Image Alt

Flygtninge i EU

Her kan du læse mere om forholdene for flygtninge i Europa. Med udgangspunkt i forskellige eksempler kan du blive klogere på EU’s fordeling af flygtninge, om den fælles grænsekontrol ved EU’s grænser, forskellige europæiske aktører og om EU’s håndtering af flygtninge.

 

Bliv klogere på:

  • Aktører i EU
  • Tal & statistik
  • Midlertidige tiltag i EU

AKTØRER I EU

Schengen samarbejdet

I EU har man et fælles grænsesamarbejde ved navn “Schengen”. Samarbejdet betyder at der inden for EU for EU-borgere er en høj grad af bevægelsesfrihed, fordi der ikke er faste grænseposter mellem de fleste lande. Ved EU’s ydre grænser er der til gengæld en stadig stærkere grænsebevogtning for at hindre illegal migration til EU (f.eks. har Ungarn bygget en mur langs grænsen til Serbien og dele af Kroatien).

Langt de fleste asylansøgere kommer ind i Europa via de sydlige og østlige grænser (Italien, Grækenland, Bulgarien og nu også Spanien). Dette skyldes disse landes geografiske beliggenhed. De syd- og østeuropæiske lande har derfor været særligt hårdt presset.

 

Vil du vide mere om ankomster af flygtninge og migranter til EU?

Frontex/European Border and Cost Guard Agency 

EU forsøger at begrænse adgangen til Europa, blandt andet igennem den fælles Europæiske Grænse og Kystvagt, “Frontex”. Frontex arbejder med EU’s medlemslande og med myndigheder udenfor EU (fx Libyen og Tyrkiet) for at patruljere EU’s grænser. Frontex er blevet kritiseret af talrige organisationer for f.eks. at hindre folk i at komme til EU og dermed hindre deres ret til at søge asyl.

Dublinforordningen

Dublinforordningen udgør et meget væsentligt element i den europæiske asylpolitik og trådte i kraft for de første EU-medlemslande i 1997 (dengang ved navn Dublinkonventionen) og er senest blevet opdateret i 2013.

Dublinforordningen bestemmer at det er det land i EU som en asylansøger først kommer til og får taget fingeraftryk af de lokale myndigheder eller politi, der har ansvaret for asylsagen. Hvis en asylansøger ankommer til Danmark for at søge om asyl, men allerede har fået taget sit fingeraftryk i et andet EU-land, f.eks. Tyskland, skal ansøgningen ikke behandles i Danmark. I så fald skal Danmark kan sende flygtningen tilbage til Tyskland, som så vil have ansvaret for behandling af asylsagen.

Dublinforordningen er vedtaget for at forhindre, at asylansøgere der har fået afslag, blot kan rejse videre til et andet EU-land og få deres sag prøvet der. Forordningen skal også sikre at asylansøgere ikke bliver kastebolde mellem forskellige EU-lande, som alle nægter at påtage sig ansvaret for dem. Et af kritikpunkterne ved forordningen er at der er en skæv ansvarsfordeling i EU, hvor de sydlige og østlige grænser får langt flere asylansøgere, da det er i disse lande, de fleste flygtninge ankommer til først.

CEAS (Common European Asylum System)

Formelt set eksisterer der i EU et fælles sæt af regler og procedurer på asylområdet. Det er disse regler der forkortet kaldes “CEAS”. Reglerne handler om hvad der skal til for at få asyl, selve asylsagens forløb og modtagelsesforhold for asylansøgeren:

 

Kvalifikationsdirektivet omhandler hvad der skal til for at få asyl.

 

Asylproceduredirektivet omhandler hvordan asylansøgere skal behandles mens de venter på afgørelse i deres sag. Det indebærer blandt andet regler om adgang til at søge om asyl og mulighed for at klage over beslutningen.

 

Direktivet om modtagelsesforhold indeholder blandt andet regler om adgang til tag over hovedet og dækning af basale behov og nødvendig lægebehandling.

 

Hensigten med disse regler er at sikre asylansøgere en fair og ens behandling uanset hvilket land, der behandler asylansøgningen. På den måde vil man forhindre at asylansøgerne rejser efter det land hvor de har bedst chancer. I praksis er der dog stadig stor forskel på forholdene og procedurerne i de forskellige landes asylsystemer. Forskellen angår både hvor mange der får anerkendt deres asylsag, modtageforhold, sagsbehandlingstider, adgangen til juridisk hjælp og detention af asylansøgere. Det hænger blandt andet sammen med at der er forskel på hvordan landene fortolker reglerne. Der er også stor forskel på, hvordan, hvor hurtigt og hvor grundigt de forskellige lande praktiserer reglerne. Det har både noget at gøre med hvor mange ressourcer de enkelte lande har, men også de politiske forhold internt i landet.

Tal og statistik

Der findes ingen måder hvorpå man kan søge asyl i EU uden for EU’s grænser, og der findes heller ingen legale veje ind i EU for asylansøgere. Det betyder at flygtninge tvinges til at foretage farefulde rejser, som ofte er med livet som indsats og involverer menneskesmuglere, der opkræver store summer for deres service.

Statistikkerne ude til højre viser at antallet af ankomster er faldet drastisk fra 2015 til 2019.

I 2015 tog lige over 1 mio. flygtninge og migranter flugten over middelhavet (ca. 5 gange så mange som i år 2014 – ca. 200.000). Samme år omkom 3771  på turen over middelhavet.

Samtidig med at tendensen går i retning af at færre personer ankommer til Europa, er der hvert år fortsat en væsentlig gruppe som dør på rejsen.

 

På tabellen til venstre kan du se det samlede antal af ankomster, samt antallet af døde, og den procentdel de døde udgør af de samlede ankomster.

 

Det er vigtigt at huske at når der generelt kommer færre flygtninge til Europa, er det ikke et udtryk for at der er kommet færre flygtninge i verden. I stedet er der tale om at EU i høj grad fører en asyl- og flygtningepolitik som gør det vanskeligt for flygtninge at komme til Europa.

 

Vil du vide mere om UNHCR’s statistikker på situationen i EU?

EU hotspots

Hotspot-strategien blev indført som et redskab i håndteringen af det store antal flygtninge der pludselig kom til EU i 2015. Det første hotspot blev oprettet i 2015 på øen Lesbos i Grækenland. Hotspot defineres som et område ved EU’s ydre grænse der er udsat for et stort pres grundet migration. Hotspotstrategien skal yde assistance fra øvrige EU-medlemslande til de lande som ligger ved EU’s ydre grænser.

De europæiske hotspots er placeret i Grækenland og Italien, og deres hovedformål er at håndtere migration ved EU’s ydre grænser. Det indebærer at tage imod, identificere, registrere og tage fingreaftryk af asylansøgere og migranter. Formålet med denne procedure er at man allerede her kan sende de nyankomne videre i asylprocessen eller returnere dem til henholdsvis Tyrkiet og Libyen. I dag ser man at hotspots huser et stort antal af flygtninge i flygtningelejrene på ubestemt tid.

Hotspot-strategien er tænkt som midlertidig, men bliver højst sandsynlig en længerevarende del af EU’s grænsepolitik.

Hotspot-strategien og hvad det har udviklet sig til i praksis, er blevet kritiseret af mange internationale organisationer, som peger på krænkelser af flygtninges rettigheder.

EU-Tyrkiet aftalen

I marts 2016 indgik EU og Tyrkiet en aftale der skulle stoppe migrationen fra Tyrkiet videre til særligt de græske øer i Europa.

Aftalen betyder at alle asylansøgere der ankommer til de græske øer fra Tyrkiet, skal sendes tilbage til Tyrkiet. Til gengæld forpligter EU sig til at
for hver syrer, der bliver tilbagesendt til Tyrkiet, skal en anden syrer (fra flygtningelejrene i Tyrkiet) genbosættes i EU. Som en del af aftalen modtog Tyrkiet tre milliarder euro for deres indsats. Ligeledes blev det lovet at det ville blive nemmere for tyrkiske statsborgere at få visum til EU.

 

Kritik

Flere NGO’er har kritiseret EU-Tyrkiet aftalen, fordi den ikke fungerer så godt i praksis. Aftalen kritiseres også for at forhindre mennesker i at søge om asyl. Derudover har flere organisationer kritiseret Tyrkiet for at overtræde non-refoulement-princippet og sende folk tilbage til forfølgelse. Læs mere om princippet om non-refoulement her.

Danwatch har i samarbejde med Politiken og det europæiske netværk af graverjournalister EIC i 2018 afsløret at penge fra EU til Tyrkiet, er med til at betale for militært udstyr til en 911 km. lang grænsemur mellem Tyrkiet og Syrien. Muren er et forsøg på at holde flygtninge væk, og den har nærmest umuliggjort det for syriske flygtninge at søge beskyttelse. Eksperter mener at EU og Danmark bør holdes ansvarlige for brud på folkeretten og krænkelser af menneskerettigheder. Læs mere om afsløringen her. 

Konsekvensen af den manglende effektivitet af EU-Tyrkiet aftalen betyder at et stort antal asylansøgere fastholdes under kritisable forhold på de græske øer.

VIL DU VIDE MERE?

SPØRG DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen? Kontakt Stine og Clara fra Spørg DFUNK, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

 

Mail: spoerg@dfunk.dk (skriv dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

 

Telefon: 28 10 01 65

Vi er på telefonen onsdag til fredag fra 09.00-12.30

 

OBS: På grund af Covid-19 forholdsregler kan telefonens åbningstider være uregelmæssige. Vi sidder dog klar på mail, hvor vi både besvarer spørgmål, og har mulighed for at aftale en telefonsamtale.

X