Flygtninge internationalt

 

Denne side handler om flygtningesituationen på verdensplan. Her stilles der skarpt på, hvilke krav der er til at blive anerkendt som flygtning samt hvilke internationale aktører, der findes på flygtningeområdet. Bliv også klogere på hvor flygtninge kommer fra, hvor de tager hen og hvorfor man overhovedet flygter. 

 

Bliv klogere på

 

1. Internationale aktører

2. Hvor mange er på flugt i verden?

3. Hvor kommer flest flygtninge fra?

4. Hvor tager flest flygtninge til?

5. Hvorfor flygter folk?

6. Klimafordrevne

7. Vil du vide mere?

 

 


1. Internationale aktører

 

Der er en lang række internationale organisationer, der arbejder med og har indflydelse på flygtningeområdet i verden. Vi vil fremhæve fire af de vigtigste internationale aktører, når det kommer til internationale målsætninger og strategier. Der er også en lang række internationale organisationer og NGO'er, som også har en stor indflydelse på flygtningeområdet, blandt andet UNICEF, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Læger uden Grænser. 

 

FN

 

De Forenede Nationer blev grundlagt efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945. Her forpligtede 51 lande sig til at samarbejde internationalt om at bevare verdensfreden. I dag er FN fortsat verdens primære mellemstatslige samarbejdsorganisation med 193 medlemslande (næsten alle verdens lande)  

Når et land optages som medlem af de Forenede Nationer, accepterer det betingelserne i FN-Pagten. FN-pagten er en slags grundlov for staternes internationale samarbejde. Den fastlægger i brede træk medlemsstaternes gensidige rettigheder og forpligtelser, og beskriver organisationens centrale samarbejdsorganer. 

 
FN har 6 hovedorganer – (generalforsamlingen, sikkerhedsrådet, det økonomiske og sociale råd, forvaltningsrådet, den internationale domstol og sekretariatet). FN arbejder blandt andet med bæredygtig udvikling, beskyttelse af flygtninge, menneskerettigheder, økonomisk og social udvikling og international sundhed – alt sammen for at nå målet om en sikrere verden for denne og fremtidige generationer. 

 

 

Sikkerhedsrådet

 

Sikkerhedsrådet er en af FNs seks hovedorganer. Dets funktion er at undersøge enhver stridighed eller situation, som kan føre til en international konflikt, at opstille principper for at løse en given international konflikt, samt at foreslå foranstaltninger, som kan afværge trusler mod international fred og sikkerhed 

Sikkerhedsrådet har 15 medlemslande. Fem af disse er permanente: Frankrig, USA, Kina, Rusland, og England. De 5 permanente lande er udvalgt på baggrund af den politiske magtbalance efter 2. verdenskrig, eller med andre ord er de fem lande sejrherrerne efter 2. verdenskrig. De permanente medlemmer kan nedlægge veto. Veto er et udtryk for retten til at forhindre en beslutning. Vetoretten kan derfor afværge en vedtagelse, selvom der i øvrigt er flertal for den. På grund af vetoretten er det ofte meget svært for Sikkerhedsrådet at nå til enighed.

 De 5 lande har forskellige politiske interesser, hvilket ofte kommer til udtryk i de situationer, hvor de gør brug af deres vetoret.  
 
De øvrige ti medlemslande vælges af Generalforsamlingen for perioder på to år. Ved valget tages der hensyn til kravet om ligelig geografisk repræsentation.

 

 

FN's Flygtningehøjkommisariat (UNHCR)

 

UNHCR blev etableret efter Anden Verdenskrig for at hjælpe millioner af europæere, der var flygtet eller havde mistet deres hjem. Den 14. december 1950 besluttede FN’s Generalforsamling at oprette De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge.  UNHCR blev dengang givet tre år til at fuldende arbejdet, men i dag – mange årtier senere – arbejder organisationen stadig for at hjælpe og beskytte flygtninge verden over. 

 

UNHCR yder akut nødhjælp i form af eksempelvis telte og husly, tæpper, myggenet, køkkenudstyr, rent drikkevand, sanitet og lægehjælp i humanitære nødssituationer. Derudover arbejder UNHCR også for at sikre alle flygtninge retten til asyl og beskyttelse efter de internationale konventioner. UNHCR arbejder også med varige løsninger i form af frivillig tilbagevenden, integration og kvoteflygtninge. Læs mere om kvoteflygtninge her.  

 

 

 

 

 

Verdensmålene

 

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en ambitiøs udviklingsdagsorden, som bygger på ”Millennium Development Goals” fra 2000. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. 

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål. De forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, ordentlige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer også på at fremme fred og sikkerhed. 

Læs mere om verdensmålene her. 


2. Hvor mange er på flugt i verden?

 

 

I verden er der 70,8 millioner mennesker på flugt fra deres hjem. De 70,8 millioner inkluderer asylansøgere og internt fordrevne. Det betyder altså, at det er inklusiv mennesker, der har søgt om beskyttelse i et anden land og venter på at blive anerkendt som flygtninge, og mennesker, der er på flugt i deres eget land. Bryder man tallet op er der 25,9 millioner flygtninge uden for deres eget land, 41,3 millioner internt fordrevne på flugt i deres eget land, og 3,5 millioner asylansøgere. 

 

Det kan være svært at få et begreb om, hvor mange mennesker 70,8 millioner svarer til. Hvis man sammenligner tallet med Danmarks befolkning (5,7 millioner), så svarer det samlede antal flygtninge og internt fordrevne i verden til 12 gange Danmark befolkning.  

 

Antallet af nye fordrevne i 2018 svarede til at at der hver dag blev drevet 37.000 nye mennesker på flugt. Det svarer til at der hvert minut bliver drevet 25 nye mennesker på flugt. 

 

Tallene stammer fra UNHCR. Læs mere om tallene her

 

 

 

 

 

 

 

3. Hvor kommer flest flygtninge fra? 

 

 

 

 

 

 

Over halvdelen af verdens flygtninge (55%) kommer fra henholdsvis Syrien, Afghanistan og Sydsudan.  

6,7 millioner kommer fra Syrien, 2,7 millioner kommer fra Afghanistan og 2,3 millioner kommer fra Sydsudan. 

Tallene stammer fra FN's rapport "Global Trends - Forced Displacement in 2018".  

 

4. Hvor tager flest flygtninge til? 

 

 

 

 

De lande som i øjeblikket huser flest flygtninge er Tyrkiet, Pakistan og Uganda. Tyrkiet huser omkring 3,7 millioner, Pakistan huser 1,4 millioner og Uganda huser  1,2 millioner flygtninge. At det netop er disse tre lande er ingen tilfældighed. Alle tre lande er nemlig nabolande til henholdsvis Syrien, Afghanistan og Sydsudan.

Tallene stammer fra FN's rapport "Global Trends - Forced Displacement in 2018".  

 

 

5. Hvorfor flygter folk? 

Syrien

 

Syrien er det land i verden, hvorfra der kommer flest flygtninge. Mennesker der flygter fra Syrien, flygter fra en borgerkrig, der nu har varet i syv år. Krigen startede i kølvandet på det arabiske forår og udviklede sig til en væbnet konflikt mellem oprørere, der kæmpede for reformer og regeringen i Syrien.  Talrige aktører (både nationale og internationale) har været indblandet og kæmpet for hvert deres mål.  

Der har været særligt fokus på Islamisk stats tilstedeværelse i Syrien og på den Syriske regerings brug af kemiske våben. Grundene til at mennesker flygter fra Syrien kan være mange heriblandt tvungen militærtjeneste, politisk opposition eller den generelle sikkerhedssituation i landet.  

Sikkerhedsrådet og Syrien

FN's sikkerhedsråd er flere gange kommet til enighed og stemt beslutninger igennem (resolutioner). De har haft til formål at skabe midlertidig våbenhvile i Syrien, for at kunne give adgang til humanitær nødhjælp til bombede byer og syge og tilskadekomne syrere. Sikkerhedsrådet har dog ikke formået at stemme beslutninger igennem, hvad angår de kemiske angreb, der flere gange har fundet sted i Syrien, f.eks regeringens kemiske angreb på byen Douma i sommeren 2018. Det skyldes blandt andet at de permanente medlemslande i sikkerhedsrådet, som har vetoret, står på hver deres side i konflikten og derfor ikke kan blive enige. Rusland støtter f.eks regimet, mens USA støtter nogle af oprørsgrupperne, der er imod regimet. På grund af uenigheder, er der derfor endnu ikke udsigt til nogle løsninger i sikkerhedsrådet på konflikten i Syrien, der fortsat sender mange mennesker på flugt. 

Afghanistan

 

Afghanistan har i de seneste 30 år oplevet konflikt og krig, der har medført massive ødelæggelser og fattigdom. Krigene har gået fra en sovjetisk besættelse, til en lang borgerkrig og herefter til konflikter forbundet med et fundamentalistisk islamistisk styre. På samme tid har der også været en række internationale aktører involveret i konflikterne, nævnligt invaderede USA landet i 2001. I dag er landet stadigvæk hærget af konflikt, særligt mellem Taliban og den vestligt støttede regering. I 2018 rangerede Afghanistan på Global Peace Index som det andet farligste land at leve i i verden, kun overgået af Syrien. 

Udover krig og konflikt, så er Afghanistan også ramt af alvorlig tørke, der i 2018 sendte omkring en kvart million mennesker på flugt.

Sikkerhedsrådet og Afghanistan

 

Efter USA's invasion af Afghanistan i 2001 vedtog FN's sikkerhedsråd en beslutning (resolution), der etablerede ISAF - International Security Assistance Force, som er en international militæroperation under NATO. NATO er et militært og politisk forsvarssamarbejde, som Danmark blandt andet er en del af. Læs mere om NATO her.


ISAF skulle varetage sikkerheden i hovedstaden Kabul og de omkringliggende områder. ISAF er senere blevet erstattet af RSM-missionen, som har til formål at styrke afghanernes evne til at varetage egen sikkerhed. Danmark har deltaget militært i begge missioner. Læs mere om den danske militære indsats i Afghanistan her.

 

Ifølge en ny rapport fra FN/UNAMA - United Nations Assistance Mission in Afghanistan udgivet d. 29 februar 2019 var antallet af døde i konflikten i Afghanistan rekordhøjt i 2018 - 3804 dræbte hvoraf næsten 1/4 var børn.

 

 

 

 

Sydsudan

 

Efter årtiers borgerkrig fik Sydsudan selvstændighed fra Sudan den 9. juli 2011. På trods af forventninger om at en ny nationalstat ville bringe fred og sikkerhed til den krigshærgede befolkning, er situationen i landet fortsat meget usikker.

I december 2013 opstod der konflikt mellem regeringens tropper og grupperinger som var imod regeringen, hvilket har resulteret i en eskalerende voldelig konflikt i landet. Krig og tørke har derudover forårsaget fødevaremangel i landet. I starten af 2017 var 5 millioner mennesker påvirket af hungersnød, hvilket svarer til næsten halvdelen af befolkningen. 

Flere end 2 millioner mennesker har siden måttet flygte fra deres hjem. Omkring 1,5 millioner mennesker er flygtet til nabolande. Den langvarige konflikt har ødelagt økonomien i landet, hvilket har medført voldsom inflation og et kollaps i markedet.

Ud over de overvældende humanitære behov hos befolkningen i Sydsudan, lever flere end 250.000 flygtninge (hovedsageligt fra Sudan) også i landet.

 

Sikkerhedsrådet og Sydsudan

 

Sikkerhedsrådet traf beslutning om at oprette UNMISS - United Nations Mission In South Sudan  i juli 2011 nogenlunde samtidigt med, at landet opnåede selvstændighed. Missionen er siden blevet forlænget af flere omgange og kører stadig den dag i dag. Missionen er en fredsbevarende mission, hvor formålet er at sikre fred og sikkerhed i landet blandt andet ved at hjælpe med at opretholde våbenhvile mellem parterne i konflikten. 

I takt med at situationen i landet er forværret, den voldelige konflikt er intensiveret og mange mennesker er blevet sendt på flugt har sikkerhedsrådet af flere omgange styrket missionen ved at sende flere tropper samt forlænget missionen i landet. Læs mere om UNMISS her. 
 

Afghanistan 2013. Foto: Dansk Flygtningehjælp

Afghanistan 2013. Foto: Dansk Flygtningehjælp


6. Klimafordrevne

 

Klimaforandringerne fylder mere og mere i vores forståelse af verden. I Danmark har vi ressourcerne og teknologien til at kunne forebygge og tilpasse os de ændringer som klimaforandringer medfører. Dette er ikke tilfældet i alle verdenslande. Særligt den sydlige del af kloden bliver og er ramt af klimaforandringernes konsekvenser. En af konsekvenserne er at mange millioner drives på flugt på grund af de følgende klima- og vejrrelaterede katastrofer.

 

 

Klimafordrevne:”en person, der er fordrevet som følge af klimaforandringerne” (UNHCR). Ikke en del af flygtningekonventionen, da de i eksempelvis ikke er forfulgt. Derudover flygter mange inden for egne landegrænser, da naturkatastrofer sjældent ramme hele landet på en gang. Derfra begrebet fordreven frem for flygtning.
 

Blandt årsagerne til flugt er tørke, oversvømmelser og jordskred, der alle bidrager til at gøre leveomstændighederne ubeboelige.

 

Siden 2009 er der i gennemsnit fordrevet 1 person pr. sekund grundet klima- og vejrrelaterede katastrofer, hvoraf en andel er relateret til klimaforandringerne.

 

En rapport fra Verdensbanken anslår, at der vil være 143 millioner klimafordrevne som konsekvens af klimaforandringerne i 2050, jo mindre det internationale samfund griber ind nu. Rapporten kalder klimafordrevne “the human face of climate change” (2018)

 

 

7. Vil du vide mere? 

 

Vil du vide mere om UNHCR's arbejde med flygtninge, så læs mere her. 

 

 

 

Spørg DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen?

Så kontakt Victoria eller Emilie, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål. 

Mail: spoerg@dfunk.dk 

(skriv altid dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65 

Vi er på telefonen tirsdag til torsdag fra 09.00-12.30