten lige store udledere af CO2, men landende er meget forskelligt påvirket af klimaforandringer. Filippinerne har 3,8 mio. Klimafordrevne, mens til sammenligning Danmark har 0. Der er altså lande i verden, der udleder forsvindende lidt CO2, men mærker lige så store konsekvenser og fordrevne, som dem der udleder de højeste mængder, f.eks. USA og Kina. 

Tænkepause:

  • Hvem har ansvaret for at beskytte klimafordrevne?
  • Betyder det noget for et lands ansvar, hvor meget CO2 de har været med til at udlede?
  • Skal man måle dette baseret på totalt CO2 udledning eller CO2 udledning målt pr. indbygger?  

Hvem har ansvaret for, at der findes klimafordrevne?  

Skoleelever fra Aarhus med bannere på Rådhuspladsen under International Klimastrejke i Aarhus, fredag 15. marts 2019.

Foto: Henning Bagger

Klimaforandringer udgør uden tvivl en global trussel.

Hos DFUNK mener vi, at mennesker der bliver tvunget til at migrere, ikke er den virkelige trussel, men at migrationen er en konsekvens af den massive trussel, som klimaforandringerne medbringer. Det er et stort problem, at nogle mennesker bliver tvunget til at flygte, fordi deres hjem bliver oversvømmet eller fordi tørke ødelægger deres afgrøder, hvilet fører til sult. Konsekvenserne af dette problem er netop, at ressourcer bliver knappe og konflikter optrappes. Som vi ser det, ligger problemet dog ikke hos de, der flygter på grund af klimaet, men hos de som ikke ændrer adfærd eller kæmper ambitiøst nok for at modvirke den udledning af drivhusgasser, som skaber klimaforandringer og dermed er skyld i stigende migration og fordrivelse. 

DFUNK mener at klimaforandringer er et globalt problem og et fælles ansvar.  

Nye bevægelser

Efter Greta Thunberg i 2018 indledte en tre-ugers lang strejke foran det svenske parlament, har mange tusinde børn og unge fulgt med verden over. Den verdensomspændende klimabevægelse #FridaysForFuture kæmper for en grønnere verden for alle, og råber verden over politikerne op med gentagende klimaaktioner og demonstrationer. Du kan læse meget mere om deres mål og aktioner her. 

Den danske organisation arrangerer klimastrejke, kampagner og andre aktioner rundt omkring i Danmark og mobiliserer unge til at kæmpe sammen i fællesskab. Derudover kræver Fridays For Future i Danmark at klimaundervisning indføres i grundskolen, da de mener at en sådan uddannelse, kan klæde de unge på til fremtidens udfordringer. Hvis du også mener, at det skal undervisning om klimaforandringer på skemaet, så kan du skrive under her. 

Skærmbillede 2021-10-19 kl. 12.03.27

Hele verden over demonstrerer og organiserer børn og unge sig for at råbe politikerne op / Foto: Fridays For Future – Sierra Leone

VIL DU VIDE MERE?

SPØRG DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen? Kontakt Sofie og Aallaa fra Spørg DFUNK, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

 

Mail: spoerg@dfunk.dk (skriv dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65
(onsdag og fredag kl. 10.00-13.30 samt tirsdage i lige uger kl. 10.00-13.30).

SpørgDFUNK-SofieAallaa
X