Image Alt

Hvem er flygtning?

På denne side kan du blive klogere på nogle af de helt overordnede spørgsmål, der handler om asyl, hvem der er flygtning og om hvad det vil sige at flygte. 

Hvad betyder “flygtning”? 

I daglig tale betyder “flygtning” en person, der er på flugt fra sit hjemland. Ud fra denne forståelse er man altså flygtning, hvis man er i fare, når man opholder sig i det land, hvor man er født og opvokset. Derfor rejser man til at andet land for at få beskyttelse. Det, som man er i fare for, kan f.eks. være krig, tortur, dødsstraf eller forfølgelse. 

En flygtning er dermed en person, som alle andre, der måske går i skole eller på arbejde. Det er først når man flygter, på grund af f.eks. krig, at man bliver til en “flygtning”. Ordet siger altså noget om en handling, man foretager sig – nemlig at man flygter – men ikke særlig meget om hvem, man ellers er. 

Ret til beskyttelse

Statsoverhoveder fra 146 lande har underskrevet FN’s Flygtningekonvention, som siger, at flygtninge har krav på beskyttelse. Det svarer til, at cirka 75% af alle lande i verden er enige om, at personer der er i alvorlig fare i deres hjemland, har krav på at få beskyttelse i et andet land. Det betyder også, at disse lande har pligt til at tage imod mennesker, som er på flugt. Når en flygtning får beskyttelse i et andet land, siger man at personen får “asyl”. 

Læs mere om asyl her.  

Hvad siger loven?

Når man undersøger lovgivningen, findes der forskellige definitioner af, hvad en flygtning er, som er mere detaljerede end den definition, vi lige har beskrevet. Mange lande bruger disse definitioner i loven til at vurdere, om de mener, at en person har krav på beskyttelse eller ej. Da forskellige lande læner sig op ad forskellige internationale konventioner, kan der være forskel på præcis hvilke mennesker, der lever op til kriterierne til at få beskyttelse i de forskellige lande. 

Læs mere om de forskellige internationale konventioner her.

Forskellen på flygtning, indvandrer, migrant og internt fordreven? 

people-gac5a6a97a_1920

Ordet “flygtning” bliver nogle gange brugt sammen med ordene “indvandrer” og “migrant”. Men disse ord betyder forskellige ting. 

“Flygtning”

‘Flygtning’ bruges om personer på flugt, som har krav på beskyttelse i et andet land. 

Indvandrer

‘Indvandrer’er en betegnelse for andre personer end flygtninge, som flytter sig fra et land til et andet af en anden grund, end for at søge beskyttelse. Det kan f.eks. være i forbindelse med uddannelse eller arbejde. 

Migrant

‘Migrant’ betyder “person, der flytter sig fra et land til et andet”. Migranter kan således være både flygtninge og indvandrere.

Internt fordreven

‘Internt fordreven’ betegner de mennesker som er også blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af vold, konflikt og forfølgelse, men som ikke har krydset nogen landegrænse for at finde sikkerhed. 

Der kan opstå problemer, når man forsøger at lave et meget tydeligt skel imellem “flygtninge” og “indvandrere”. F.eks. findes der delte meninger, om hvad der tæller som en god nok grund, til at man er på flugt og har brug for beskyttelse.  

Nogle mennesker flygter f.eks. på grund af klimaforandringer, men ifølge FN’s Flygtningekonvention gælder klimaforandringer ikke med som grund, til at man er på flugt. Alligevel kommer nogle befolkningsgrupper i alvorlig fare på grund af klimaforandringer, og mange mennesker mener derfor også, at man er flygtning, hvis man rejser på grund af klimaforandringer.  

Der sker nogle gange fejl, når myndighederne afgør hvem, der har ret til asyl. Når en sådan afgørelse skal træffes, bliver den først truffet af Udlændingestyrelsen. Såfremt Udlændingestyrelsen ikke mener, at asylansøgeren er berettiget til at få asyl, vil sagen automatisk blive anket til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er et uafhængigt nævn, som kan omgøre, genåbne eller stadfæste de beslutninger, som Udlændingestyrelsen har truffet. F.eks. omgjorde Flygtningenævnet i 2020 20% af de sager, som var blevet sendt videre til dem, efter at Udlændingestyrelsen havde givet personer afslag på asyl. Her vurderede sagsbehandlere i Flygtningenævnet altså, at sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen havde taget fejl. Derudover findes der en hel del eksempler på at personer, der har fået endeligt afslag på asyl, som ender med at få deres sag genåbnet og få asyl alligevel efter en lang proces med klager og sagsbehandlinger. F.eks. var der i 2019 et overtal af beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård, der i sidste ende fik asyl, end der var beboere, som rent faktisk rejste ud af Danmark. Læs mere om den situation her.

Tænkepause:

  • Hvilke problemer kan der være, ved at lave en helt klar opdeling mellem “flygtninge” og “indvandrere”? 
  • Hvad sker der hvis sagsbehandlere tager fejl, i deres vurdering af hvem, der er flygtning?  

FN’s Flygtningekonvention

En vigtig del af den internationale lovgivning på flygtningeområdet er FN’s Flygtningekonvention. Danmark har tilsluttet sig denne konvention sammen med i alt 144 andre lande og de danske myndigheder (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet) bruger konventionen, når de skal beslutte, om en person kan blive i Danmark eller ej. 

Ifølge FN’s Flygtningekonvention er en flygtning en person der ”[som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse.”  

Der er altså flere delementer af FN’s definition af en flygtning: 

  • at man befinder sig udenfor det land, hvor man har statsborgerskab, 
  • at man ikke kan søge beskyttelse i det land, hvor man har statsborgerskab, 
  • at man har velbegrundet frygt for forfølgelse, 
  • og at forfølgelsen sker på baggrund af ens race, religion, nationalitet, politiske anskuelser eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe 

Der eksisterer delte meninger om, hvad det f.eks. vil sige at have “velbegrundet frygt”, og i praksis er det op til den enkelte sagsbehandler at fortolke, hvornår en asylansøger lever op til punkterne i konventionen. 

Udover FN’s Flygtningekonvention har Danmark også tilsluttet sig en række andre internationale konventioner, der forpligter landet til at sikre rettigheder til personer, der er flygtet. Det gælder blandt andet FN’s Menneskerettighedserklæring (1948), FN’s Torturkonvention (1984) og den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950).  

Læs mere om hvorfor FN’s Flygtningekonvention opstod her.

FN's flygtningekonvention.001

Findes der andre flygtningekonventioner? 

Der findes også andre konventioner, der sikrer rettigheder til personer på flugt. Den Afrikanske Union (OAU) vedtog i 1969 Konvention om de specifikke aspekter af flygtningeproblemer i Afrika, og de Latinamerikanske lande vedtog i 1984 Cartagenadeklarationen 

Forfatterne bag begge konventioner var utilfredse med den måde, som FN’s Flygtningekonvention definerer flygtninge på. Begge disse konventioner udvider definitionen af en flygtning, så det ikke kun er et spørgsmål om forfølgelse. I stedet gør de det tydeligt, at man også er flygtning, hvis man f.eks. er på flugt fra krig eller interne uroligheder i det land, man bor i. Derudover indeholder OAU også muligheden for, at beskytte mennesker, der flygter på grund af klimaforandringer, hvilket heller ikke er inkluderet i FN’s Flygtningekonventions definition. 

Den Afrikanske Union vedtog deres flygtningekonvention, efter at der i mange afrikanske lande havde været uafhængighedskrige i 1960’erne. Mange afrikanske lande havde været koloniseret af europæiske lande, men kæmpede for at slippe af med kolonimagterne. F.eks. kæmpede Algeriet for at opnå selvstændighed fra Frankrig i en krig, der varede fra 1954-1962, hvor omkring 1 mio. algerier mistede livet. Det er svært at sige, præcist hvor mange algeriere der blev tvunget på flugt under krigen, men i 1957 havde UNHCR kontakt med over 200.000 algeriere, der var flygtet til Marokko eller Tunesien. Mange mennesker blev på den måde drevet på flugt under de afrikanske uafhængighedskrige, og det var en af grundene til, at konventionen blev til. Læs mere om kolonialisme her.

Hvem kan få opholdstilladelse i et nyt land? 

nadia-matoussi-opholdstilladelse-vignette

Foto: Lokalavisen.dk

Man kan også opnå opholdstilladelse i Danmark på andre måder end gennem asyl. Hvem der kan få lov til at opholde sig i Danmark, er bestemt af Udlændingeloven. Her kan du se en oversigt over hvem, der har lov til at opholde sig i Danmark: 

  1. Danske statsborgere: Hvis man er dansk statsborger og har et dansk pas, har man automatisk ret til at opholde sig i Danmark.
  2. Statsborgere i nordiske lande: Hvis man har statsborgerskab i Finland, Island, Norge og Sverige, kan man uden tilladelse rejse ind og opholde sig i Danmark.
  3. Statsborgere i et EU/EØS-land: Hvis man er statsborger i et land, som er medlem af EU eller EØS (EU’s økonomiske samarbejde), eller i Schweiz, kan man uden videre krav opholde sig i Danmark i tre måneder. Derefter kan man søge om et registreringsbevis hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som giver adgang til fortsat ophold for at arbejde eller uddanne sig i Danmark
  4. Andre: Hvis man ikke er statsborger i et af de ovenstående lande, skal man enten have arbejdstilladelse eller være indskrevet på en dansk uddannelse, for at kunne søge om opholdstilladelse i Danmark. Det er kun bestemte typer af arbejde, der giver arbejdstilladelse i Danmark, og det er generelt vanskeligere at blive optaget på en dansk uddannelse, hvis man kommer fra et land uden for EU. 

Alle mennesker har altså ikke samme mulighed for frit at bevæge sig fra land til land. Det kommer an på nogle parametre, som man ikke umiddelbart selv har kontrol over, såsom hvor man er født og hvilket pas, man har. 

Tænkepause:

  • Hvilke lande kan du rejse eller flytte til med dit pas? 
  • Er der nogle steder, du ikke kan rejse hen?
  • Hvad synes du om, at forskellige pas giver forskellige muligheder for hvor I verden, man kan rejse eller flytte til?

Hvorfor flygter mennesker? 

Der er forskellige forklaringer på, hvorfor nogle mennesker er tvunget til at flygte fra hvor, de bor. Helt overordnet kan man skelne imellem umiddelbare forklaringer og underliggende forklaringer.  

De umiddelbare forklaringer er dét, som mennesker helt konkret er på flugt fra. Det kan skyldes, at ens hjem bliver bombet, at man bliver forfulgt af staten, fordi man har sagt sin politiske holdning, eller at man ikke har lov til at praktisere den religion, man tror på, hvor man bor. Se konkrete eksempler på umiddelbare forklaringer i forskellige lande her.

De underliggende forklaringer handler om, hvorfor der findes lande, hvor der eksisterer krig eller diktatur. Én af forklaringerne er historien om Europas fortid som kolonimagt. En anden er de begivenheder, der har ført til den globale opvarmning eller klimaforandringerneLæs mere om de underliggende forklaringer her.

Hvilke underliggende årsager er der til flugt?

Der kan være mange forskellige grunde til, at mennesker bliver nødt til at flygte. Det kan blandt andet dreje sig om interne stridigheder, borgerkrige, politiske uoverensstemmelser, vestlige landes indgriben, økonomiske og politisk-strategiske interesser i lande. Der findes ikke én enkelt årsag, og det kan nogle gange være svært at forstå, hvad der egentlig er den reelle grund til, at mennesker bliver drevet på flugt. Herunder kan du læse mere om nogle af de underliggende årsager til flugt. 

Kolonialisme 

En af de grundlæggende årsager til hvorfor mennesker i dag er på flugt rækker langt tilbage i historien. Fra slutningen af 1400-tallet og frem til midten af 1900-tallet har europæiske lande koloniseret store dele af verden. Størstedelen af mennesker, som er på flugt i dag, kommer fra lande, der tidligere har været koloniserede, f.eks. Syrien, Sydsudan, Eritrea. Mange forskere mener, at de systemer og kriser som i dag får folk til at flygte, i virkeligheden har deres rødder i kolonitiden. 

Et argument for denne sammenhæng er, at det under kolonitiden var europæiske magthavere, der inddelte hele det afrikanske kontinent og besluttede, hvor de forskellige landegrænser skulle gå. Men disse landegrænser passede ikke nødvendigvis til de mennesker, der boede der i forvejen, og det har medført krig og konflikter, som har tvunget mennesker på flugt. 

Andre peger på, at mange af de europæiske magthavere stadig havde en enorm magt og indflydelse i deres tidligere kolonier, også efter uafhængigheden. Denne magt kom f.eks. til udtryk igennem de aftaler, de europæiske landes magthavere lavede med de koloniserede lande, da disse vandt deres selvstændighed. Her kunne europæerne f.eks. bruge deres magt til at bestemme hvem, der skulle være præsident eller sidde i regeringen i de nye lande. I disse beslutninger tænkte de mest af alt på deres egne interesser, og derfor blev det ofte besluttet, at give magten til en autoritær diktator fremfor en præsident, der ville folket det bedste. Derfor har mange siden hen været nødsaget til at flygte fra forfølgelse og overgreb begået af deres egen stat. 

Andre forskere lægger vægt på, at styreformerne, som de europæiske magthavere havde skabt i deres kolonier, i høj grad fortsatte efter kolonitiden. Europæernes havde styret kolonierne med autoritær, antidemokratisk magt samt høj grad af vold og tvang. Nogle forskere mener, at disse systemer simpelthen fortsatte efter kolonitiden – blandt andet sikret igennem aftaler mellem de tidligere kolonier og de tidlige kolonimagter. Lande med autoritære styreformer er kendt for ofte at tvinge mennesker på flugt, f.eks. fordi de ikke respekterer basale frihedsrettigheder såsom religionsfrihed eller retten til at selv at bestemme sin politiske holdning. 

Foto:

Torben Huss

Foto: Torben Huss

Økonomisk ulighed  

En anden forklaring på hvorfor nogle mennesker i dag flygter, handler om økonomisk ulighed. I dag eksisterer der fortsat stor global ulighed, og udpræget fattigdom kan i sig selv være årsag til migration, især hvis ens velstand og levevilkår er så dårlige, at det stort set er umuligt at overleve det sted, man bor. I de fleste europæiske lande opfatter myndighederne dog ikke en person som flygtning, hvis vedkommende udelukkende er rejst på grund af fattigdom.  

Hvis den økonomiske situation i et land er meget ustabil, kan det lede til høj arbejdsløshed, ringe muligheder for uddannelse og lave lønninger. Dette gør det svært at skabe en fremtid for sig selv og ens familie, og mennesker bliver derfor nødsaget til at flytte sig og finde andre muligheder. 

Derudover er krig og konflikter utrolig dyrt for et land, så dette leder oftest til, at et lands økonomi forringes. Det kan derfor i nogle tilfælde være krigen og konflikten, der skaber den dårlig økonomisk vækst, som får mennesker til at flygte, hvor det i andre tilfælde kan være stor fattigdom, mangel på basale ressourcer som mad og rent drikkevand, der medfører større risiko for, at der kommer interne konflikter i et land, der dermed gør det nødvendigt at flygte. 

Global opvarmning 

Den globale opvarmning og klimaforandringer er også en historisk forklaring på at mennesker flygter. Flere og flere mennesker bliver i dag tvunget til at migrere på grund af naturkatastrofer eller ekstreme vejrforhold, som er et resultat af klimaforandringerne. 

Klimaforandringerne skyldes udledningen af CO2 og andre drivhusgasser, hvilket er et resultat af den måde, som mennesker – især mennesker i de velhavende lande – har levet på, hovedsageligt siden industrialiseringen. Her kan du læse mere om “klimafordrevne” – altså om mennesker, der migrerer på grund af klimaet. 

Angelos Tzortzinus

Foto: Angelos Tzortzinus

Tænkepause:

  • Hvad er sammenhængen mellem de umiddelbare og de underliggende årsager til flugt? 
  • Hvem, synes du, har ansvaret for de årsager til flugt, som kolonialismen har skabt?
  • Hvordan tror du, at man kan lave om på de situationer, der i dag får mange mennesker til at flygte og migrere?

Hvad synes DFUNK om ordet “flygtning”? 

Fordelen ved ordene “flygtning” og “flygtninge” er, at de kan bruges som en juridisk betegnelse på en gruppe mennesker, som ifølge international lov har bestemte rettigheder – herunder først og fremmest ret til beskyttelse og asyl.  

I DFUNK mener vi dog samtidig, at ordene “flygtning” og “flygtninge” har nogle begrænsninger. Når man omtaler mennesker som “flygtninge”, kan det godt komme til at lyde som om at personer, der er flygtet, ikke er andet end deres flugt. Men at flygte er en handling – ikke en identitet. At flygte er bare én ud af mange handlinger, som de af os, der er flygtet, har foretaget os undervejs i vores liv.  

I DFUNK vil vi gerne undgå at reducere en gruppe af vidt forskellige mennesker, som gør vidt forskellige ting og har mange forskellige identiteter, til den ene begivenhed i deres liv – nemlig at de har været tvunget til at flygte. Derfor foretrækker vi at bruge ord som “personer, der er flygtet” eller “personer med flugterfaringer”, når vi omtaler mennesker, der er flygtet.  

Det kommer også til udtryk her på vores videnssider: Vi bruger ordene “flygtning” og “flygtninge”, når det forklarer den lovgivning, der taler om “flygtninge” som en juridisk betegnelse for mennesker med krav på beskyttelse. Dog er det vigtigt for os at være opmærksomme på de ord vi bruger, så vi ikke skader de mennesker som vi taler om.  

Tænkepause:

  • Hvilke tanker har du gjort dig om, hvordan de ord du bruger påvirker andre mennesker? 
  • Hvordan tror du, at vi kan tale sammen på en måde, hvor alle føler sig inkluderet?

VIL DU VIDE MERE?

SPØRG DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen? Kontakt Sofie og Aallaa fra Spørg DFUNK, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

 

Mail: spoerg@dfunk.dk (skriv dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65
(onsdag og fredag kl. 10.00-13.30 samt tirsdage i lige uger kl. 10.00-13.30).

SpørgDFUNK-SofieAallaa
X