Integration

Hvis du er i tvivl om, hvad “integration” betyder eller hvordan integrationsprocessen egentlig ser ud, når man har fået asyl i Danmark, så kan du blive klogere her på siden. 

Scroll ned eller klik herunder og få svar på:

Hvad betyder “integration”?  

Hvis man slår “at integrere” op i en ordbog, står der, at det er en proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed. Det er altså foreningen af forskellige ting, som kan skabe noget større. Det er vigtigt at have for øje, at det ikke er en sammensmeltning, som gør at alle skal være ens, men derimod et sted hvor forskelle kan mødes. 

Hvis vi taler om integration i samtaler om flugt, handler det om at de personer, der er flygtet, møder de personer, der allerede bor i Danmark. Men det handler også om at de, der allerede bor i Danmark, møder og nærmer sig de mennesker, der er flygtet hertil. Begge parter tager ved lære af hinandens kultur, ideer, viden og traditioner, og på samme tid holder man fast i sine egen viden, kultur, ideer, traditioner m.m.  

Når man er ny i Danmark, er det derfor en fordel at have mulighed for at få arbejde, venner, uddannelse, og at blive en del af sociale fællesskaber. På den måde kan mennesker, der er flygtet til Danmark lære mere om det danske samfund, og dem som allerede bor i Danmark kan lære de mennesker, der er kommet hertil, at kende. 

Nogle gange taler man også om integration, som om at det er personer med forskellige kulturer, der skal møde hinanden. Her er det dog vigtigt at huske, at kultur er mange forskellige ting, f.eks. vaner og traditioner og at vi alle er en del af forskellige kulturer – såsom i familien, i skolen, på arbejdet, sammen med vores venner eller hvis vi går til en fritidsaktivitet. Derfor kan det godt være, at der er kulturforskelle mellem en person med flugterfaringer og en person, der har boet hele sit liv i Roskilde, men der er også forskel mellem to personer, der begge har boet hele deres liv i Roskilde – hvis den ene f.eks. er præst og den anden aldrig har sat sin fod i en kirke. Du kan læse mere om kultur her.

Hvad betyder integration for dig? 

Billede: Nanna Vedel Hertz

I DFUNK bliver vi ofte spurgt om, hvad integration betyder for os. Lad os starte med at snakke om, hvordan integration i det hele taget betyder lidt forskellige ting, afhængigt af hvem man spørger.  

Ord har i sig selv ikke en “ægte” eller “neutral” betydning. Ordenes betydning ændrer sig, når vi bruger dem, og derfor sker der nogle gange en kamp om at definere ordenes mening.  

Integration er på mange måder et ord, som der kæmpes om. Forskellige mennesker, herunder politikere, journalister, organisationer og personer der selv har flugterfaringer, bruger ordet “integration” på forskellige måder, eksempelvis: 

At man har et arbejde: 

Nogle mener, at integration først og fremmest handler om at få et arbejde eller om at være kunne forsørge sig selv økonomisk. Altså at være “selvforsøgende” uden at modtage offentlige ydelser. Det så man for eksempel, da den forrige VLAK–regering ændrede navnet på “integrationsprogrammet”, så det i dag hedder “selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet”. 

At man kan tale dansk:

Andre mener, at integration i høj grad handler om at lære dét sprog, der bliver talt i dét land, man er flygtet til. Hvis man er flygtet til Danmark og fået opholdstilladelse, får man af kommunen, som man er blevet placeret i, tilbudt op til fem års gratis danskundervisning. 

At man tager en uddannelse:

Et andet bud er, at integration handler om at tage en uddannelse og på den måde blive en del af det nye samfund og på et senere tidspunkt at arbejde med det, man har uddannet sig til. I DFUNK’s fællesskaber findes mange unge med flugterfaringer, der gerne vil uddanne sig, men nogle gange er det en udfordring, at lovgivningen kun fokuserer på, at man skal have et arbejde.

At man er en del af et fællesskab og har det godt: 

Den sidste forståelse for ordet,  som vi vil præsentere, er at integration handler om at have det godt, at have venner og at være en del af et fællesskab. DFUNK er et eksempel på sådan et fællesskab – for unge både med og uden flugterfaringer. Og tit bliver det også nemmere at finde arbejde, lære sprog og tage en uddannelse, hvis man er en del af et fællesskab, hvor man har det godt.

Hvor foregår integrationen? 

En anden måde at forstå begrebet integration på er ved at skelne mellem det formelle niveau og det hverdagsmæssige niveau af integrationen.  

Det formelle niveau udgør de overordnede lovgivningsmæssige rammer for integrationen: regler, procedurer, økonomi og politik. Det kan f.eks. være hvilke rettigheder og pligter man har, når man kommer til Danmark efter at have flygtet, hvad det er for et system, man bliver en del af, og hvilke procedurer, man skal igennem. 

Det hverdagsmæssige niveau handler om det, der foregår lokalt i ens hverdag, efter at man er kommet til Danmark. Det kan eksempelvis være mødet med en ny nabo, at handle ind i det lokale supermarked eller at starte i en lokal sportsklub – altså situationer, hvor mennesker møder hinanden ansigt til ansigt i hverdagssituationer. 

De to niveauer påvirker hinanden. F.eks. er der på det formelle niveau en regel om, at myndighederne skal bestemme, hvilken kommune man flytter til efter at have fået asyl i Danmark. Men når man lærer sine nye klassekammerater at kende i den kommune, man er flyttet til, foregår det på det hverdagsmæssige niveau. 

Klik her for at blive klogere på forskellen på formelle og uformelle regler.

Foto: Charles Le Querrec

Hvad sker der, når man har fået asyl i Danmark? 

Når man har fået opholdstilladelse i Danmark, enten som flygtning eller som familiesammenført til en flygtning, skal kommunerne tilbyde et program, der har til formål at hjælpe med integrationen. Tidligere hed det et “Integrationsprogram”, men i 2019 ændrede den daværende regering navnet til “Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet”. Programmets indhold er dog fortsat det samme. Læs med her, for at få overblik over de forskellige elementer: 

1. Boligplacering

Når man har fået asyl og opholdstilladelse i Danmark, bliver man boligplaceret i en kommune efter et princip om en jævn fordeling over landets kommuner. Man har således ikke selv mulighed for at vælge, hvor man gerne vil bo. Tidligere var det et krav, at kommunerne skulle kunne tilbyde en permanent bolig til personer, der havde fået asyl. Efter marts 2019 er kravet imidlertid kun, at kommunen skal kunne tilbyde et midlertidigt opholdssted. 

2. Kontrakt og erklæring

Hvis man har fået asyl eller opholdstilladelse som familiesammenført til en flygtning, skal man ifølge lovgivningen indgå en kontrakt med kommunen, om hvad der skal være ens personlige “beskæftigelses- og uddannelsesmål”. Derudover skal man også underskrive den såkaldte “Selvforsørgelses- og hjemrejseerklæring” (tidligere “Erklæring om integration og aktivt medborgerskab”). Erklæringen indeholder blandt andet tilsagn om, at man kender til dansk lovgivning, respekterer demokratiske principper, vil lære dansk og tage aktivt del i det danske samfund m.m.

3. Danskuddannelse

Med opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført til en flygtning har man ret til fem års gratis danskuddannelse. Sprogskolerne udbyder en danskuddannelse på tre forskellige niveauer; niveau 1, 2 og 3. Skolerne fordeler en på en af de tre uddannelser ud fra ens uddannelsesniveau og sprogkundskaber. Dansk 1 er det laveste niveau, og dansk 3 er det højeste niveau. Hvilken danskuddannelse man bliver placeret på, kan have betydning for ens muligheder for senere hen at opnå permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. Læs mere permanent opholdstilladelse og statsborgerskab her. 

4. Beskæftigelse

Kommunen skal tilbyde såkaldte “beskæftigelsesfremmende tilbud”, altså tilbud, der kan hjælpe en med at få et arbejde, til personer, der har fået asyl, eller som har fået opholdstilladelse som familiesammenført til en flygtning. De beskæftigelsesfremmende tilbud kan blandt andet være opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud eller vejledning. Derudover skal de ansatte rådgivere i kommunen lave en såkaldt “kompetenceafklaring”, som skal hjælpe en med at få et arbejde.

5. Økonomisk hjælp

De fleste mennesker i Danmark, der bliver arbejdsløse, kan få økonomisk hjælp såsom kontanthjælp. Tidligere kunne alle mennesker i Danmark modtage disse ydelser, men siden 2015 har det kun været muligt at få disse ydelser, hvis man har boet i Danmark i minimum 9 ud af de seneste 10 år. Hvis man ikke har det, kan man i stedet få den såkaldte “Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse”, som er væsentlig lavere end kontanthjælp. Se satserne på ydelserne her. 

Som modtager af ydelsen er der ifølge lovgivningen krav om, at man skal deltage i Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man ikke lever op til disse forpligtelser, risikerer man, at ens ydelse bliver sat ned, så man får udbetalt mindre. 

Har vi et godt system for integration? 

Om integrationssystemet i Danmark er godt eller ej, er der mange holdninger til. Man får altså forskellige svar, alt efter hvem man spørger. Vi vil opfordre dig til at kigge på henvisningerne i dette dokument og gøre dig dine egne overvejelser, for om du synes, at vi har et godt system for integration i Danmark. Vi henviser desuden til uim.dk, hvor Ministeriets egne ord på integrationssystemet i Danmark kan læses.  

I DFUNK mener vi klart, at der er plads til forbedringer i den danske stats tilgang til integration af personer, der er flygtet. For at lægge op til debat, gennemgår vi i det følgende nogle af de vigtigste kritikpunkter rettet mod det danske integrationssystem, som vi baserer denne holdning på. 

Midlertidige opholdstilladelser

Foto: Jon Spangsvig

Når man har fået asyl i Danmark, har man fået en midlertidig opholdstilladelse (læs mere om forskellige typer af opholdstilladelse her. Det betyder, at ens opholdstilladelse skal forlænges enten hvert eller hvert andet år. For mennesker med midlertidig opholdstilladelse er det derfor usikkert, hvordan fremtiden ser ud. Det kan f.eks. være, at man gerne vil søge ind på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet folkeskolen, men at man er usikker på, om man stadig er i Danmark til den tid.  

En undersøgelse fra 2019 lavet af Dansk Flygtningehjælp handler om, hvordan den konstante usikkerhed påvirker personer, der lever på midlertidige opholdstilladelser. Rapporten peger på, at en hel del mennesker oplever usikkerhed, angst og stress som resultat af den konstante usikkerhed. Derudover har UNHCR for nyligt kritiseret midlertidigheden i det danske asylsystem for at forhindre integration. 

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen 

Foto: Mathias Bak Larsen

De fleste personer med flugterfaring har ikke mulighed for at få kontanthjælp, men kan i stedet modtage den såkaldte “Selvforsørgelses og hjemrejseydelsen” (læs mere om hvem, der kan få kontanthjælp, og hvem, der kan få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse her). Denne ydelse er væsentligt lavere end kontanthjælp. Institut for Menneskerettigheder kritiserer i en rapport fra 2018 Selvforsørgelses- og Hjemrejseydelsen (som dengang hed “Integrationsydelse”) for at være et brud på menneskerettighederne. Rapporten handler om familier, der lever på ydelsen, og der er blandt andet et eksempel på en familie, der ikke har råd til at sende børnene til fritidsaktiviteter, og eksempel på en familie, der må opgive at købe briller til deres datter. 

Krav til dansk statsborgerskab og stemmeret  

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det danske statsborgerskab er ikke helt nemt at opnå. Det kræver, at man som ansøger lever op til flere forskellige krav, som du kan læse mere om her. Så længe man ikke har dansk statsborgerskab, har man hverken valgret eller stemmeret til et folketingsvalg. Det betyder, at man hverken kan stille op til at blive valgt ind eller stemme på den politiker, man synes repræsenterer én bedst, når der er valg til Folketinget. Sådan er det også, selvom man er fyldt 18 år og har boet mange år i Danmark. Dog er det muligt at stemme ved kommunalvalg uden det danske statsborgerskab, hvis man har boet i riget (dvs. Danmark, Grønland og Færøerne) i de sidste fire år uden afbrydelse.  

Nogle unge med flugterfaringer er ærgerlige over, at det er sådan. Abdullah Sakka, landsbestyrelsesmedlem i DFUNK, mener, at det er uretfærdigt, at man som person med flugterfaringer i Danmark har de samme pligter som resten af befolkningen, men at man ikke har de samme rettigheder. For de fleste mennesker følger der nemlig både rettigheder og pligter med til det at være en del af samfundet. En rettighed er f.eks., at man kan stemme ved folketingsvalg, og en pligt er f.eks., at man skal betale skat. Hvis man ikke har statsborgerskab, har man stadigvæk pligt til at betale skat, men man har ikke ret til at stemme eller stille op til folketingsvalg. 

Beskæftigelseskrav til permanent opholdstilladelse

Foto: Ronas Korkmaz

Hvis man vil have lov til at blive i Danmark permanent, skal man søge om permanent opholdstilladelse. Men for at få det, er det blandt andet et krav, at man skal have arbejdet mindst 30 timer om ugen i tre et halvt år ud af de sidste fire år. Uddannelse gælder ikke med som arbejde. Derfor vælger nogle unge helt at droppe at tage en uddannelse for at arbejde i stedet for, mens andre forsøger at gennemføre gymnasiet eller en videregående uddannelse, samtidig med at de arbejder 30 timer om ugen ved siden af. I et debatindlæg på Facebook fra 2019 skriver Rahima Abdullah, politisk næstforperson i DFUNK, om beskæftigelseskravet: 

“Er det rimeligt, at man arbejder 30 timer ved siden af studiet for at opnå sikkerheden i sin tilværelse? Kan man nå det? Hvad er det, man i virkeligheden skal tænke på under studiet? Skal man tænke på så vidt muligt at blive klogere på sit fag, eller skal man tænke på, hvordan man får energi til at arbejde 30 timer ved siden af studiet?”.

I DFUNK mener vi, at det ville gavne integrationen, hvis fuldtidsuddannelse talte på lige fod med lønmodtagerbeskæftigelse, når det kommer til at søge om opholdstilladelse. 

Racisme og diskrimination 

I Danmark er der problemer med racisme og diskrimination. Dette gælder dels på arbejdsmarkedet. Her viser et speciale fra Københavns Universitet at personer, der har udenlandsklingende navne som f.eks. Ahmet eller Fatma, skal sende 52% flere ansøgninger for at blive kaldt til jobsamtale end personer, der hedder Anton eller Louise. Det samme gælder på boligmarkedet, hvor en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen viser, at personer med et udenlandsklingende navn skal sende 27% flere ansøgninger end personer med et danskklingende navn. Derudover er den danske ghettolovgivning ifølge FN etnisk diskriminerende, og de anbefaler, at regeringen fjerner den. 

Samtidig viser tal fra Mellemfolkeligt Samvirke, at 43% af alle unge med minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination det seneste år samt at 40% af alle hadefulde ytringer på sociale medier er rettet mod religion og tro blandt andet overfor personer med flugterfaring. Læs selv tallene om diskrimination og racisme her.

Foto: Martin Lyngstads Slottemo 

Hvordan får man permanent opholdstilladelse? 

Når man får permanent ophold giver det garanti for at kunne blive i landet permanent – også selvom ens asylgrundlag ophører. Med permanent ophold har man stort set de samme juridiske rettigheder som øvrige danske statsborgere og man kan stemme til kommunalvalg. Man kan dog stadig ikke stemme til folketingsvalg eller få dansk pas. Man kan sagtens bo hele sit liv i Danmark uden statsborgerskab, men med en permanent opholdstilladelse. 

Man kan søge om permanent ophold efter otte års ophold i Danmark. Derudover skal man følge flere forskellige krav, dem kan du se nedenfor.

Derudover skal man også opfylde to ud af fire supplerende betingelser. Læs selv regler for permanent opholdstilladelse her. 

KRAV TIL PERMANENT OPHOLD

• Opholdsgrundlaget skal fortsat være gældende 
• Du skal være fyldt 18 år
• Man har været bosat i Danmark i mindst otte år 
• Man har haft tre et halvt års ugentlig beskæftigelse på 30 timer ud af de seneste fire år 
• Man har bestået danskprøve 2 
• Man har ikke i de seneste fire år modtaget offentlig forsørgelse (økonomisk hjælp efter aktiv- eller integrationsloven)
• Man har ikke noget gæld til det offentlige 
• Man har ikke begået kriminalitet 
• Man har accepteret en erklæring om integration og aktivt medborgerskab 
• Man skal betale et gebyr på over 4000 kr
• Man skal have været i arbejde i mindst 3 år og 6 måneder

Derudover er der 4 yderligere betingelser, som man skal opfylde 2 ud af 4 af:

• Du skal have bestået Prøve i Dansk 3
• Du skal have været i arbejde i mindst 4 år
• Du skal have bestået en medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab
• Du skal have haft en gennemsnitlig årlig indkomst over et vist beløb

Hvis alle disse 4 ovenstående betingelser er opfyldt, vil man kunne få permanent opholdtilladelse efter at have boet i Danmark i 4 år istedet for 8 år.

Hvordan får man statsborgerskab? 

Med dansk statsborgerskab får man et dansk pas og dermed muligheden for at rejse på lige vilkår som andre danske statsborgere. Derudover bliver man som dansk statsborger omfattet af den danske stats hjælp og beskyttelse i krisesituationer ved udenlandsrejser. Med statsborgerskab kan man også stille op og stemme til folketingsvalg. Derudover er der visse jobs, som f.eks. politibetjent, der kræver at man har statsborgerskab. 

Hvis der er gået otte år fra man fik asyl, og man stadigvæk opholder sig i Danmark, kan man ansøge om at få dansk statsborgerskab. Det er ni år for andre udlændinge, fordi der i FN’s Flygtningekonvention står, at personer der er flygtet, skal have lettere adgang til at opnå statsborgerskab i de lande, de får asyl i. Dette har Danmark imødekommet, ved at give personer der er flygtet ét års “rabat” i forhold til andre, der søger om statsborgerskab. 

KRAV TIL STATSBORGERSKAB

• Man skal afgive løfte om, at man er loyal og tro over for Danmark. 
• Normalt skal man have boet i Danmark uafbrudt i 9 år, men for flygtninge er det 8 år.
• Man skal have bopæl i Danmark.
• Man har bestået danskprøve 3 eller man har forsørget sig selv i otte et halvt år inden for de seneste ni år og have bestået danskprøve 2. 
• Man har været selvforsørgende i 4 år og 8 måneder ud af seneste fem år. Det betyder, at man ikke må have modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven (f.eks. kontanthjælp eller integrationsydelse) i mere end sammenlagt 4 måneder i disse år. Perioder på dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge)  på mere end sammenlagt 4 måneder vil blive ‘lagt til’ den periode, som man skal have været selvforsørgende. Folkepension, førtidspension og SU godtages, fordi disse ydelser gives efter anden lov. 
• Man skal have bestået indfødsretsprøven, som har til formål at dokumentere kendskab til danske samfundsforhold og til dansk kultur og historie. Her har man 45 minutter til at besvare 40 spørgsmål. Prøv selv at tage prøven her. 
• Man må ikke have begået kriminalitet. 
• Man skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.
• Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Visse typer af gæld er godtages dog, f.eks. privatlån og SU-lån. 
• Man skal deltage i kommunal grundlovsceremoni.

Går det godt eller dårligt med integrationen i Danmark? 

Foto: Ronas Korkmaz

Beskæftigelse

Et af de parametre, som politikere ofte taler om, er at flest mulige personer med flugterfaringer skal være i arbejde. Fra 2015 og frem til i dag har der overordnet været fremgang i andelen af personer med flugterfaringer, som har arbejde: i 2015 var det 21% og i starten af 2019 var det 42%. I 2019 begyndte tallet dog at falde, og i midten af 2020 var tallet faldet med hele 9%. De seneste tal fra 2022 viser, at beskæftigelsen nu er steget til 42% igen.

Læs mere om tallene fra “Integrationsbarometer”, som er en organisation under Udlændinge- og Integrationsministeriet, her.

En analyse fra Mandag Morgen peger på, at der er en sammenhæng mellem de politiske beslutninger, som bliver vedtaget på flygtningeområdet, og hvordan det går med integrationen. Analysen viser, at efter regeringen i 2019 indførte paradigmeskiftet, faldt beskæftigelsesantallet for personer med flugterfaring fra 42% til 33%. Hertil viser analysen, at flere virksomheder udtrykker en usikkerhed omkring at ansætte personer med flugterfaring, da deres opholdstilladelser nu er blevet gjort midlertidige.  

Uddannelse 

Mange personer med flugterfaringer tager en uddannelse i Danmark. Ifølge tal fra Integrationsbarometer er der sket en stigning i antallet af personer med ‘ikke-vestlig baggrund’, som har gennemført en erhvervsuddannelse de seneste par år. F.eks. er antallet steget med hele 19 procentpoint for kvinder med ikke-vestlig baggrund fra 2008 til 2019. Her bør man være opmærksom på, at kategorien ‘ikke-vestlig baggrund’ er lidt speciel, da den både inkluderer flygtninge og indvandrere fra lande, som Udlændinge- og Integrationsministeriet forstår som “ikke-vestlige” samt disse menneskers børn. Tallene omfatter altså ikke kun personer, der er flygtet, men også andre grupper. Læs mere her.

Desværre kan der for personer med flugterfaringer være problemer forbundet med at tage en uddannelse. Et eksempel på et sådan problem er “beskæftigelseskravet” til permanent opholdstilladelse, som gør det sværere for mange unge med flugterfaringer at gennemføre en uddannelse. Læs mere om kritikken af beskæftigelseskravet her. Derudover er der desværre også problemer med diskrimination på uddannelserne. For eksempel oplever 80% af praktikvejledere på erhvervsskoler, at virksomheder fravælger praktikanter på baggrund af deres etnicitet. Find flere tal om racisme og diskrimination her.

Sprog 

Mange personer med flugterfaringer lærer dansk. Tal fra Integrationsbarometer viser, at 62% af alle voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse har bestået en danskprøve efter fem års ophold i Danmark.

Samtidig er det dog blevet sværere at få hjælp på andre sprog end dansk. I 2019 blev der indført et gebyr på at få en tolk med til hos lægen for personer, der har boet i Danmark i mere end tre år. Indtil da havde alle, hvis danske sprog ikke rækker til at føre en samtale og forstå information, haft ret til gratis tolk i sundhedsvæsenet. Tolkegebyret er blevet kritiseret flere steder fra for at skabe ulighed i adgangen til sundhedsydelser. Et eksempel er denne artikel fra Altinget, som DFUNK og Dansk Flygtningehjælp er medunderskrivere på.

Fællesskab 

I DFUNK oplever vi, at en hel masse unge mennesker, både med og uden flugterfaringer, har masser af glæde af at lære hinanden at kende. Hvis man forstår integration som det at være en del af et fællesskab og at have det godt i fællesskaber med andre, så oplever vi altså en hel masse positiv integration i DFUNK.  

Samtidig er der dog mennesker i Danmark, der udsætter personer med flugterfaringer for diskrimination og racisme. Statistik fra Integrationsbarometer viser at 45% af alle flygtninge, indvandrere og deres børn med ‘ikke-vestlig baggrund’ oplever diskrimination på grund af deres hudfarve.  

Har vi råd?

Det er svært at komme med et tal på, hvad det koster et samfund at tag imod mennesker, der er flygtet. Nogle politikere har sagt, at “ikke-vestlig indvandring” koster 33 mia. om året, mens andre mener, at det nærmere koster omkring 6 mia. Ikke-vestlig indvandring er en betegnelse, der bliver brugt om indvandrere fra flere forskellige lande, så disse tal handler blandt andet om flygtninge men også om andre migranter. 

Påstanden om de 33 mia. er blevet kritiseret for ikke at være rigtig. Nogle kritikere peger på, at tallet medregner udgifter til for eksempel Forsvaret og Kongehuset, som jo ville have været betalt uanset, om der kom flygtninge og indvandrere til Danmark eller ej. Læs mere om kritikken her.

Uanset skal man huske, at Danmarks samlede offentlige udgifter i 2019 var på over 1.100 mia. Udgifter til personer der er flygtet udgjorde dermed, uanset hvilken beregning man bruger, ikke mere end 3% af det samlede budget, og det er endda kun, hvis man bruger den beregning, der inkluderer udgifter til forsvaret og kongehuset. 

I DFUNK mener vi, at så længe vi påtager os vores internationale ansvar og giver beskyttelse til folk på flugt, skal vi investere i nogle stærke integrationsindsatser, der sikrer, at mennesker kan blive en del af samfundet og komme i meningsfuldt arbejde, så de også har mulighed for at bidrage og betale skat i Danmark. 

Til sidst kan man dog også overveje, om det overhovedet bør være en økonomisk diskussion, hvorvidt vi skal tage imod flygtninge eller ej. Ifølge de internationale konventioner har man ret til at få beskyttelse, hvis man er i livsfare eller i fare for eksempelvis tortur i sit hjemland. Hvis der ikke var nogen, der tog imod personer på flugt, ville en masse mennesker således risikere at miste livet eller at blive udsat for tortur eller andre former for umenneskelig behandling. Netop derfor er størstedelen af det internationale samfund også enige om, at vi har moralsk pligt til at give beskyttelse til mennesker på flugt. Hvorvidt det kan betale sig, er altså ikke lig svaret på, hvorvidt vi skal give beskyttelse til flygtninge i Danmark.  

Har vi plads?

Sammenlignet med hvor meget omtale flygtninge får i medierne, er der mange, der bliver overraskede over, at flygtninge i 2020 kun udgjorde 1% (601 personer) af det samlede antal opholdstilladelser, der blev givet til udlændinge i løbet af året. De fleste andre blev givet til personer inden for EØS (EU’s økonomiske samarbejde) eller til personer der fik uddannelses- eller arbejdstilladelse i Danmark. Læs mere om hvem, der kan få opholdstilladelse i Danmark her. 

I 2015 var antallet af nye asylansøgere i Danmark en del højere end de øvrige år, med 21.316 personer. En stor del af disse fik aldrig opholdstilladelse i Danmark, men selv hvis Danmark havde givet asyl til alle 21.316, ville de nytilkomne personer kun svare til 0.37% af befolkningen. Det svarer cirka til, at der i en folkeskole med 600 elever ville starte to nye elever med flugterfaringer. 

Om det ville kunne lade sig gøre at tage imod flere flygtninge, er der delte meninger om. Men det er vigtigt at huske på, at der er mere end 100 millioner mennesker på flugt i verden, og omkring 74% af alle verdens flygtninge befinder i de fattigste lande i verden. Kun 12,1 % af verdens flygtninge kom til Europa i 2022, og af de 103 millioner flygtninge og fordrevne i 2022 søgte i alt 0,004% om asyl i Danmark. 

VIL DU VIDE MERE?

SPØRG DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen? Kontakt Hassanen og Mads fra Spørg DFUNK, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Telefonen er åben hver mandag, onsdag og torsdag fra 10.00-13.30.

Mail: [email protected] (skriv dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65