Flygtninge i EU

 

I denne del kan du læse mere om forholdene for flygtninge i Europa. Med udgangspunkt i forskellige eksempler kan du blive klogere på EU's fordeling af flygtninge, om den fælles grænsekontrol ved EU's grænser, forskellige europæiske aktører og om EU's håndtering af flygtninge. 

 

 

Bliv klogere på

 

1. Aktører i EU

2. Tal & statistik

3. Midlertidige tiltag i EU

4. Vil du vide mere?

 

 

1. Aktører i EU

 

 

Overordnet kan det siges om EU at alle har ret til at søge asyl og få deres sag behandlet, hvis man er indenfor EU's grænser. Dette skyldes at alle EU's medlemslande har skrevet under på flygtningekonventionen. Det er ikke muligt at søge asyl fra lande uden for EU, såsom eksempelvis fra en ambassade. Derfor kræver ansøgningen om asyl i EU at man rejser illegalt ind over EU's grænser. Rejsen over EU's grænser er svær og hård, da EU har stærkt bevogtede grænser, der er opretholdt af EU's grænsepoliti Frontex i samarbejde med nationale politistyrker. De flygtninge der lykkedes med at flygte til EU søger ofte asyl i Europas yderliggende lande, såsom Grækenland, Italien og Spanien, fordi det er de første lande i EU som flygtninge kommer til. I det følgende uddybes de forskellige aktører indenfor flygtningeområdet i EU.  

For at få en bedre forståelse for hvordan flygtningeområdet i EU håndteres, er der forskellige regelsæt og aktører, man skal kende til. Disse udgør tilsammen EU's regler og rammer på flygtningeområdet. Læs mere nedenunder. 

 

 

 

 

 

Schengensamarbejdet 


I EU har man et fælles grænsesamarbejde ved navn "Schengen". Samarbejdet betyder at der inden for EU for EU-borgere er en høj grad af bevægelsesfrihed, fordi der ikke er faste grænseposter mellem de fleste lande. Ved EU’s ydre grænser er der til gengæld en stadig stærkere grænsebevogtning for at hindre illegal migration til EU (f.eks. har Ungarn bygget en mur langs grænsen til Serbien og dele af Kroatien).
 

Langt de fleste asylansøgere kommer ind i Europa via de sydlige og østlige grænser (Italien, Grækenland, Bulgarien og nu også Spanien). Dette skyldes disse landes geografiske beliggenhed. De syd- og østeuropæiske lande har derfor været særligt hårdt presset. 

Her på UNHCR's dataportal kan du danne dig et overblik over antallet af ankomster af flygtninge og migranter til EU. 


 

 

 

 

 

Frontex/European Border and Cost Guard Agency 


EU forsøger at begrænse adgangen til Europa, blandt andet igennem den fælles Europæiske Grænse og Kystvagt, "
Frontex". Frontex arbejder med EU's medlemslande og med myndigheder udenfor EU (fx Libyen og Tyrkiet) for at patruljere EU's grænser. Frontex er blevet kritiseret af talrige organisationer for f.eks. at hindre folk i at komme til EU og dermed hindre deres ret til at søge asyl.

 

 

 

Dublinforordningen


Dublinforordningen udgør et meget væsentligt element i den europæiske asylpolitik og trådte i kraft for de første EU-medlemslande i 1997 (dengang ved navn Dublinkonventionen) og er senest blevet opdateret i 2013. 
 

Dublinforordningen bestemmer at det er det land i EU som en asylansøger først kommer til og får taget fingeraftryk af de lokale myndigheder eller politi, der har ansvaret for asylsagen. Hvis en asylansøger ankommer til Danmark for at søge om asyl, men allerede har fået taget sit fingeraftryk i et andet EU-land, f.eks. Tyskland, skal ansøgningen ikke behandles i Danmark. I så fald skal Danmark kan sende flygtningen tilbage til Tyskland, som så vil have ansvaret for behandling af asylsagen.

Dublinforordningen er vedtaget for at forhindre, at asylansøgere der har fået afslag, blot kan rejse videre til et andet EU-land og få deres sag prøvet der. Forordningen skal også sikre at asylansøgere ikke bliver kastebolde mellem forskellige EU-lande, som alle nægter at påtage sig ansvaret for dem. Et af kritikpunkterne ved forordningen er at der er en skæv ansvarsfordeling i EU, hvor de sydlige og østlige grænser får langt flere asylansøgere, da det er i disse lande, de fleste flygtninge ankommer til først. 

 

 

 

 

 

 



CEAS (Common European Asylum System)  


Formelt set eksisterer der i EU et fælles sæt af regler og procedurer på asylområdet. Det er disse regler der forkortet kaldes "CEAS". Reglerne handler om hvad der skal til for at få asyl, selve asylsagens forløb og modtagelsesforhold for asylansøgeren:

 

Kvalifikationsdirektivet omhandler hvad der skal til for at få asyl.  

Asylproceduredirektivet omhandler hvordan asylansøgere skal behandles mens de venter på afgørelse i deres sag. Det indebærer blandt andet regler om adgang til at søge om asyl og mulighed for at klage over beslutningen. 

Direktivet om modtagelsesforhold indeholder blandt andet regler om adgang til tag over hovedet og dækning af basale behov og nødvendig lægebehandling.  

 

Hensigten med disse regler er at sikre asylansøgere en fair og ens behandling uanset hvilket land, der behandler asylansøgningen.  
På den måde vil man forhindre at asylansøgerne rejser efter det land hvor de har bedst chancer. I praksis er der dog stadig stor forskel på forholdene og procedurerne i de forskellige landes asylsystemer. Forskellen angår både hvor mange der får anerkendt deres asylsag, modtageforhold, sagsbehandlingstider, adgangen til juridisk hjælp og detention af asylansøgere. Det hænger blandt andet sammen med at der er forskel på hvordan landene fortolker reglerne. Der er også stor forskel på, hvordan, hvor hurtigt og hvor grundigt de forskellige lande praktiserer reglerne. Det har både noget at gøre med hvor mange ressourcer de enkelte lande har, men også de politiske forhold internt i landet.

 

2. Tal og statistik

 

Der findes ingen måder hvorpå man kan søge asyl i EU uden for EU's grænser, og der findes heller ingen legale veje ind i EU for asylansøgere. Det betyder at flygtninge tvinges til at foretage farefulde rejser, som ofte er med livet som indsats og involverer menneskesmuglere, der opkræver store summer for deres service. Du kan læse mere om hvilke lande flest flygtninge kommer fra og tager til her

 

 

 

 

Statistikkerne ude til højre viser at antallet af ankomster er faldet drastisk fra 2015 til 2018.  

I 2015 tog lige over 1 mio. flygtninge og migranter flugten over middelhavet (ca. 5 gange så mange som i år 2014 - ca. 200.000). Samme år omkom 3771  på turen over middelhavet. 

 

 

 

 

 

 

Antallet af ankomster til EU falder, samtidig med at antallet af døde for hvert år udgør en større procentdel af de ankomne. Se tabel til venstre. 

I 2016 var det mindre end halvdelen af antallet fra året før der tog turen (362.376), men til gengæld var der flere, der har mistede livet i overfarten: 5096.
 
I 2017 blev antallet af ankomster igen næsten halveret (172.301) mens antallet af døde udgjorde en større procentdel.  
Udviklingen forsatte på næsten samme måde i  2018. 

Tallene stammer fra UNHCR's statistikker på situationen i EU og kan findes her

 

 

 

 

 

Moutaz er oprindeligt fra Palæstina, men er født og opvokset som flygtning i Syrien. Krigen i Syrien tvinger Moutaz på flugt igen, og han flygter alene over Middelhavet. Hør oplevelser fra skibet, om at drikke beskidt vand der ligner diesel, om følelsen af at hvert sekund varer for evigt og om endelig at ankomme til Danmark og opbygge en ny tilværelse.


Lyt til flere fortællinger her.

 

 

 

 

 

3. Midlertidige tiltag i EU

EU's Hotspots

 

Hotspot-strategien blev indført som et redskab i håndteringen af det store antal flygtninge der pludselig kom til EU i 2015. Det første hotspot blev oprettet i 2015 på øen Lesbos i Grækenland. Hotspot defineres som et område ved EU's ydre grænse der er udsat for et stort pres grundet migration. Hotspotstrategien skal yde assistance fra øvrige EU-medlemslande til de lande som ligger ved EU's ydre grænser.

 

De europæiske hotspots er placeret i Grækenland og Italien, og deres hovedformål er at håndtere migration ved EU's ydre grænser. Det indebærer at tage imod, identificere, registrere og tage fingreaftryk af asylansøgere og migranter. Formålet med denne procedure er at man allerede her kan sende de nyankomne videre i asylprocessen eller returnere dem til henholdsvis Tyrkiet og Libyen. I dag ser man at hotspots huser et stort antal af flygtninge i flygtningelejrene på ubestemt tid.

Hotspot-strategien er tænkt som midlertidig, men bliver højst sandsynlig en længerevarende del af EU’s grænsepolitik. 

Hotspot-strategien og hvad det har udviklet sig til i praksis, er blevet kritiseret af mange internationale organisationer, som peger på krænkelser af flygtninges rettigheder. Blandt andet har Dansk Flygtningehjælp lavet denne rapport i slutningen af 2017, hvor de kummerlige forhold kritiseres. 

 

 

  

 

 

 

 

Hotspot i Grækenland 2018. Foto: Dansk Flygtningehjælp

Hotspot i Grækenland 2018. Foto: Dansk Flygtningehjælp

 

 

Moria i Grækenland 2017. Foto: Dansk Flygtningehjælp

Moria i Grækenland 2017. Foto: Dansk Flygtningehjælp

 

 

 

 

EU-Tyrkiet aftalen

 

I marts 2016 indgik EU og Tyrkiet en aftale der skulle stoppe migrationen fra Tyrkiet videre til særligt de græske øer i Europa.

 

Aftalen betyder at alle asylansøgere der ankommer til de græske øer fra Tyrkiet, skal sendes tilbage til Tyrkiet. Til gengæld forpligter EU sig til at 
for hver syrer, der bliver tilbagesendt til Tyrkiet, skal en anden syrer (fra flygtningelejrene i Tyrkiet) genbosættes i EU. Som en del af aftalen modtog Tyrkiet tre milliarder euro for deres indsats. Ligeledes blev det lovet at det ville blive nemmere for tyrkiske statsborgere at få visum til EU.

 

Kritik


Flere NGO'er har kritiseret EU-Tyrkiet aftalen, fordi den ikke fungerer så godt i praksis. Aftalen kritiseres også for at forhindre mennesker i at søge om asyl. Derudover har flere organisationer kritiseret Tyrkiet for at overtræde non-refoulement-princippet og sende folk tilbage til forfølgelse. Læs mere om princippet om non-refoulement her. 

Danwatch har i samarbejde med Politiken og det europæiske netværk af graverjournalister EIC i 2018 afsløret at penge fra EU til Tyrkiet, er med til at betale for militært udstyr til en 911 km. lang grænsemur mellem Tyrkiet og Syrien. Muren er et forsøg på at holde flygtninge væk, og den har nærmest umuliggjort det for syriske flygtninge at søge beskyttelse. Eksperter mener at EU og Danmark bør holdes ansvarlige for brud på folkeretten og krænkelser af menneskerettigheder. Læs mere om afsløringen her. 


Konsekvensen af den manglende effektivitet af EU-Tyrkiet aftalen betyder at et stort antal asylansøgere fastholdes under kritisable forhold på de græske øer. Læs f.eks. Amnesty's kritik af aftalen her

 

Vil du vide mere?

 

 

Vil du vide mere om Dansk Flygtningehjælps holdning til EU's Hotspot-strategi, så læs mere her.

Vil du vide mere om flugten til Europa, så kig nærmere på UNHCR's overblik over situationen i Europa og Middelhavet her.

Vil du danne dig et overblik over EU-lovgivning på migrationsområdet (herunder flygtninge), så tjek denne interaktive hjemmeside ud her, hvor EU lovgivningsprocessen er visualiseret som en køreplan for togafgange. 

 

 

 

Spørg DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen?

Så kontakt Victoria eller Emilie, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål. 

Mail: spoerg@dfunk.dk 

(skriv altid dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65 

Vi er på telefonen tirsdag til torsdag fra 09.00-12.30