Integration

Efter man har fået asyl, bliver man boligplaceret i en af landets kommuner og bliver en del af integrationsprogrammet. Det betyder blandt andet at man skal lære dansk og afklare ens kompetencer så man kan komme i beskæftigelse. Men integration foregår også andre steder end hos kommunen, nemlig i mødet mellem mennesker.

Her kan du læse mere om hvad der sker når man skal til at integreres i Danmark, på hvilke planer integration foregår og hvad integration egentlig betyder.

 

Bliv klogere på

1. Hvad er integration

2. Aktører i integrationen

3. Integrationsprogrammet

4. Permanent opholdstilladelse og statsborgerskab

5. Integration på flere niveauer

6. Eksilstress

7. Traumer

8. Vil du vide mere? 

 

 

1. Hvad er integration?

Integration

Begrebet integration bruger man når man taler om mennesker eller befolkningsgrupper fra to forskellige kulturer, der møder og nærmer sig hinanden.  Som cirklerne viser, så tager man ved lære af hinandens kulturer, og på samme tid holder man fast i sine egne traditioner og sin egen  kulturelle baggrund.

 

 

Assimilation

Begrebet assimilation bruger man når man taler om et møde mellem mennesker og befolkningsgrupper fra to forskellige kulturer, hvor den ene kultur tilpasser sig den anden. Her vil man i højere grad lægge sin egen kultur bag sig og indordne sig efter den andens traditioner. 

Segregation

Begrebet segregation bruger man når man taler om mennesker og befolkningsgrupper fra to forskellige kulturer, der lever i samme samfund, men hver for sig. Her vil man ikke tilpasse sig eller nærme sig hinandens kulturer, men man vil i højere grad leve for sig selv.

2. Aktører på integrationsområdet

DFUNK Naturcamp 2018. Foto: Birk Horst

DFUNK Naturcamp 2018. Foto: Birk Horst

 

Udlændingestyrelsen 

Udlændingestyrelsen er ansvarlig for boligplacering af alle flygtninge i Danmark efter at de har fået asyl. Dette sker ud fra et princip om jævn fordeling mellem landets kommuner. 

 

Kommunerne 

Når en flygtning har feåt asyl, overdrages ansvaret for til kommunerne som står for et treårigt integrationsprogram (frem til 1999 blev integrationsindsatsen varetaget af Dansk Flygtningehjælp). 

 

Integrationsgrunduddannelse (IGU)

Virksomheder spiller også en rolle i integrationsforløbet i forbindelse med beskæftigelse af den nytilkomne flygtning både i form af almindelig virksomhedspraktik og IGU. IGU står for integrationsgrunduddannelsen og er et forløb der tilbydes til flygtninge i alderen 18-30 år. IGU er en blanding af sprogundervisning og praktik hos en virksomhed. Læs mere om IGU her. 

 

 

 

Sprogskolerne 

Det er sprogskolerne, hvad enten de er private eller kommunale, som står for dansk uddannelse på niveau 1, 2 og 3.  

 

Organisationer 

Andre organisationer spiller også en rolle i integrationsforløbet, blandt andet Dansk Flygtningehjælp, der også udbyder sprogundervisning (Lær Dansk) og juridisk rådgivning mm. I DFUNK skaber unge med og uden flygtningebaggrund fællesskaber igennem diverse fritidsaktiviteter. Vores erfaring med dette arbejde viser at unge med flygtningebaggrund herigennem forbedrer deres sprogkundskaber og sociale netværk. Dette er medvirkende til at motivere unge med flygtningebaggrund til at tage del i det danske samfund.  

Derudover arbejder andre organisationer også med flygtninge der har fået ophold i Danmark, herunder Røde Kors, Red Barnet Ungdom og mange flere. 

 

3. Integrationsprogrammet

Integrationsprogrammet har et ”entydigt beskæftigelsesfokus”, og det primære mål er, at flygtninge skal komme i arbejde og forsørge sig selv efter 1 år. Programmet kan forlænges indtil dette mål er opnået – dog max i 5 år. Gør dig et overblik over de forskellige dele af integrationsprogammet her.

 

 

 

Boligplacering 

Når man som asylansøger har fået opholdstilladelse i Danmark, bliver man boligplaceret i en kommune efter et princip om en jævn fordeling ud over landets kommuner. Man har således ikke selv mulighed for at vælge hvor man gerne vil bo. Dette tiltag er lavet for at undgå en for stor koncentration af flygtninge i enkelte kommuner, samt for at sørge for, at alle kommuner deltager i integrationsarbejdet. 

 

Danskundervisning 

Flygtninge har som en del af integrationsprogrammet ret til 5 års gratis danskundervisning.  
Der udbydes en danskuddannelse på tre forskellige niveauer, niveau 1, 2 og 3. Man bliver fordelt på de tre uddannelser ud fra ens uddannelsesniveau og sprogkundskaber. Dansk 1 er det laveste niveau, og dansk 3 er det højeste niveau. Man har kun ret til én danskuddannelse på niveau 1, 2 eller 3. Hvis man ønsker at tage et højere niveau skal man selv betale. Hvilken danskuddannelse man bliver placeret på, kan have betydning for ens muligheder for senere hen at opnå permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. 

 

Integrationskontrakt 

Kommunen skal inden 1 måned lave en integrationskontrakt i samarbejde med den nytilkomne flygtning. I kontrakten fastlægger kommunen og den nytilkomne sammen indholdet af integrationsprogrammet, herunder den nytilkomnes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at målene i kontrakten opfyldes.  
 
Derudover skal man også skrive under på en erklæring om at man vil integrere sig i det danske samfund, respektere demokratiske principper og udvise aktivt medborgerskab m.m. En underskrevet integrationserklæring er desuden en af betingelserne for at opnå permanent ophold i DK.

 

Beskæftigelse

Den nytilkomne flygtning skal tilbydes beskæftigelsesfremmende tilbud så som: opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud, vejledning m.m.  
Derudover er der stort fokus på kompetenceafklaring hos den enkelte flygtning målrettet beskæftigelse. Allerede på asylcenteret kigger man på hvilke uddannelse- og arbejdserfaringer personen har med fra hjemlandet. Informationen gives videre til den kommune som den nytilkomne flygtning skal flytte til. Sprogskolerne der står for danskuddannelserne er ligeledes forpligtede til at tilbyde undervisning, der kan kombineres med arbejde. 

 

Økonomisk hjælp

Indtil man finder et job, kan man som flygtning få økonomisk hjælp af staten i form af den såkaldte integrationsydelse. Integrationsydelsen svarer til 5.997 kr for en enlig udeboende uden børn. 
Foruden de fordele man har som studerende kan integrationsydelsen sammenlignes med SU'en til studerende.  
 
Som modtager af integrationsydelsen, har man både pligt til at deltage i integrationsprogrammet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man ikke lever op til disse forpligtelser, kan der trækkes i integrationsydelsen.

 

 

 

 

4. Permanent ophold og statsborgerskab

 

 

Permanent ophold

Når man får permanent ophold giver det garanti for at kunne blive i landet permanent - også selvom asylgrundlaget ophører. Med permanent ophold har man stort set de samme rettigheder som øvrige danske statsborgere. Man kan dog ikke stemme til folketingsvalg eller få dansk pas. Man kan sagtens bo hele sit liv i Danmark med en permanent opholdstilladelse. 


Man kan søge om permanent ophold efter 8 års ophold i Danmark. Derudover skal man opfylde følgende krav:

  • Opholdsgrundlaget skal fortsat være gældende.

  • Man her været bosat i Danmark i mindst 8 år.

  • Man har haft 3,5 års fuldtidsbeskæftigelse ud af 4 år

  • Man har bestået danskprøve 2

  • Man har ikke i de seneste 4 år have modtaget offentlig forsørgelse (økonomisk hjælp efter aktiv- eller integrationsloven)

  • Man har ikke gæld til det offentlige

  • Man har ikke have begået kriminalitet

  • Man har accepteret en erklæring om integration og aktivt medborgerskab

  • Man skal betale et gebyr på 3700 kr

 

Supplerende betingelser

Derudover skal man opfylde 2 ud af 4 supplerende betingelser for at få permanent opholdstilladelse. Hvis man opfylder alle 4 supplerende betingelser, vil man kunne få permanent opholdstilladelse efter at have boet lovligt i Danmark i mindst 4 år i stedet for 8 år. De supplerende betingelser er: 

  • Man har bestået danskprøve 3

  • Man har arbejdet i mindst 4 år ud af de sidste 4,5 år (ordinært fuldtidsarbejde)

  • Man har bestået medborgerskabsprøven eller udvist aktivt medborgerskab (læse mereher)

  • Man har en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908 kr. eller derover de seneste to år


Statsborgerskab

Med dansk statsborgerskab får man et dansk pas og dermed muligheden for at rejse frit samt at blive dækket ind af den danske stat ved i krisesituationer ved udenlandsrejser. Med statsborgerskab kan man også stemme til folketingsvalg. Derudover er der visse jobs som politimand, som kræver at man har statsborgerskab. 

Efter 8 års ophold kan man ansøge om at få dansk statsborgerskab. Det er 9 år for andre udlændinge, fordi der i FNs flygtningekonvention står at flygtninge skal have lettere adgang til at opnå statsborgerskab i de lande, de får asyl i. Dette har Danmark imødekommet ved at give flygtninge 1 års rabat i forhold til indvandrere. 

Man skal opfylde følgende krav for at få statsborgerskab: 

  • Man skal afgive løfte om at man er loyal og tro over for Danmark

  • Man har bestået danskprøve 3, eller man har forsørget sig selv i 8,5 år inden for de seneste 9 år og i stedet have bestået danskprøve 2.

  • Man har været selvforsørgende i 4,5 ud af seneste 5 år. Det vil sige at man ikke må have modtaget økonomisk hjælp efter aktivloven eller integrationsloven i disse år (f.eks. kontanthjælp eller integrationsydelse). Dagpenge, pension og SU er i orden, fordi disse ydelser gives efter anden lov. 

  • Man skal have bestået indfødsretssprøven, som har til formål at dokumentere kendskab til danske samfundsforhold og til dansk kultur og historie (prøv selv at tage prøven for 2019 her).

  • Man har ikke have begået kriminalitet

  • Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Visse typer af gæld er dog ok, fx privatlån og SU-lån

 

 

5. Integration på flere niveauer

 

 

 

 

Popal kom alene til Danmark fra Afghanistan som teenager. Nu har han en familie her, men han synes stadig at danskere spiser lidt for mange kartofler.

 

Find flere historier som Popals her

 

 

 

 

 

 

   

En god måde at forstå begrebet integration på er ved at skelne mellem det juridisk- og administrative niveau på den ene side og på den anden side de lokale niveau. 

 

Det juridisk- og administrative niveau udgør de overordnede lovgivningsmæssige rammer for integrationen; regler, procedurer, økonomi og politik. Det kan for eksempel være hvilke rettigheder og pligter man har når man kommer til Danmark som flygtning, hvad det er for et system, man bliver en del af, og hvilke procedurer man skal igennem, og ikke mindst hvordan disse regler i praksis kan påvirke integrationen.  
  

DFUNK Naturcamp 2018. Foto: Birk Horst

DFUNK Naturcamp 2018. Foto: Birk Horst


Den lokale lokale niveau
 handler om det, der foregår lokalt i den nytilkomne persons hverdag. Det kan eksempelvis være mødet med den nye nabo, at handle ind i det lokale supermarked eller at starte i en lokal sportsklub - altså situationer, hvor mennesker møder hinanden ansigt til ansigt. Man kan i den forbindelse overveje hvad man som medborger og nyankommen flygtning kan gøre for at bidrage bedst muligt til den gode integration.
 

I DFUNK og Dansk Flygtningehjælp arbejder vi ud fra den tilgang at integration er et fælles ansvar mellem flygtninge og den øvrige befolkning. Læs mere om DFUNK's aktiviteter for unge med og uden flygtninggrund her. 

 

 

 

Da Abdullah først ankommer til Danmark fra Syrien føler han sig usikker og frygter for sin fremtid. Lige indtil han møder Anne Grethe. Lyt til den rørende fortælling om et venskab og om betydningen af, at møde mennesker og skabe sig et netværk, der hvor man bor.

Find flere fortællinger som Abdullahs her

 

 

6. Eksilstress

  

Eksilstress er en af de følger, der kan være ved at være flygte og starte en ny tilværelse i et nyt land. Begrebet dækker over en række stressfaktorer, der er relateret til dét at leve i eksil.  

 

Flygtninge vil som oftest have oplevet en række tab - både af hjem, familie, venner, status, fremtidsplaner og genkendelighed. De tab fylder naturligt meget hos personer, der forsøger at etablere en ny tilværelse i et nyt land. Herudover kan bekymringer over familie og venner i hjemlandet også fylde meget og bidrage til eksilstress.  

 

Den midlertidige opholdstilladelse, der tildeles til alle, der får asyl i Danmark, er også en stressfaktor. Det at opholdstilladelsen er midlertidig betyder, at den skal forlænges efter et eller to år, og først efter otte år kan man søge om permanent ophold. Det betyder at flygtninges tilværelse i eksil vil være påvirket af en høj grad af usikkerhed og frygt for fremtiden, som også naturligt bidrager til eksilstress. 

 

 

 

7. Traumer

 

 

Traumer kan variere i  form, styrke og varighed. De kan ikke reduceres til at være et resultat af et enkeltstående isoleret tilfælde, men derimod rækker traumer både ind i fortiden, i nutiden og i fremtiden. Det betyder også at traumatiserede flygtninges psykiske helbred samt livskvalitet afhænger af tidligere oplevelser såvel som deres levevilkår i Danmark. Til en start skal vi se nærmere på, hvilke forskellige måder traumatiserende oplevelser kan rodfæste sig og tage form. 

 

 

Traumatiserende oplevelser 

Langt de fleste vil i løbet af deres liv blive udsat for oplevelser, der er traumatiserende. Det kan eksempelvis være at miste en person, der står en nært eller at blive udsat for et voldeligt overgreb. Man kan definere en traumatiserende oplevelse som en begivenhed, der ryster én i en sådan grad, at det ændrer ens opfattelse af sig selv og ens verdenssyn. Flygtninge kan eksempelvis have været vidne til tortur og krigshandlinger eller det at være i livsfare og leve i desperation, der altsammen kan kategoriseres som traumatiserende oplevelser. Herudover kan flugten i sig selv være en traumatiserende. Oplevelser som disse kan resultere i, at nogle mister sin tillid til myndigheder, omgivelser eller mennesker generelt. 

 

 

Traumer  

Traumer opstår altså som følge af en eller en række traumatiserende oplevelser. Ved traumatisering befinder hjernen sig i en permanent tilstand af stress og angst.

 

Symptomerne kan være mareridt, søvnbesvær, humørskift, hovedpine, undgåelsesadfærd og social isolation. Hvordan og i hvilken grad traumer kommer til udtryk kan variere fra person til person. 

 

Nogle er umiddelbart forskånede for følger og hos andre kan traumatiseringen udvikle sig og blive kronisk. I nogle tilfælde viser traumerne sig også først senere hen i livet. 

 

 

PTSD 

Hos nogle udvikler traumer sig til PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), og altså til en reel psykisk lidelse. PTSD er en forsinket stressreaktion som resultat af en svær psykisk belastning, og er en af de hyppigste psykiske lidelser blandt flygtninge. Diagnosen PTSD er blandt andet kendetegnet ved, at de traumatiske oplevelser optræder igen og igen som flashbacks. Når traumer bliver kroniske som ved PTSD, så er symptomerne ofte stærkere og sværere at behandle. For personer med flygtningebaggrund kan det være udfordrende at komme til et nyt land, at lære et fremmed sprog og på samme tid have kroniske traumer, der gør det svært at koncentrere sig og huske. Det kan føre til, at man har svært ved at etablere nye relationer og at få et arbejde. 

 

 

Statistik 

 

De nøjagtige tal for flygtninge i Danmark, der lever med traumer og PTSD er ukendt. Det skyldes blandt andet, at det danske system ikke screener for traumer eller PTSD, når der ankommer nye asylansøgere til Danmark. Herudover, er det vigtigt at understrege, at klare kategoriseringer, definitioner, tal og statistik ikke får os langt, når det kommer til traumer. Det skyldes at hverken traumatiserende oplevelser, traumer eller PTSD kan afgrænses til at være en fast størrelse, der gælder for alle. Mennesker vil opleve og tage imod traumer på forskellige måder, og ligeledes vil omfanget og helingsprocessen tage sig forskelligt ud fra person til person.  

 

 

 I 2013 kortlagde det daværende Ministerie for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, at 30-45% af alle personer med flygtninge i Danmark har traumer. 
 

 I 2016 pegede international forskning på, at mellem 13-25% af flygtninge bosat i højindkomstlande har PTSD.  

Det er vigtigt at huske på, at når man taler om traumer, så gælder det ikke, at man enten er traumatiseret eller ej. På pilen til højre kan man sagtens være placeret midt imellem traumer og PTSD eller hvilket som helst andet sted på pilen. Ens placering kan også rykke sig med tiden, eller først komme til udtryk senere i livet.  

Tallene kan du finde her hos Dansk Flygtningehjælp - Center for Udsatte Flygtninge. 

 

 

  

8. Vil du vide mere? 

 

Vil du se nærmere på tal og statistik på integrationsområdet, så læs mere her. 
Vil du vide mere om traumebehandling af flygtninge i Danmark, så læs mere om arbejdet hos Dignity her

 

 

Spørg DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen?

Så kontakt Victoria eller Emilie, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål. 

Mail: spoerg@dfunk.dk 

(skriv altid dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65 

Vi er på telefonen tirsdag til torsdag fra 09.00-12.30