Hvad er en flygtning?

Flygtningeområdet fylder rigtig meget i de danske og internationale medier, men selv de garvede politikere og journalister kan gå galt i byen, når det kommer til, hvordan man definerer en flygtning. Det er vigtigt at kunne skelne mellem hvem der er en flygtning, og hvem der ikke er, da flygtninge har et særskilt katalog af rettigheder, som vi skal sikre. Vi starter derfor med at kigge på hvilke ord, der betyder hvad, når vi taler om flygtninge.

 

Bliv klogere på


1. Forskellen på en indvandrer, en migrant & en flygtning

2. FN's Flygtningekonvention 1951

3. Hvad kalder vi mennesker på flugt?

4. Vil du vide mere?

1. Forskellen på en indvandrer, flygtning & migrant

 

 

En indvandrer kan have forskellige formål med at komme til Danmark. Det kan fx være arbejde, studie eller familiesammenføring. Der er formelt set ikke tale om personer der er på flugt, når man karakteriserer indvandrere, men om personer, der mere eller mindre rejser af egen vilje eller dårlige levevilkår i hjemlandet. En indvandrer kan derfor både være en person, der kommer hertil for at arbejde eller studere, men også en person, der kommer hertil for at undslippe sult eller fattigdom i sit hjemland.
 

En flygtning har overordnet set kun et formål med at komme til Danmark, nemlig at søge beskyttelse. Man flygter fordi, man ved at blive i sit hjemland, risikerer forfølgelse, tortur eller andre overgreb. For en person, der flygter handler det først og fremmest om at komme til et land, hvor man er i sikkerhed.
 

En migrant er en fællesbetegnelse for mennesker, der flytter sig af forskellige årsager dvs. både flygtninge og indvandrere. Man kan derfor godt både være migrant og flygtning. Det vigtige i den sammenhæng er, at hvis man er flygtning, så har man helt særlige rettigheder, når det kommer til asyl, som øvrige migranter som ofte ikke vil have.

 

 Vil du også vide mere om, hvad det vil sige at være asylansøger, så læs mere her.

 

 

 

2. FN's Flygtningekonventionen 1951

 

  

 

 

Ifølge FN's flygtningekonvention er en flygtning en person, der ”…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker - at søge dettelands beskyttelse . 

Flygtningekonventionen er udarbejdet af FN i 1951 med det formål at beskytte verdens flygtninge, der ikke kan beskyttes af deres egen stat. Danmark har en helt særlig rolle i forhold til konventionen, da Danmark var det første land, der skrev under i 1952. 

Konventionen fra 1951 gælder kun for Europas flygtninge, der er flygtet før 1951. I 1961 kom en protokol, der udvidede Flygtningekonventionen ved at ophæve den geografiske og tidsmæssige begrænsning, så den nu gælder alle verdens flygtninge til enhver tid. 

Flygtningekonventionen fra 1951 er ratificeret af 145 lande og protokollen fra 1961 er ratificeret af 146 lande.  

Læs selv FN's Flygningekonvention her og tillægsprotokol 1961 her

 

 

Hvorfor blev flygtningekonventionen til?

Flygtningekonventionen blev til i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor det internationale samfund nåede til enighed om en række fælles retningslinjer, der skulle beskytte mennesker på flugt, hvis en sådan humanitær katastrofe skulle ske igen. Under 2. verdenskrig var der ikke nogle regler eller retningslinjer for, hvordan man som stat skulle forholde sig til de jøder, der flygtede fra Tyskland. Derfor blev mange jøder sendt tilbage til Tyskland, når de nåede andre landegrænser, og dermed sendt tilbage til forfølgelse og i koncentrationslejre.

Flygtningekonventionen dikterer, at vi i dag ikke må sende flygtninge tilbage til lande, hvor de risikerer at blive forfulgt. Dette princip kaldes non-refoulement princippet og er sikret ved flygtningekonventionens artikel 33.

 

FN's flygtningekonvention er ikke den eneste internationale aftale, der har indflydelse på flygtningesituationen. Du kan læse mere om øvrige internationale aftaler og aktører her

 

 

3. Hvad kalder vi mennesker på flugt?


Internt fordrevne

Internt fordrevne er mennesker på flugt i deres eget land, ofte af de samme årsager som flygtninge (væbnet konflikt, forfølgelse osv.).

Hvis man er internt fordreven, så lever man ikke op til FN’s Flygtningekonvention, fordi man ikke har krydset en landegrænse. Derfor har man ikke samme krav på international beskyttelse som flygtninge. Der er ingen international ret, der beskytter internt fordrevne, men i stedet er de underlagt myndighederne i deres hjemland. Så længe de befinder sig inden for landets grænser, er det altså juridisk set staten, der har ansvaret for deres beskyttelse. Men ofte kan staten ikke beskytte dem, og nogle gange er det endda staten selv, de flygter fra. Se evt. note nedenfor.

 

Begrænset mulighed for humanitær hjælp

Før FN's Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) kan få lov til at få adgang og arbejde i en stat, kræver det accept fra den pågældende stat.

Staten kan både nægte adgang og vanskeliggøre humanitære organisationers arbejde i kriseområder.

 

Spontane flygtninge 

Spontane flygtninge søger asyl på grænsen til eller inde i det land de er flygtet til. De har ikke opholdstilladelse eller visum forud for indrejsen. I Danmark søger man asyl ved at henvende sig hos politiet eller i modtagercenter Sandholm.

Spontane flygtninge behandles efter flygtningekonventionen, der dikterer, at alle har ret til at søge asyl. Ligeledes har alle lande pligt til at behandle en asylansøgning. Når en flygtning er på en fremmed stats territorium og anmoder om asyl, skal staten sørge for, at vedkommendes asylansøgning bliver behandlet (hvis landet har underskrevet Flygtningekonventionen).

 

Illegal flugt

I praksis er spontane flygtninge næsten altid illegale. Mange af dem krydser grænser ulovligt, inden de kan ankomme til det land, hvor de kan søge asyl. Man må ikke straffe flygtninge for at have krydset grænser ulovligt, da man anerkender at dette i mange tilfælde vil være den eneste mulighed for at kunne flygte i sikkerhed. Dette er sikret ved flygtningekonventionens artikel 31. Engang var det sådan, at man kunne man søge asyl på for eksempel de danske ambassader, men det kan man ikke i dag.

 

 

 

Kvoteflygtninge

Kvoteflygtninge er flygtninge, som bliver omfordelt til et tredjeland af UNHCR og FN's medlemslande i samarbejde. Kvoteflygtninge er en særligt udsat og sårbar gruppe af flygtninge, som ofte befinder sig i verdens fattigste lande.

Formålet er at finde en varig løsning for de flygtninge, som ikke kan eller ikke vil rejse hjem, fordi de fortsat frygter at blive forfulgt i deres hjemlande, og som samtidig er i en særlig udsat situation i det land de er flygtet til f.eks. fordi det er farligt eller de har særlige behov, som ikke kan mødes i det pågældende land. UNHCR hjælper disse mennesker til en ny start i et tredje land. Kvoteflygtninge er blevet anerkendt som flygtninge af UNHCR. 

 

Danmark og kvoteflygtninge

I 1978 blev det i DK fastslået at der i finanspakken skulle afsættes et beløb til modtagelse af kvoteflygtninge.

Indtil 2005 har Danmarks kvote været på 500 flygtninge årligt.

I 2015 nedsatte den danske regering et midlertidigt stop for modtagelsen af kvoteflygtninge i 2016 og 2017. Argumentet lød på at grænserne i EU var under for stort et pres.

Fra 2017 trådte en lovændring i kraft, der gør at det nu er den til enhver tid siddende udlændingeminister der kan bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod, som er minimum 0 og maximum 500. 

Lovændringen har mødt bekymring og beklagelse hos FN. Læs blandt andet dette høringssvar fra Dansk Flygtningehjælp.

 

4. Vil du vide mere? 

Vil du vide mere om..

 

 

Spørg DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen?

Så kontakt Victoria eller Emilie, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål. 

Mail: spoerg@dfunk.dk 

(skriv altid dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65 

Vi er på telefonen tirsdag til torsdag fra 09.00-12.30