Flytninge i EU

Hvor mange flytninge er der i europa?

Ifølge EU-kommissionen befandt 12% af verdens flygtninge sig i Europa i 2022, hvilket svarer til 12.5 mio personer. Ud af en samlet befolkning i EU på 447.706.209 mennesker, svarer dette til kun 2,7% af EU’s samlede befolkning. Derudover var andelen af verdens internt fordrevne, altså personer, der er på flugt i eget land, i Europa stort set ikke eksisterende.

Hvad er EU’s flytninge- og asylpolitik?

Når vi på denne side diskuterer EU’s flygtninge- og asylpolitik, italesætter vi to overordnede niveauer; EU’s politik på papiret og EU’s politik i praksis.

• Med EU’s politik “på papiret” menes der EU’s interne lovgivning og aftaler med andre lande. Det gælder f.eks. Dublin-forordningen, der er et internt regelsæt i EU og EU-Tyrkiet aftalen.
• Med EU’s politik i praksis menes der den måde, som flygtninge- og asylpolitikken bliver håndhævet i praksis. Det gælder f.eks. den måde, som EU’s grænsepoliti Frontex arbejder på i Italien og Grækenland.

Der er altså to niveauer af EU’s asylpolitik, som vi henviser til her på siden, hvilket det kan være godt at være opmærksom på.

Senest opdateret 09/03-23

Hvad sker der, når man kommer til europa?

1) Ansøgning om asyl:

På grund af Dublin-forordningen, er det meningen, at man skal have behandlet sin asylsag i det første land, man kommer til. Mange mennesker forsøger at søge asyl med det samme ved at henvende sig til politiet i Spanien, Italien eller Grækenland. Nogle får tildelt asyl og kan blive boende. Hvis man får afslag, vil myndighederne i landet forsøge at “udsende” én, hvilket betyder, at man bliver sat på et fly tilbage til det land, man kom fra.

2) Manglende behandling og ubestemt ophold i flytningelejre:

I nogle lande, for eksempel i Grækenland, er landet så økonomisk fattigt og overbebyrdet af mængden af tilkomne migranter, at asylsystemet er brudt sammen. Det betyder, at det i praksis er næsten umuligt at få sin sag behandlet. Man risikerer derfor at ende i en situation, hvor man ikke kan få sin sag behandlet, men hvor myndighederne i landet forhindrer én i at rejse videre – som det for eksempel sker lige nu på den græske ø Lesbos.

3) Ansøgning om asyl i et andet land:

Nogle flygtninge og asylansøgere lykkes med at rejse videre til et andet land end dét, de først er ankommet til, uden at få registreret fingeraftryk i det første land. I så fald kan man søge om asyl i det nye land. Nogle mennesker får herefter asyl og kan opholde sig i det nye land. Læs mere om hvad der sker efter at man har fået asyl i Danmark her.

4) Dublin-procedure:

Hvis man søger asyl i et nyt land, men man allerede har fået registreret fingeraftryk i det første land, man kom til, sender myndighederne én tilbage dertil. Hvis man f.eks. er rejst fra Italien for at søge asyl i Schweiz, men man har fået registreret fingeraftryk i Italien, vil de schweiziske myndigheder sende en på et fly tilbage til Italien, hvor man så kan starte forfra.

5) Udsendelse eller ophold på udrejsecenter:

Det kan også være, at man får afslag på asyl. I så fald vil myndighederne forsøge at sende én på et fly tilbage til det land, man er udrejst fra. Dette kan dog ikke altid lade sig gøre, for eksempel hvis der ikke eksisterer en samarbejdsaftale imellem myndighederne i de to lande. I så fald kan man i stedet risikere at bo mange år på et udrejsecenter.