Image Alt

Asyl2

At søge om asyl betyder at søge om et lands beskyttelse. Når man søger om asyl i Danmark, henvender man sig på en politistation eller på Modtagecenter Sandholm, hvor asylproceduren starter. I den proces skal de danske myndigheder afgøre, hvorvidt man ifølge dansk lovgivning har ret til asyl eller ej. Hvis man får asyl, får man beskyttelse i Danmark, og man får en midlertidig opholdstilladelse, der skal fornyes enten hvert eller hver andet år. 

Herunder kan du få viden om, hvad der sker, når man ankommer til Danmark for at søge asyl, hvorfor Danmark tager i mod personer, der er flygtet og om børn i asylsystemet.  

 

Scroll ned eller klik herunder og få svar på:

Hvad betyder “asyl” og “asylansøger”?  

Asyl er den beskyttelse, en stat kan give til et menneske, der er i fare for tortur, forfølgelse eller anden umenneskelig behandling i sit oprindelsesland.  

Der er flere forskellige grunde til, at man kan få asyl i Danmark. Dem kan du læse mere om her. Det kan være fordi, at man er i fare eller forfulgt af personlige årsager, f.eks. ens etnicitet, religion eller politiske tilhørsforhold. I det tilfælde får man asyl under FN’s Flygtningekonvention. Man kan også modtage asyl på grund af et lands generelle forhold, f.eks. hvis det er for farligt at blive i ens hjemland, fordi der er krig. 

Mennesker på flugt kan søge om asyl og opholdstilladelse i et andet land, end det som de oprindeligt kommer fra. 

Ordet ‘asylansøger’ bliver derfor ofte brugt om personer, der er i gang med at søge asyl. En asylansøger er en person, der befinder sig udenfor sit oprindelsesland, men som ikke har fået tildelt asyl endnu, og som venter på at få sin asylsag behandlet. 

Mikkel Berg Pedersen

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Kan alle søge asyl? 

Alle der kommer til Danmark uden i forvejen at have ret til permanent at opholde sig i landet, kan søge om asyl. Men det er ikke alle der får asyl. 

Om man får asyl i et land eller ej, afhænger af myndighederne det givne land. Den proces hvorigennem myndighederne træffer deres beslutning, kaldes en ‘sagsbehandlingsproces’. I Danmarks sagsbehandlinger baseres beslutningen blandt andet på de grunde, som man oplyser (selve asylmotivet), på hvordan dansk lovgivning lyder, på hvorvidt den enkelte sagsbehandler har tillid til, at ansøgeren taler sandt, samt hvad situationen er i det land, man er flygtet fra.  

Man kan ikke søge om asyl i Danmark, når man opholder sig i udlandet.  

Læs mere om asylproceduren her.

TÆNKEPAUSE:

  • Hvad tror du kan være udfordringerne ved at behandle en asylsag?
  • Tror du det er let eller svært, at afgøre om en person skal have asyl? 
  • Hvad tror du det betyder, at man kun kan søge om asyl i Danmark, når man allerede opholder sig i landet? 

Hvor mange søger asyl i Danmark? 

graf 17

Det kan være svært at få et overblik over hvor mange mennesker, der flygter til Danmark, og hvad dette tal egentlig betyder. Ofte kan man igennem medierne få et indtryk af, at en stor del af verdens mennesker på flugt ender ved de danske grænser. 

Dette er langt fra tilfældet. I slutningen af 2020 var der 82,4 millioner flygtninge og fordrevne i verden, hvoraf 1.515 personer søgte om asyl i Danmark. Det vil sige, at kun 0,002% af mennesker på flugt søgte om asyl i Danmark, og ud af disse fik 601 personer asyl i DanmarkVil du vide mere om flygtningesituationen på verdensplan, så læs mere her. Link til FLYGTNINGE INTERNATIONALT

På denne graf kan du se udviklingen af mennesker, der er på flugt fra deres hjem (både flygtninge og internt fordrevne – se definition her), sammenlignet med udviklingen i antallet af asylansøgninger til Danmark 

Læs mere om tallene fra Udlændinge- og Integrationsministeriet her.

TÆNKEPAUSE:

  • Hvordan kan man forklare, at antallet af asylansøgninger i Danmark er faldene, når der flere og flere mennesker er på flugt på verdensplan 

Hvem får asyl i Danmark? 

I 2020 var henholdsvis eritreeresyrere og statsløse (det vil sige personer, som ikke er anerkendt som statsborgere i noget land), de tre befolkningsgrupper med størst sandsynlighed for at modtage asyl i Danmark. Nedenfor kan du læse mere om de tre befolkningsgrupper og hvorfor, de søger om asyl i Danmark. 

Foto: Aage Christensen

Syrien

Mennesker der flygter fra Syrien, flygter fra en borgerkrig, der har varet siden 2011. Krigen startede efter det arabiske forår, som bestod af en serie af demonstrationer og protester i Nordafrika og på den arabiske halvø i 2010-2011. I Syrien udviklede det sig til en væbnet konflikt mellem oprørere, der kæmpede for reformer, og den syriske regering. Talrige nationale og internationale aktører har været indblandet og kæmpet for hvert deres mål. 

Der har været særligt fokus på Islamisk Stats tilstedeværelse i Syrien og på den syriske regerings brug af kemiske våben. Grundene til at mennesker flygter fra Syrien kan være mange. Der er personlige årsager, heriblandt tvungen militærtjeneste, eller fordi man er forfulgt, fordi man er imod styret i Syrien. Og så er der generelle årsager, såsom sikkerhedssituation i landet.

Den danske regering og de danske myndigheder besluttede i 2020 at inddrage opholdstilladelser blandt personer, som er flygtet til Danmark fra Syrien, da de mener at områder i Syrien er sikre nok at rejse tilbage til. Det betyder at de mennesker, som er flygtet fra Syrien, kan risikere at få taget deres opholdstilladelse fra dem. Det kan du læse mere om her.

Foto: BORGEN Magazine

Eritrea

Mennesker fra Eritrea flygter oftest på grund af den tvungne værnepligt, som består af militærtjeneste, civil værnepligt eller tvangsarbejde i arbejdslejre. Militæret er af mange beskrevet som moderne slaveri. Der er udbredt brug af tortur i militæret, og særligt kvinder er udsat for seksuel vold. Militærnægtelse medfører som regel fængselsstraf, konfiskation af ejendom og inddragelse af statsborgerskab.   

FN har beskyldt Eritrea for at have begået massive menneskerettighedskrænkelser i mere end 25 år. Der er hverken religions- eller ytringsfrihed i Eritrea, og mange eritreere flygter også på grund af religiøs og politisk forfølgelse. 

Isaias Afwerki er præsident og diktator i Eritrea på otteogtyvende år. Mange mennesker, blandt andet journalister, har sammenlignet Eritrea med Nordkorea på grund af landets isolation, hårde diktatur og massive menneskerettighedskrænkelser. 

På grund af situationen i Eritrea får næsten alle personer, der er på flugt fra Eritrea, asyl i Danmark. 

Foto: Refugees Welcome

Statsløse

Statsløse er personer, som ikke har statsborgerskab i noget land. Nogle mennesker bliver født statsløse, mens andre bliver gjort statsløse i løbet af deres liv. I 2018 blev der indrapporteret 3,9 mio. statsløse mennesker, men UNHCR vurderer, at dette tal kun dækker over en meget lille andel af verdens statsløse. 

Mange af de statsløse, der søger om asyl i Danmark, er palæstinensere, som er født statsløse. Palæstinensere som flygter, er på flugt fra den voldelige israelske beslaglæggelse af palæstinensiske områder. De fleste palæstinensere flygtede til nabolandene Syrien, Jordan og Libanon som resultat af krigene i 1948 og 1967. Mange palæstinensere har aldrig opnået statsborgerskab i disse lande, på trods af at det er mange år siden, at de er flygtet. Nu er en del af disse mennesker igen på flugt fra krigen i Syrien, men har stadig ikke noget statsborgerskab. 

Læs mere om hvad det vil sige at være statsløs i Danmark her.

Hvad kræver det at få asyl i Danmark? 

Graf1-opholdstilladelser

K-status

(Udlændingelovens § 7.1): (/konventionsflygtninge) Skal ifølge Udlændingeloven gives til personer, som opfylder betingelserne i FN’s Flygtningekonvention. K-status giver to års opholdstilladelse med mulighed for forlængelse to år ad gangen. For at få konventionsstatus, skal man være individuelt forfulgt. Denne status gives til mennesker, der flygter grundet personlig/individuel fare. 

 

B-status 

(Udlændingelovens § 7.2): (/beskyttelsesstatus) Personer, der – af andre grunde end dem, der er nævnt i Flygtningekonventionen – risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig behandling eller straf i deres hjemland, skal ifølge lovgivningen have beskyttelsesstatus i Danmark. Det skyldes, at Danmark, udover at have forpligtelser i forhold til Flygtningekonventionen, også er forpligtet i forhold til Konventionen mod Tortur og Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen. B-status giver opholdstilladelse i et år, med mulighed for forlængelse to år ad gangen. 

 

Midlertidig beskyttelsesstatus

(Udlændingelovens § 7.3) (Indført af SR-regeringen I 2014): Henviser til samme konventioner som B-status. Skal ifølge Udlændingeloven gives, når risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Det er den generelle sikkerhedssituation i hjemlandet, som myndighederne tager udgangspunkt i. Denne opholdstilladelse gælder kun et år ad gangen, og efter tre år kan den forlænges med to år ad gangen.  

 

Familiesammenføring

(Udlændingelovens § 9 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8): Familiesammenføring betyder, at man kan ansøge om, at ens familiemedlem kommer til Danmark og får opholdstilladelse. Familiemedlemmet i Danmark ansøger om tilladelsen, og familiesammenføringen kan kun ansøges, hvis man er dansk statsborger, har permanent opholdstilladelse og straks efter at man har opnået K- eller B-flygtningestatus. Hvis man derimod har fået tilkendt midlertidig beskyttelsesstatus, er det først muligt at ansøge om familiesammenføring efter tre år.  

Den sidstnævnte regel, om at man først må søge familiesammenføring efter tre år, når man har midlertidig beskyttelsesstatus, blev Danmark i juli 2021 dømt for. Læs mere om dommen her. 

Læs mere om typer af opholdstilladelser her.

Hvor længe gælder en opholdstilladelse? 

51131992899_7ee74f6dc0_o

Foto: Joe Johansen 

Som du kan læse ovenfor, er der forskellige forlængelsesfrister på de forskellige opholdstilladelser, men alle asyl-opholdstilladelser er som udgangspunkt midlertidige. Det betyder, at opholdstilladelsen er tidsbegrænset og oftest skal genbehandles; altså at myndighederne med jævne mellemrum skal vurdere, om man stadig har krav på beskyttelse.  

Denne midlertidighed er forholdsvist ny. Før 2015 gjaldt de fleste asylopholdstilladelser med fem år ad gangen. Med det såkaldte “paradigmeskifte” fra 2019, lagde den daværende regering stor vægt på, at opholdstilladelser skulle være midlertidige. Dette fokus er blevet kritiseret af UNHCR, for at være en stor forhindring for integration og for at skabe uro og bekymring blandt personer med stort beskyttelsesbehov. Læs hele kritikken her.

Inddragelse af opholdstilladelser

Den danske regering og de danske myndigheder har i 2020 besluttet at inddrage opholdstilladelser blandt personer, som er flygtet til Danmark fra Syrien. Beslutning baseres på de danske myndigheders vurdering, at der nu er så sikkert i den syriske hovedstad Damaskus, at personer kan vende tilbage. Med andre ord vurderes den generelle sikkerhedssituation i Damaskus-området ikke længere som værende farlig nok til at give asyl. Denne beslutning er blandt andre Dansk Flygtningehjælp uenige i.   

Danmark er som det første land i Europa begyndt at inddrage opholdstilladelser fra personer, som er flygtet fra Syrien. Dette har mødt stærk kritik fra mange internationale hjælpeorganisationer og skabt en hel del opmærksomhed i internationale medier. I 2020 fik 170 syrere, som har modtaget asyl på baggrund af generelle forhold, enten inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen. I foråret 2021 har regeringen besluttet, at Udlændingestyrelsen skal genvurdere omkring 700 personer fra Damaskusområdets asylsager.  

Såfremt Flygtningenævnet er enige med Udlændingestyrelsens afgørelse, står disse personer til at skulle “rejse hjem”. Men fordi den danske regering ikke har en samarbejdsaftale med det syriske regime, betyder det i praksis, at Danmark ikke kan tvinge personer, som ikke rejser frivilligt, tilbage til Syrien. Derfor medfører en inddraget opholdstilladelse, at personer, der er flygtet fra Syrien, kan risikere at bo mange år på et udrejsecenter. Læs mere om de forskellige centre her.

TÆNKEPAUSE:

  • Hvorfor tror du, at regeringen i dag lægger så stor vægt på midlertidighed i opholdstilladelser?
  • Hvilket signal sender det?
  • Hvad tror du, at det betyder for personer, der er flygtet, at opholdstilladelsernes er midlertidige og oftskal genvurderes? 

Hvordan søger man om asyl? 

Nikolai Linares

Foto: Nikolai Linares

1. ANKOMST TIL DANMARK OG REGISTRERING (FASE 1) 

Når man kommer til Danmark efter at være flygtet, er den første myndighed, som man møder ofte politiet. Dette kan være enten ved grænsen i Kruså, i lufthavnen, i Center Sandholm eller ved en politistation. Efter dette møde registrerer politiet ens navn, nationalitet og fødselsdato, fingeraftryk og ansigtsfoto. Derefter indkalder Udlændingestyrelsen én til en oplysnings- og motivsamtaleHer skal Udlændingestyrelsens sagsbehandlere ifølge reglerne fastlægge ens identitet, rejserute, personlige forhold og asylmotiv (grunden til, at man er flygtet). På baggrund af samtalen og politiets registrering fastslår Udlændingestyrelsen, om sagen skal behandles i Danmark. Hvis sagen skal behandles i Danmark, fastslår Udlændingestyrelsen også om sagen enten er “åbenbar grundløs”om der – ved meget stærke asylmotiver – kan blive givet åbenbar tilladelse til asyl eller om sagen skal behandles efter “normal procedure”. I langt de fleste tilfælde bliver sagen viderebehandlet efter “normal procedure”. 

2. UDSENDELSE TIL ET ANDET EU-LAND – DUBLIN-FORORDNINGEN (FASE 1)

Hvis man blev registreret i et andet EU-land, før man kom ind i Danmark, eller hvis ens nærmeste familiemedlemmer befinder sig i et andet EU-land, er det dette EU-land, der skal behandle asylansøgningen. Det skyldes den såkaldte Dublin-forordning vedtaget af EU’s medlemslandeHvis Udlændingestyrelsen vurderer, at Danmark har ansvaret for den pågældendes asylsag, ryger man til fase 2  

3. DANSK SAGSBEHANDLING – ASYLSAMTALEN (FASE 2)

Hvis sagen skal behandles i Danmark bor man på et udrejsecenter, og skal til interview hos Udlændingestyrelsen, som afgør asylsagen. Interviewet tager ofte mange timer, og oplysningerne herfra og fra den tidligere samtale bliver sammenholdt med den viden, Udlændingestyrelsen har om situationen i hjemlandet. På den baggrund vurderer Udlændingestyrelsen hvorvidt ens asylmotiv berettiger ansøgeren til beskyttelse i Danmark. Sagsbehandleren skal også vurdere ens troværdighed. Herefter giver Udlændingestyrelsen enten asyl eller afslag. 

4. ASYL I DANMARK (FASE 2) 

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at man har ret til asyl i Danmark, får man en midlertidig opholdstilladelse og kommer under Integrationsloven. Man skal i så fald flytte ud af asylcentret og til den kommunesom Udlændingestyrelsen vælger, hvorefter man blandt andet får tilbud om sprogskole og hjælp til at komme i beskæftigelse. 

5. UDLÆNDINGESTYRELSEN VS. FLYGTNINGENÆVNET (FASE 2)

Hvis Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl, skal man ifølge lovgivningen rejse ud af Danmark. Hvis man ikke udrejser frivilligt, kan politiet forsøge at tvangsudsende én. Dette betyderat politiet har en aftale med myndighederne i det land, der skal hjemsendes til, om at landet skal tage imod den udviste asylansøger. Det betyder også, at politiet kan bruge magt til at få den udviste til at gå ombord på et fly, hvis vedkommende ikke samarbejder eller stritter for meget imod. Dette kan f.eks. være gennem fiksering med strips. Det administrative arbejde med at få en aftale med hjemlandet om, at de skal tage imod en afvist asylansøger, kan tage lang tid, og det bliver ofte sværere, hvis man ikke selv “samarbejder om egen hjemsendelse”. Det kan også være, at et land helt nægter, at modtage egne borgere. Nogle mennesker, som har fået afslag på asyl, kan derfor ende med at bo flere år på de såkaldte udrejsecentre. I enkelte tilfælde kan man søge om at få genåbnet asylsagen, men dette kan for det meste kun lade sig gøre, hvis der forekommer nye oplysninger i sagen. 

6. ASYL I DANMARK (FASE 2)

Flygtningenævnet kan stadfæste Udlændingestyrelsens afgørelse, hvilket betyder, at de erklærer sig enige og giver afslag på asylFlygtningenævnet kan også omgøre afgørelsenog altså erklære sig uenige og give asyl. Flygtningenævnet kan også vælge at hjemvise afgørelsen, hvilket betyder, at Udlændingestyrelsen selv skal tage sagen op igen. I 2020 omgjorde Flygtningenævnet 20% af Udlændingestyrelsens afslag på asyl og 39% af Udlændingestyrelsens inddragelser/manglende forlængelser af opholdstilladelser. Hvis Flygtningenævnet erklærer sig uenige med Udlændingestyrelsen afgørelse, så får man asyl i Danmark. Hvis de er enige, så er afslaget endeligt. Afgørelsen fra Flygtningenævnet kan ikke ankes. 

7. ANSØGNING OM HUMANITÆRT OPHOLD

Hvis man har fået afslag på asyl af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, kan man ansøge om en humanitær opholdstilladelse hos Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Ministeriet giver kun meget sjældent humanitær opholdstilladelse. Det gives for eksempel til personer, der lider af en livstruende sygdom, som de ikke kan få behandling for i hjemlandet. En humanitær opholdstilladelse gælder for en tidsbegrænset periode, hvorefter den skal genansøges. 

8. ENDELIGT AFSLAG (FASE 3) 

Hvis Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl, skal man ifølge lovgivningen rejse ud af Danmark. Hvis man ikke udrejser frivilligt, kan politiet forsøge at tvangsudsende én. Dette betyderat politiet har en aftale med myndighederne i det land, der skal hjemsendes til, om at landet skal tage imod den udviste asylansøger. Det betyder også, at politiet kan bruge magt til at få den udviste til at gå ombord på et fly, hvis vedkommende ikke samarbejder eller stritter for meget imod. Dette kan f.eks. være gennem fiksering med strips. Det administrative arbejde med at få en aftale med hjemlandet om, at de skal tage imod en afvist asylansøger, kan tage lang tid, og det bliver ofte sværere, hvis man ikke selv “samarbejder om egen hjemsendelse”. Det kan også være, at et land helt nægter, at modtage egne borgere. Nogle mennesker, som har fået afslag på asyl, kan derfor ende med at bo flere år på de såkaldte udrejsecentre. I enkelte tilfælde kan man søge om at få genåbnet asylsagen, men dette kan for det meste kun lade sig gøre, hvis der forekommer nye oplysninger i sagen. 

TÆNKEPAUSE:

  • Hvad er forskellen på en “Dublin-procedure” og en “normal procedure”? 
  • Hvad sker der i fase 1, fase 2 og fase 3
  • Hvor bliver ens sag anket, hvis man får afslag på asyl hos Udlændingestyrelsen?

Ovenstående afsnit indeholder mange informationer, så det kan være en god idé, at gennemgå hvad du har lært for dig selv eller en anden. 

Hvor bor man, mens man søger asyl? 

Når man søger om asyl i Danmark, er det Udlændingestyrelsen der vælger hvilket asylcenter, man skal bo på. Mange mennesker oplever at blive flyttet rundt mellem forskellige centre alt efter hvilken fase af asylproceduren, de befinder sig i. Det skyldes, at asylcentrene er opdelt efter forskellige funktioner. 

Det første center asylansøgere kommer til i Danmark er modtagecenteret Sandholm. Mens myndighederne behandler asylsagen, flytter Udlændingestyrelsen én til et opholdscenter.  

Der er i 2021 fem opholdscentre i Danmark. Derudover er der tre børneindkvarteringscentre for uledsagede mindreårige. Du kan læse mere om uledsagede mindreårige her. 

Hvis man får afslag, bliver man flyttet til et Udrejsecenter: Sjælsmark, Kærshovedgård eller Avnstrup.  

Opholdscentrene drives enten af Røde Kors eller af kommunen. Kriminalforsorgen driver Udrejsecentrene.

Derudover findes der også Udlændingecenter Ellebæk for afviste asylansøgere, der er frihedsberøvede. De indsatte i udlændingecenteret er ikke frihedsberøvede på grund af kriminalitet, men fordi de ifølge myndighederne ikke samarbejder om udrejse fra Danmark efter afslag på asyl. Det betyder, at mange sidder i det der kaldes “motivationsfremmende fængsling” i Ellebæk, fordi myndighederne forventer, at de indsatte bliver mere motiverede til at samarbejde om at rejse tilbage til oprindelseslandet, hvis de i Danmark sidder frihedsberøvet på Ellebæk. 

 Europarådets Torturkomité kaldte i 2020 forholdene i Ellebæk uegnede for mennesker, og pointen er ifølge justitsministeren netop, at Ellebæk ikke skal være noget rart sted at være. Ministerens svar til Torturkomitéens kritik af Ellebæk var, “Det her er en måde at skubbe dem i ryggen på i forhold til at få dem til at rejse til de lande, som de kommer fra”. Det kan du læse mere om her. Link til FLYGTNINGE I EU afsnit 10

 

Antallet af asylcentre stiger og falder alt efter antallet af asylansøgere. Eksempelvis var der i starten af 2016 hele 98 asylcentre i Danmark, hvor der i 2021 blot er 12 tilbage.

Læs mere om asylcentre i Danmark her.

 

Kan børn søge asyl? 

THOMAS LEKFELDT

Foto: Thomas Lekfeldt

Børn, forstået som personer under 18 år, kan godt søge asyl. Det gøres enten alene eller som en del af deres forældres asylsag. Når børn og unge flygter alene, så kaldes de i det danske system “mindreårige uledsagede asylansøgere”. Fordi Danmark har skrevet under på FN’s Børnekonvention, betragtes børn som en særlig sårbar gruppe i asylsystemet, og de har derfor nogle særlige rettigheder og vilkår, som voksne asylansøgere ikke har. Børn skal blandt andet have en hurtigere behandlingstid af deres sag, og der eksisterer også særlige opholdscentre for børn.  

Ifølge en rapport fra Dansk Flygtningehjælp sker det dog ofte, at børn på centrene ikke får den hjælp, de egentlig har ret til ifølge lovgivningen. Rapporten peger på, at myndighederne har en tendens til at acceptere mistrivsel hos asylansøgende børn i langt højere grad, end man accepterer det hos børn med dansk baggrund. Læs rapporten her.  

Ifølge UNHCR er 42% af mennesker på flugt børn, og der er derfor mange børn i asylsystemer og flygtningelejre verden over.  

Børn mellem 7 og 16 år modtager skoleundervisning, også hvis de er i asylsystemet. I første omgang foregår undervisningen på opholdscentrene i blandt andet fagene dansk, matematik og engelsk. Når børn og unge asylansøgere har lært et vist niveau af dansk, bliver de i mange kommuner flyttet over til almindelige skoler udenfor opholdscentrene. 

Hvad sker der med dem, der ikke får asyl? 

Efter at man har fået afslag på asyl, sender myndighederne for det mest én til udrejsecenter, alt efter om man vil samarbejde om at blive sendt ud af landet eller ej. Ifølge lovgivningen skal man udrejse af Danmark inden for de første syv dage efter afslaget. Det kræver imidlertid, at man selv har mulighed for at finansiere rejsen. Reelt er det kun en meget lille andel af de afviste asylansøgere, der selv udrejser på denne måde. 

Dette kan skyldes, at de er uenige i myndighedernes vurdering af, at det er sikkert for dem at udrejse og hvis de stadig mener, at de har brug for beskyttelse. Ofte frygter de mennesker, som er flygtet fra krig, tortur, forfølgelse m.m., stadig for deres liv, hvis de vender tilbage. Derfor er der mange tilfælde, hvor politiet med tvang sender folk på et fly ud af landet. 

Derudover kræver en udsendelse også at Danmark har en samarbejdsaftale med det land som den afviste asylansøger skal sendes tilbage til. Efter Taleban i 2021 overtog magten i Afghanistan har, Danmark midlertidigt stoppet tilbagesendelser af afviste asylansøgere fra Danmark til Afghanistan, da landet blev vurderet som værende for farligt. Derudover har Danmark pr. 1. september 2021 ingen samarbejdsaftale om tvangsudsendelser med Taleban-regimet. Ligesom Danmark ikke har en samarbejdsaftale med det syriske regime. Læs mere om dette her.

Derfor ender nogle personer med at bo på et udrejsecenter i en længere periode, indtil politiet kan udsende dem med tvang, hvor andre ender med at bo udrejsecentrene i mange år, hvis Danmark ikke har en samarbejdsaftale med det land, som de skal sendes tilbage til, og dermed nægter at tage imod udrejste borgere. Dem som ikke kan hjemsendes med tvang bliver sendt på enten Kærshovedgård, Avnstrup eller Sjælsmark, mens dem som kan hjemsendes, men nægter at samarbejde, kan blive indlogeret på Center Ellebæk. Læs mere om opholdscentrene i Danmark her.

Kritik af danske udrejsecentre 

Mange forskellige personer og organisationer har kritiseret Danmarks politik overfor personer, der har fået afslag på asyl. F.eks. har den danske Helsinki-Komité kritiseret forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård for at være et brud på menneskerettighederne. Derudover har flere forskere kritiseret de såkaldt “motivationsfremmende foranstaltninger”, som blandt andet omfatter geografisk isolation, opholds- og meldepligt på Udrejsecenter, ingen ret til arbejde og uddannelse samt manglende adgang til eget køkken m.m. Kritikken går især på, at disse forhold ødelægger beboernes fysiske og mentale sundhed uden at have nogen reel effekt på antallet af personer, der rejser ud af landet.  

Gregers Tycho

Foto: Gregers Tycho

Vil alle gerne søge asyl i Danmark?  

Bax Lindhardt

Foto: Bax Lindhardt

Når man hører danske politikeres udtalelser, kan man godt få indtrykket af, at hele verden har planer om at søge asyl i Danmark. Det er langt fra tilfældet.  

For det første er det vigtigt at huske på, at asyl er noget man søger, når man har brug for beskyttelse. Som oftest er det en svær, lang, dyr og ikke mindst voldsom oplevelse at være på flugt, og det er ikke noget, som mennesker gør for sjov.  

De fleste mennesker vil, som du og jeg, helst blive der, hvor deres venner, familie og hverdag er.  

I 2020 var 86% af verdens flygtninge placeret i verdens mindst velstillede lande. Det betyder, at blot 14% af verdens flygtninge befinder sig i de lande, hvor det er mest velstand og rigdom som f.eks. Danmark. 

Selvom det kan lyde som om, at alle mennesker på flugt i verden er på vej mod Danmark, er det reelt få, der søger om asyl i Danmark. Ifølge UNHCR, var niveauet i 2020 på 0.002% af alle de mennesker, som var på flugt i verden. 

Hvorfor tager Danmark imod flygtninge?  

Processed with VSCO with e5 preset

Foto: Ronas Korkmaz

Danmark indgår i en række internationale forpligtelser. Én af dem er, at give asyl til personer, der har brug for beskyttelse fra krig og forfølgelse.  

Danmark var i 1952 det første land, der skrev under på FN’s Flygtningekonvention. Konventionen er en aftale mellem FN’s medlemslande, der definerer hvem, der kan betegnes som en flygtning og hvilke rettigheder flygtninge har.  

FN’s medlemslande lavede i 1951 Flygtningekonventionen i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor millioner af mennesker blev tvunget på flugt uden et system til at beskytte dem. Mange, især jøder, var således blevet sendt tilbage til forfølgelse i deres hjemlande efter at være flygtet. Konventionen skal sikre rettighederne for personer der flygter og sørge for, at en situation som Anden Verdenskrig aldrig kan ske igen.  

Danmark er altså en del af et internationalt fællesskab, der er blevet enige om at yde beskyttelse til mennesker der er forfulgt.  

Desuden har Danmark en lang tradition for at tage et humanitært ansvar. Samtidig er en meget stor del af alle mennesker i verden faktisk enige om, at det som et grundlæggende moralsk ansvar at beskytte mennesker, som er på flugt. 

VIL DU VIDE MERE?

SPØRG DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen? Kontakt Sofie og Aallaa fra Spørg DFUNK, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

 

Mail: spoerg@dfunk.dk (skriv dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65
(onsdag og fredag kl. 10.00-13.30 samt tirsdage i lige uger kl. 10.00-13.30).

SpørgDFUNK-SofieAallaa
X