Image Alt

Flygtninge internationalt2

Hvor mange er på flugt i verden?  

82,4mio.001

I slutningen af 2020 var 82,4 mio. mennesker af verdensbefolkningen på flugt. Det tal inkluderer 26,4 mio. personer, som er anerkendt som flygtninge af nationale myndigheder og internationale aftaler, 4,1 mio. asylansøgere, 48 mio. internt fordrevne – med andre ord “flygtninge i eget land” og 3,9 mio. fordrevne venezuelanere*.  

Det kan være svært at få en fornemmelse af, hvor mange mennesker 82,4 mio. svarer til. Hvis man sammenligner tallet med Danmarks befolkning (5,8 mio.), så svarer tallet til ca. 14 gange den danske befolkning. Det svarer også til, at hele 1% af verdens befolkning er på flugt.  

Med mellem 30-34 mio. børn på flugt, udgjorde børn under 18 år i 2020 42% af det samlede antal flygtninge og fordrevne i verden.

*De mange millioner fordrevne fra Venezuela er fordrevet ud af deres eget land, men er ikke formelt betegnet som flygtninge i UNHCR’s statistik. UNHCR tæller dem alligevel med i det samlede tal over hvor mange mennesker, der er på flugt i verden. 

graf15-16.001

Hvor flygtes der til?

Foto:

Langt de fleste flygtninge og internt fordrevne i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland. 

I 2020 husede hhv. Tyrkiet, Colombia og Pakistan flest flygtninge og fordrevne. Tyrkiet huser ca. 4 mio., Colombia 1,7 mio. og Pakistan 1,4 mio. At det netop er disse tre lande, er ingen tilfældighed. Alle tre lande er nemlig nabolande til de steder, som flest mennesker flygter fra; nemlig hhv. Syrien, Venezuela og Afghanistan. 

I 2020 var 86% af verdens flygtninge placeret i lande med lav eller middel indkomst, mens 28% af verdens flygtninge fik asyl i verdens fattigste lande, som f.eks. Cameroun, Chad, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, Kenya m.fl. Disse tal kan du læse mere om i FN’s rapport Global Trends – Forced displacement in 2020”.  

TÆNKEPAUSE:

  • Blev du overrasket over, at 86 % af alle verdens flygtninge befinder sig i de mindre velstillede lande i verden?
  • Hvilke konsekvenser tror du, at der har for mennesker på flugt?

Hvorfor flygter mennesker?

Når man taler om hvorfor personer flygter, kan man skelne mellem henholdsvis de underliggende og de umiddelbare årsager til flugt. Du kan læse mere om forskellen på de to slags årsager her. Nedenfor kan du læse om tre forskellige eksempler på umiddelbare årsager til flugt, nemlig hvorfor mennesker flygter fra henholdsvis Syrien, Venezuela og Afghanistan. 

I 2020 var Syrien, Venezuela og Afghanistan de tre lande, som flest flygtninge og fordrevne udenfor deres eget land kommer fra. Heraf kommer 6,7 mio. fra Syrien, 4 mio. fra Venezuela og 2,6 mio. fra Afghanistan. 

Tallene stammer fra FN’s rapport “Global Trends – Forced displacement in 2020”. 

Foto: Shamsnn Wikimedia Commons

Syrien

Syrien er det land i verden hvorfra flest flygter. Mennesker, der flygter fra Syrien, flygter fra en borgerkrig, der har varet siden 2011. Krigen startede i kølvandet på det arabiske forår, hvor borgere ønskede demokrati og demonstrerede imod det autoritære et-partistyre ledet af den nu afdøde Hafez al-Assad, og derefter hans søn Bashar al-Assad. Disse oprør udviklede sig til en væbnet konflikt mellem oprørere, der kæmpede for reformer, og regeringen i Syrien. Talrige nationale og internationale aktører har været indblandet i krigen og kæmpet for hver deres mål.

Mange medier har haft særligt fokus på Islamisk Stats tilstedeværelse i Syrien og på den Syriske regerings brug af kemiske våben – herunder brug af sennepsgas og giftgas mod den civile befolkning. I 2013 blev op mod 1700 personer dræbt af et sådan giftangreb. Derudover har der været utallige bombeangreb mod både oprørere og civile. Regimets styrker har belejret byer, som de derefter er begyndt at bombe mere og mere intensivt, hvorefter de har sat landtropper ind, så den på den måde har kunne udsulte og udmatte befolkningen.

Op mod en kvart million mennesker er siden 2001 blevet dræbt i krigen i Syrien, og mere end halvdelen af den oprindelige befolkning, omkring 13,5 mio., er på flugt. Grundene til at mennesker flygter fra Syrien kan derfor være mange, heriblandt tvungen militærtjeneste, at man er personligt forfulgt, fordi man er politisk uenig med styret, eller grundet den generelle sikkerhedssituation i landet.

Foto: Mariana Bazo/Reuters

Venezuela

Venezuela står lige nu i en af verdens største udvandringskriser. Omkring 5 mio. indbyggere har forladt landet, og alene i 2019 søgte 430.000 venezuelanere om asyl i andre lande. De fleste venezuelanere migrerer på grund af en blanding af økonomiske, sikkerhedsmæssige og politiske årsager. Mange migrerer for at få adgang til mad og medicin til familien, men ifølge Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) flygter mange også på grund af politisk forfølgelse. I 2016 indførte landets præsident, Nicolas Maduro, undtagelsestilstand. Det betyder en retslig tilstand, hvor normale love og regler er sat ud af kraft. Siden da har der været alvorlige menneskerettighedsbrud i landet. Venezuelanske sikkerhedsstyrker bekæmper demonstranter og politiske modstandere med vold, fængslinger og forsvindinger. 

Mange lever nu uden opholdstilladelse i nabolandene, hvilket betyder, at de mangler sikkerhed og adgang til basale rettigheder. Ifølge UNHCR er fordrevne venezuelanere derfor særligt sårbare overfor seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, menneskehandel, vold, diskrimination og fremmedhad. 

I februar 2021 annoncerede den colombianske præsident Iván Duque, at Colombia vil udstede midlertidig opholdstilladelse (gældende i 10 år) til de 1,7 mio. venezuelanere, der er blevet fordrevet til Colombia de seneste år. Beslutningen betyder, at venezuelanere i Colombia kan få job og leve på lovlig vis – en beslutning som UNHCR har kaldt historisk. 

Foto: The Sun Daily

Afghanistan

Afghanistan har i de seneste 30 år oplevet konflikt og krig, der har medført massive ødelæggelser og fattigdom. Krigene har udviklet sig fra en sovjetisk besættelse, til en lang borgerkrig og herefter til konflikter forbundet med et fundamentalistisk islamistisk styre. På samme tid har der også været en række internationale aktører involveret i konflikterne, navnlig invaderede USA Afghanistan i 2001 med støtte fra bl.a. Danmark.

I 2020 rangerede Afghanistan på Global Peace Index som det farligste land i verden at leve i. I samme år blev 3.035 civile blev dræbt og 5.785 civile blev såret. Indtil august 2021 flygtede mennesker blandt andet fra konsekvenserne af krigen i Afghanistan mellem vestlige alliancer og Taleban. Dette indebar risici for at blive dræbt af eksplosioner, luftangreb eller risiko for at blive personligt forfulgt og dræbt på baggrund af religion eller politisk overbevisning. Udover krig og konflikt blev Afghanistan i 2018 også ramt af alvorlig tørke, der sendte omkring en kvart mio. mennesker på flugt. 

Den 31. august 2021 forlod de sidste amerikanske tropper Afghanistan, mens Danmark i juni 2021 trak sine sidste tropper ud af landet. Det var et forsøg på at slutte krigen i Afghanistan og overlade ansvaret til den valgte regering i landet. Dog opstod der i kølvandet på udtrækningen af tropper store uroligheder i landet, hvor Taleban generobrede magten i størstedelen af landet. Dette har udviklet sig til en ny humanitær krise, der allerede har sendt flere hundredetusinder af mennesker på flugt, hvoraf 80% er kvinder og børn. Talebans overtagelse af magten forventes at ville sende en halv million mennesker på flugt.   

Hvordan kan vi skabe en verden, hvor ingen er tvunget til at flygte? 

Som det kan ses i eksemplerne på de tre lande ovenfor, er grundene til at mennesker bliver tvunget til at flygte meget forskellige. Derfor findes der desværre ikke ét entydigt svar på, hvordan vi kan ændre vores verden til et sted, hvor mennesker ikke behøver at flygte.

Flere er enige om, at færre mennesker ville være tvunget til at flygte, hvis vi kunne skabe en mere bæredygtig verden med mindre krig og ulighed og hvor ingen bliver forfulgt på baggrund af deres køn, hudfarve, religion, politiske holdning samt hvor den igangværende globale opvarmning begrænsesDerfor vil en løsning indebære, at man kigger nærmere på de forklaringer, som ligger til grund for, at mennesker flygter. Dem kan du læse mere om her. 

verdensmål

Foto: Globalis

TÆNKEPAUSE:

  • Hvordan tror du, at vi kan skabe en verden, hvor færre mennesker bliver tvunget på flugt? 
  • Hvor ville du starte? 

Hjælper vi i nærområderne? 

Ja, både den danske regering og DRC – Dansk Flygtningehjælp hjælper i nærområderne omkring de lande, hvor mange flygter fra. Men det er værd at bemærke, at presset på nærområderne er stort. Omkring 85% af verdens flygtninge er i nærområderne – enten som fordrevne i eget land eller på flugt i et land i deres egen region. 

Eksempelvis huser Libanon, Jordan og Tyrkiet til sammen over 5 mio. syriske flygtninge. Det svarer til, at én ud af seks personer i Libanon har været på flugt.  

Det kan være en stor opgave at modtage store grupper af mennesker på én gang, og mange nabolande til krigsramte nationer har i forvejen knappe ressourcer. Nogle nabolande enten kan eller vil ikke tage imod personer, der er flygtet, fordi de allerede har tusinder af personer med flugterfaringer boende, eller fordi de er i konflikt med det land, der flygtes fra. Det er også muligt at søge asyl i lande længere væk, herunder Danmark. Nogle mennesker rejser videre på egen hånd, og nogle bliver hjulpet afsted af UNHCR til et sikkert land via genbosætning.  

Hvordan flygter mennesker 

Når man er nødt til at flygte fra sit eget land, er der forskellige måder, det kan ske på. Generelt kan man skelne mellem to måder at flygte på; spontan flugt og genbosætning.  

BULENT KILIC

Foto: Bulent Kilic 

Spontan flugt 

Ved spontan flugt søger man om asyl på grænsen til eller inde i dét land, man er flygtet til. Såkaldt ‘spontane flygtninge’ har oftest ikke opholdstilladelse eller visum forud for indrejsen. 

Mange mennesker, der er flygtet på denne måde, har været tvunget til at tage på farlige ruter mod andre lande og har måttet opholde sig ulovligt i lande, indtil de har fået mulighed for at søge asyl. Mennesker i den situation må nogle gange gøre brug af menneskesmuglere, altså personer, der tjener penge på i hemmelighed at transportere andre mennesker, for at komme frem til et sikkert land. 

I Danmark søger man asyl ved at henvende sig hos politiet eller i Sandholmlejren. 

Stringer_Reuters_Ritzau Scanpix

Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Genbosætning 

Kvoteflygtninge er personer, som efter aftale med UNHCR (eller lignende international organisation) bliver genbosat fra det land, de befinder sig i, til et tredjeland.  

Formålet er at finde en varig løsning for de personer på flugt, som ikke kan eller ikke vil rejse hjem, fordi de fortsat frygter at blive forfulgt i deres hjemlande og som samtidig er i en særlig udsat situation i det land, de er flygtet til (f.eks. fordi det land også er farligt, eller fordi de har særlige behov, som ikke kan mødes i det pågældende land). UNHCR hjælper disse mennesker til en ny start i et tredje land. Denne form for genbosætning er langt sikrere end spontan flugt, blandt andet fordi man som kvoteflygtninge kan tage et fly direkte til det land, hvor man har fået genbosætning. 

Historisk set har Danmark siden 1978 modtaget cirka 500 kvoteflygtninge om året, men siden 2016 har Danmark været meldt ud af FN’s kvotesystem. Eksempelvis afviste Danmark i 2019 at tage imod kvoteflygtninge, mens Sverige sagde ja til at genbosætte 5.000 og Norge 3.000 mennesker. På finansloven for 2020 satte Danmark igen penge af til at tage imod op mod 500 kvoteflygtninge, men valgte kun at tage imod 200, fordi udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener, at Danmark stod med for store integrationsopgaver. Dette tal er blevet kritiseret af både politikere og organisationer for at være for lavt.  

Systemet fungerer sådan, at Udlændingestyrelsen tager på såkaldte kvoterejser, hvor de udvælger hvilke flygtninge, der skal til Danmark. Dansk Flygtningehjælp er med på rejserne som rådgivere, men har ingen indflydelse på udvælgelsen. 

Hvad menes der med “flygtningestrømmen? 

Både i de danske og internationale medier og fra politikere hører vi ofte ordet ‘flygtningestrøm’, og der kan være god grund til at tale om hvad ordet ‘flygtningestrøm’ egentlig betyder. Ordet består af delen “strøm”, som normalt brugt om naturfænomener, og det kan derfor lede tankerne hen på fænomener som flodbølger eller orkaner. Men når mennesker er på flugt, er det ikke et naturfænomen, men derimod ægte, levende mennesker, der flygter for at komme væk fra eksempelvis krig eller forfølgelse. 

Mange kommer til at forstå ordet som om, at der er tale om et utal af mennesker på flugt, der “strømmer” ind i Danmark. Men selv i 2015, året hvor der ankom særligt mange mennesker på flugt i Danmark, udgjorde det samlede antal personer der søgte asyl 21.316, hvilket svarer til 0,37% af Danmarks befolkning. Derudover var det i 2020 kun 1,04 % af alle opholdstilladelser til udlændinge, der blev givet til personer med flugterfaringer.  

Især hvis man sammenligner Danmark med andre lande, bliver det tydeligt, at ideen om en “strøm” af personer, der flygter til Danmark, faktisk ikke er rigtig. I 2020 var det 0,002% af alle mennesker på flugt i verden, der søgte asyl i Danmark, og kun 10% af alle verdens flygtninge befandt sig i Europa.

 

flygtningestrøm

Hvad kommer du til at tænke på når du hører ordet “Flygtningestrøm”? / Foto: Keith Morris/Barcroft Media

TÆNKEPAUSE:

  • Hvad kommer du til at tænke på, når du hører ordet “flygtningestrøm”? 
  • Hvordan synes du, at betegnelsen passer på de mennesker, der flygter? 
  • Hvad tror du, at de mennesker, der flygter, synes om at blive betegnet som en flygtningestrøm” 

Hvem har ansvaret for verdens flygtninge? 

Det er helt centralt, at alle verdens nationer påtager sig sit ansvar og tager del i at hjælpe verdens flygtninge. Det gælder også de mest velstillede lande, som måske geografisk set ligger langt fra de lande, hvor mennesker flygter fra. Langt størstedelen af de 82,4 mio. mennesker som flygtede i 2020 befinder sig hverken i Danmark eller i Europa, men i stedet i nærområderne til de lande, de er på flugt fra. Ifølge UNHCR befandt 86% af alle flygtninge i 2020 sig i de mest fattige lande i verden.  

En aftale mellem Tyrkiet og EU betyder, at mennesker på flugt bliver tilbageholdt i Tyrkiet for at mindske antallet af ankomne til resten af Europa. Denne aftale har resulteret i, at Tyrkiet i 2020 tog imod 3,7 mio. flygtninge, og landet er nu under et markant pres for at få samfundet til at fungere. Den tyrkiske udenrigsminister udtalte i juli 2021 om Danmark og Østrigs attitude om at “migranter ikke skal komme hertil, men tage et andet sted hen” både er egoistisk og ubehjælpsom. DFUNK mener, at alle lande må påtage sig sit ansvar og tage imod verdens flygtninge, så det ikke kun er nærområderne, der bærer hele ansvaret. 

Francois Lenoir

Foto: Francois Lenoir

un-security-council

Foto: Ahval

Derudover har staterne et ansvar for at arbejde imod racisme og diskrimination, så de mennesker, som søger asyl, ikke bliver set på som en økonomisk eller social byrde. Had og fremmedgørelse skaber frygt i nationer og gør dermed integrationsprocessen meget kompliceret. Vi må fremhæve, at mennesker på flugt er almindelige mennesker, som søger beskyttelse, fordi de er i livsfare. Det er deres ret at modtage beskyttelse, når de er under FN’s Flygtningekonvention, og det må være hele verdens ansvar at beskytte demsom har brug for det. At modarbejde racisme og stoppe fordomme mod disse mennesker starter i dig og mig.  

TÆNKEPAUSE:

  • Har du nogle idéer til, hvordan verdens lande kunne tage ansvar for verdens flygtninge? Har du selv nogle tanker om hvem de mennesker, som kommer hertil som flygtninge, er? Hvordan tror du, at vi kan få en bedre forståelse for de mennesker, som flygter?

Bor alle flygtninge i flygtningelejre?   

Erik De Castro-Scanpix

Foto: Erik De Castro/Scanpix

Størstedelen af verdens flygtninge, nemlig 69%, bor ikke i teltlejre men i byer i dét land, de er flygtet til. Det er kun 31% af verdens flygtninge der bor i formelle flygtningelejre. For eksempel har UNHCR i 2021 registreret lidt mere end 5,6 mio. syriske flygtninge, hvoraf kun 279.163 bor i formelle flygtningelejre og hele 5,3 mio. bor på forskellige måder uden for lejrene. 

Personer med flugterfaringer som bor udenfor flygtningelejre, men ikke har fået officielle opholdstilladelser, oplever ofte en række udfordringer. F.eks. er der stor risiko for, at man ikke får hjælp af UNHCR. Derudover lever mange under meget dårlige boligforhold og er ofte nødt til at tage arbejde med en meget lav løn og under urimelige arbejdsforhold. 

Mange områder, der starter som en flygtningelejr, er tiltænkt som et midlertidigt opholdssted, men udvikler sig i stedet til deciderede byer, hvor personer laver forskellige former for arbejde og organisering af livet i lejren. Det er bl.a. tilfældet i mange flygtningelejre på Vestbredden i Palæstina, hvor flere har boet som flygtninge i årtier.  

Hvem styrer verdens flygtningelejre?

L. Gouliamaki

Foto: L. Gouliamaki

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, driver mange af verdens flygtningelejre i samarbejde med lokale regeringer og NGO’er såsom DRC – Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. UNHCR har nogle helt specielle retningslinjer og standarder for flygtningelejre. Generelt anbefaler UNHCR ikke, at der skal laves flere flygtningelejre, men i stedet at man finder på alternative, holdbare og beskyttende løsninger for personer på flugt.  

Læs mere om DRC – Dansk Flygtningehjælps arbejde i flygtningelejre her. Du kan også kigge nærmere på UNHCR’s arbejde i felten her. 

Hvordan er livet i en flygtningelejr?

PAUL ODONGO_MSF

Foto: Paul Odongo/MSF

Flygtningelejre er steder, som egentlig er bygget til at være en midlertidig nødløsning for mennesker på flugt. Når mange mennesker ender med at bo lang tid i en flygtningelejr, er det altså fordi, at det internationale samfund ikke i tilstrækkelig grad formår at tage hånd om mennesker på flugt.  

Her kan du læse mere om flygtningelejren Dadaab i Kenya, og læs her om forholdene på de græske øer, blandt andet om lejrene på den græske ø Lesbos. 

Selvom flygtningelejre er forskellige, er det fælles for livet i en flygtningelejr, at det ofte er hårdt og uden samme adgang til husly, mad, vand og økonomisk indtægt, som mange opfatter som en nødvendig del af et godt liv. Her kan du følge Abdul, Farida og deres børn, mens de navigerer livet i Za’atari flygtningelejr i Jordan. 

TÆNKEPAUSE:

  • Hvorfor tror du, at nogle mennesker ender med at bo mange år i flygtningelejre?
  • Hvordan kunne det internationale samfund bliver bedre til at hjælpe mennesker på flugt videre til et liv som officielt medlem af et nyt land, i stedet for et liv i en flygtningelejr? 

Hvor ligger verdens største flygtningelejr?  

Ed Jones

Foto: Ed Jones

Ifølge UNHCR er Kutupalong-lejren i Bangladesh i dag verdens største flygtningelejr. Der bor omkring 600.000 mennesker i lejren, som strækker sig over omkring 13 kvadratkilometer og som dermed er større end Fyn og Sjælland tilsammen. Lejren ligger i Cox Bazar-området i Bangladesh, hvor en anden stor flygtningelejr, Nayapara-lejren, også er placeret.  

Langt størstedelen af lejrens beboere tilhører rohingya-befolkningsgruppen fra Myanmar. Ronhingyaer udgør et mindretal i Myanmar og har i årevis oplevet diskrimination og forfølgelse. I 2017 flygtede omkring 700.000 rohingyaer fra deres landsbyer i Rakhine-distriktet i Myanmar til Cox’s bazar distriktet i Bangladesh, efter at være blevet udsat for hvad FN senere har beskrevet som et skolebogseksempel på etnisk udrensning”. Det betyder med andre ord, når en bestemt etnisk gruppe bevidst bliver forsøgt udslettet eller fordrevet. 

I lejren bor mange i hytter lavet af bambus med mudder som vægge, og op til 10 mennesker bor i blot ét rum. Lejren er særlig udsat under monsun-sæsonen, hvor oversvømmelser og jordskred rammer området. DRC – Dansk Flygtningehjælps arbejde i Cox Bazar går ud på at forbedre infrastrukturen, skabe husly, og udvikle måder hvorpå, at beboerne i lejeren kan få en indkomst i et i forvejen ressourcesvagt område.  

Læs mere om Cox Bazar og Kutupalong-lejren her.

VIL DU VIDE MERE?

SPØRG DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen? Kontakt Sofie og Aallaa fra Spørg DFUNK, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

 

Mail: spoerg@dfunk.dk (skriv dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65
(onsdag og fredag kl. 10.00-13.30 samt tirsdage i lige uger kl. 10.00-13.30).

SpørgDFUNK-SofieAallaa
X