Asyl

 

 

 

 

 

At søge om asyl betyder at søge om et lands beskyttelse. Når en flygtning søger om asyl i Danmark starter asylproceduren. Her afgøres det af de danske myndigheder, hvorvidt man har ret til asyl eller ej. Hvis man får asyl, har man ret beskyttelse i Danmark og får en midlertidig opholdstilladelse.  

Her kan du læse mere om, hvad der sker fra det øjeblik man møder op ved den danske grænse, til hvordan man vurderer om man får asyl eller bliver afvist. 

 

Bliv klogere på

 

1. Asyl eller asylansøger?

2. Aktører i det danske asylsystem

3. Statistik & tal på asylområdet

4. Syrien, Eritrea & Georgien

5. Opholdstilladelser i Danmark

6. Typer af flygtningestatus

7. Asylproceduren

8. Asylcentre i Danmark

9. Vil du vide mere? 

 

 

1. Asyl eller asylansøger?

 

Asyl betyder beskyttelse og omhandler konkret den beskyttelse, man kan få som flygtning. Hvis man flygter til Danmark, ansøger man om asyl og (dermed) om at få opholdstilladelse i landet.  

Hvis man søger om asyl, kaldes man for en asylansøger. En asylansøger er en person der befinder sig udenfor sit oprindelsesland, men som ikke har fået tildelt asyl endnu.

 

Det er vigtigt at huske at alle mennesker kan søge om asyl, men ikke alle mennesker kan få asyl.

 

Hvis du vil vide mere om hvad det egentlig vil sige at være flygtning, så læs mere her

2. Aktører i det danske asylsystem

 

Asylsystemet i Danmark er stort og kompliceret. Det kan derfor være svært at finde rundt i hvem der står for hvad. Herunder finder du en liste over de forskellige aktører der optræder i det danske asylsystem og en forklaring af deres ansvarsområder. 

 

 

 

Udlændinge- og integrationsministeriet har det overordnede ansvar ift. asyl, humanitært ophold og familiesammenføring.  


Udlændingestyrelsen
 er en myndighed under udlændinge- og integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen træffer en lang række afgørelser inden for udlændingeloven, fx om der gives asyl eller ej. De er også ansvarlige for asylcentrene og for boligplacering af asylansøgeren i asylcentre og kommuner. 


Flygtningenævnet
 er en uafhængig klageinstans, som kan sammenlignes med en form for domstol. Flygtningenævnet inddrages i asylsager der har fået afslag af udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet træffer endelige afgørelser i asylsager og sætter dermed det sidste punktum i sagen.  


Kommunerne
 driver en andel af de danske asylcentre og er derefter ansvarlige for integration, hvis asylansøgeren får tildelt asyl. 

 

Dansk Flygtningehjælp er en hjælpeorganisation som flygtninge og asylansøgere kan opsøge hvis de vil have hjælp i form af uafhængig juridisk rådgivning. Dansk Flygtningehjælp vejleder derudover flygtninge som ønsker at vende tilbage til deres hjemland. Reglerne for dette findes i repatrieringsloven. 

 

 

Røde Kors er en hjælpeorganisation der driver en række af de danske asylcentre. Blandt Røde Kors' arbejdsopgaver er drift af skole- og dagtilbud, voksenundervisning og praktik samt sundhed og psykologhjælp i asylperioden. 

 

 

Politiet er ansvarlige for modtagelse og registrering af asylansøgeren ved at tage fingeraftryk og ansigtsfoto. Politiet vil derfor ofte være nogle af de første, man møder, som asylansøger i Danmark.  Derudover arrangerer Politiet hjemrejse for afviste asylansøgere, herunder både frivillige hjemrejser og tvangsudsendelser.

 

 

3. Statistik & tal på asylområdet

 

 

Det kan være svært at få et overblik over hvor mange flygtninge der kommer til Danmark, og hvad dette tal egentlig betyder for samfundet. Ofte kan man igennem medierne få et indtryk af at en stor del af verdens flygtninge ender op ved de danske grænser. Dette er langt fra tilfældet. Det er vigtigt at have det bredere perspektiv for øje og huske på at der i 2017 var 68,5 millioner flygtninge og fordrevne i verden, hvoraf kun 0.005% søgte om asyl i Danmark. Vil du vide mere om flygtningesituationen på verdensplan, så læs mere her  

 

Tallene skal ikke læses som at 10.849 af de 21.316 personer i 2015 har fået asyl – de to tal er uafhængige af hinanden. Og det samme gælder for 2016, 2017 og 2018.  Antallet at personer som har fået asyl, vil også dække nogle ansøgninger der er indgivet i det foregående år, hvilket forklarer hvorfor der er blevet givet asyl til flere end der har søgt i 2016.    


Tallene stammer fra Udlændinge- og Integrationsministeriets tal og statstik, læs mere her. 

 

 

 

 

4. Asylansøgere fra Eritrea, Syrien & Georgien

 

I 2018 var der flest asylansøgere fra Eritrea (656 asylansøgninger) efterfulgt af Syrien (598 asylansøgninger) og Georgien (396 asylansøgninger). Her kan du læse mere om de tre lande og om hvorfor disse befolkningsgrupper søger om asyl i Danmark. 

 

 

Eritrea

 

Den største gruppe af flygtninge fra Eritrea flygter fra den tvungne værnepligt, som består af militær tjeneste, civil værnepligt eller tvangsarbejde i arbejdslejre. Militæret er af mange beskrevet som moderne slaveri, og værnepligten er på ubestemt tid. Der er udbredt brug af tortur i militæret, og særligt kvinder i militæret er udsat for seksuel vold. Militærnægtelse medfører som regel fængselsstraf, konfiskation af ejendom og inddragelse af statsborgersskab.  

FN har beskyldt Eritrea for at have begået massive menneskerettighedskrænkelser i mere end 25 år. Der er hverken religions- eller ytringsfrihed i Eritrea, og mange eritreere flygter også på grund af religiøs og politisk forfølgelse.  

Isaias Afewerki er præsident og diktator i Eritrea på syvogtyvende år. Eritrea sammenlignes ofte med Nordkorea på grund af landets isolation, hårde diktatur og massive menneskerettighedskrænkelser.  

På grund af situationen i Eritrea får næsten alle flygtninge fra Eritrea asyl i Danmark.  

Syrien

 

Mennesker der flygter fra Syrien, flygter fra en borgerkrig der har varet i syv år. Krigen startede efter det arabiske forår og udviklede sig til en væbnet konflikt mellem oprørere, der kæmpede for reformer, og regeringen i Syrien.  Talrige aktører (både nationale og internationale) har været indblandet og kæmpet for hvert deres mål.  

Der har været særligt fokus på Islamisk stats tilstedeværelse i Syrien og på den Syriske regerings brug af kemiske våben. Grundene til at mennesker flygter fra Syrien kan være mange, heriblandt tvungen militærtjeneste, politisk opposition eller den generelle sikkerhedssituation i landet.  
 
På nuværende tidspunkt får næsten alle flygtninge fra Syrien asyl i Danmark. 

Georgien

 

Sovjetunionens sammenbrud i 1991 medførte stigende etniske spændinger i de tidligere sovjetiske stater, heriblandt Georgien. Særligt i de nordlige georgiske provinser Abhkasien og Sydossetien i starten af 90erne og igen i 2008 oplevede man konflikter, der førte til at op til 300.000 mennesker blev internt fordrevne, hvoraf flere stadigvæk er forhindret i at vende sikkert tilbage til deres hjem i dag.

I dag er Georgien karakteriseret som et fredeligt land, men alligevel søger en del om asyl i blandt andet Danmark.

I Danmark har man indført en straks afvisnings-procedure når det kommer til georgiske asylansøgere, da langt de færreste har et anerkendt motiv for at søge om asyl. 

 

 

 

 

 

 



Fra Eritrea til Danmark. På blot én dag ændrer Hagos' liv sig markant. Lyt til en fortælling om adskillelse fra kærligheden, håbet om at finde frihed og starten på en ny hverdag i Vrå, Nordjylland. Vil du lytte til flere fortællinger? Så find dem her

5. Opholdstilladelser i Danmark

 

 

På trods af at flygtninge fylder en stor del i medierne og den politiske dagsorden, så fylder de i praksis kun omkring 2,17%, når det kommer til alle de opholdstilladelser, der blev givet i 2018. Langt de fleste af de opholdstilladelser der bliver giver til udlændinge, bliver givet til øvrige EU-borgere.

 

Opgørelsen over opholdstilladelser i 2018 viser at asyl udgør det mindste område af tildelte opholdstilladelser. 

Tallene stammer fra Udlændinge- og Integrationsministeriets tal og statstik, læs mere og få også et overblik over tidligere år her. 

 

 

6. Typer af flygtningestatus

 

 

Når man søger om asyl i Danmark og bliver anerkendt som flygtning, så får man tildelt en midlertidig opholdstilladelse. Hvordan den specifikke opholdstilladelse tager sig ud varierer alt efter den individuelle asylansøger. Der er tre forskellige opholdstilladelser, som er man oftest tildeler i Danmark, der alle er midlertidige og alle anerkender asylansøgeren som flygtning:

 

K-status (Udlændingelovens § 7.1): (/konventionsflygtninge) Gives til flygtninge som opfylder betingelserne i FN's flygtningekonvention. Læs mere om betingelserne i flygtningekonventionen her.
K-status (§7.1) giver 2 års opholdstilladelse med mulighed for forlængelse 2 år ad gangen. For at få konventionsstatus skal man være individuelt forfulgt. 

 

B-status (Udlændingelovens § 7.2): (/beskyttelsesstatus) Flygtninge, der - af andre grunde end dem, der er nævnt i Flygtningekonventionen – risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig behandling eller straf i deres hjemland kan få beskyttelsesstatus i Danmark. Det skyldes at Danmark, udover at have forpligtelser i forhold til flygtningekonventionen, også er forpligtet i forhold til konventionen mod tortur og Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen. B-status giver opholdstilladelse 1 år, med mulighed for forlængelse 2 år ad gangen.
 

Midlertidig beskyttelsesstatus (Udlændingelovens § 7.3) (Indført af SR-regeringen I 2014): Henviser til samme konventioner som B-status. Tildeles, når risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Det er den generelle sikkerhedssituation i hjemlandet, som myndighederne tager udgangspunkt i. Denne opholdstilladelse gælder kun 1 år ad gangen, og efter 3 år kan den forlænges med 2 år ad gangen. Derudover er der ikke muligt at ansøge om familiesammenføring før efter 3 år.

 

 

 

7. Asylproceduren

 Ankomst til Danmark og registrering (Fase I):

Når en asylansøger kommer til Danmark, er den første myndighed de møder ofte politiet. Dette kan være enten ved grænsen i Kruså, i lufthavnen, i Center Sandholm eller ved en politistation. Efter dette møde skal asylansøgeren registreres af politiet (navn, nationalitet og fødselsdato, fingeraftryk og ansigtsfoto), samt til en oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen. Ved denne samtale fastlægges asylansøgerens identitet, rejserute, personlige forhold og asylmotiv. På baggrund af samtalen og politiets registrering fastslår Udlændingestyrelsen om sagen skal behandles i Danmark. Hvis sagen skal behandles i Danmark, fastlår Udlændingestyrelsen også om sagen er "åbenbar grundløs" eller om der, ved meget stærke asylmotiver, kan  blive givet åbenbar tilladelse til asyl. I langt de fleste tilfælde vil sagen dog skulle viderebehandles og fortsætte efter normal procedure. 

 

1. Udsendelse til et andet EU-land – Dublin-forordningen (Fase I):

Hvis asylansøgeren er registreret i et andet EU-land før vedkommende rejste ind i Danmark eller hvis nærmeste familiemedlemmer befinder sig i et andet EU-land, er det dette EU-land der skal behandle asylansøgningen. Det skyldes den såkaldte Dublin-forordning vedtaget af EU’s medlemslande.

 

Hvis udlændingestyrelsen vurderer at Danmark har ansvaret for den pågældendes asylsag, ryger man i fase II. Under denne fase lever man på et asylcenter og skal til interview hos Udlændingeservice, som skal afgøre asylsagen.

 

2. Dansk sagsbehandling – asylsamtalen (Fase II):

Hvis sagen skal behandles i Danmark, skal asylansøgeren til interview med Udlændingestyrelsen. Interviewet tager ofte mange timer, og oplysningerne herfra og fra den tidligere samtale bliver sammenholdt med den viden, Udlændingestyrelsen har om situationen i hjemlandet. På den baggrund vurderer Udlændingestyrelsen om ansøgerens asylmotiv berettiger til beskyttelse i Danmark. Asylansøgerens troværdighed bliver også vurderet. Herefter giver Udlændingestyrelsen asyl eller afslag.

 

3. Asyl i Danmark (Fase II)

Hvis en asylansøger bliver anerkendt som flygtning og får asyl i Danmark, får vedkommende en midlertidig opholdstilladelse og kommer under integrationsloven. Asylansøgeren skal flytte ud af asylcentret og til en kommune som Udlændingestyrelsen vælger, hvorefter den nye borger begynder på sprogskole og arbejde eller uddannelse.

4. Udlændingestyrelsen vs. Flygtningenævnet (Fase II):

Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl (første instans), ankes sagen automatisk til Flygtningenævnet (anden instans). Asylansøgeren får en advokat, og sammen med en tolk forelægger de sagen mundtligt for Flygtningenævnet. Til sagsbehandlingen medvirker flygtningenævnets formand eller en næstformand samt to medlemmer, en der er indstillet af Advokatrådet og en embedsmand udpeget Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Læs mere om flygtningenævnet her. 

 

5. Asyl i Danmark (Fase II):

Flygtningenævnet kan stadfæste Udlændingestyrelsens afgørelse, hvilket vil sige at de erklærer sig enige, og give afslag på asyl, eller de kan omgøre den, det vil sige erklære sig uenige og give asyl. De kan også vælge at hjemvise afgørelsen, hvilket vil sige at Udlændingestyrelsen selv skal tage sagen op igen. I 2017 var nævnet uenige i 19 % af Udlændingestyrelsens afslag. Afgørelsen fra Flygtningenævnet kan ikke ankes. Hvis Flygtningenævnet erklærer sig uenige, så opnår asylansøgeren asyl i Danmark.

 

6. Ansøgning om humanitært ophold:

En asylansøger som har fået afslag på asyl af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, kan ansøge om en humanitær opholdstilladelse.

Humanitær opholdstilladelse gives kun meget sjældent – for eksempel til personer der lider af en livstruende sygdom, som de ikke kan få behandling for i hjemlandet. En humanitær opholdstilladelse gælder for en tidsbegrænset periode, hvorefter den skal genansøges.

 

7. Endeligt afslag (Fase III)

Hvis Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl, skal asylansøgeren rejse ud af Danmark. Hvis den afviste asylansøger ikke udrejser frivilligt, skal vedkommende tvangsudsendes af politiet. Dette arbejde kan trække ud. Det administrative arbejde med at få en aftale med hjemlandet om at de skal tage imod den afviste asylansøger, kan tage lang tid. Det kan også være at et land helt nægter at modtage egne borgere. I nogle tilfælde forsinkes hjemsendelsen, fordi den afviste asylansøger ikke vil samarbejde med politiet. Nogle mennesker som har fået afslag på asyl kan derfor ende med at bo flere år på de såkaldte udrejsecentre. I enkelte tilfælde kan en afvist asylansøger søge om at få genåbnet asylsagen, hvis der forekommer nye oplysninger. 

 

 

Babishayini var blot 16 år, da hun flygtede alene fra Sri-Lanka. En personlig fortælling om livet på et asylcenter, kontakten til udlændingestyrelsen og om at stå i en venteposition. Lyt til Babishayini's stærke fortælling om at kæmpe og ikke give op. 

Find flere fortællinger som Babishayinis her

 

 

 

 

8. Asylcentre i Danmark

 

 

 

 

 

 

Når man søger om asyl i Danmark, så er det Udlændingestyrelsen der vælger, hvilket asylcenter man skal bo på. Mange oplever at blive flyttet rundt mellem forskellige centre alt efter, hvilken fase de befinder sig i asylproceduren. Det skyldes at asylcentrene er opdelt efter forskellige funktioner.

Det første center asylansøgere kommer til i Danmark er modtagecenteret  Sandholm. Mens asylsagen behandles, så bliver asylansøgeren flyttet til et opholdscenter. Der er i 2019 ni opholdscentre. Der tre børneindkvarteringscentre for uledsagede mindreårige. Hvis asylansøgeren får afslag, så flyttes personen til hjemrejsecenter Avnstrup, hvor det videre afgøres om asylansøgeren vil samarbejde om hjemrejse eller ej. Hvis asylansøgeren ikke vil samarbejde, så flyttes personen til udrejsecenter Sjælsmark eller Kærshovedgård, der drives af Kriminalforsorgen. 

Asylcentrene drives enten af Røde Kors og kommuner. Udrejsecentrene drives af Kriminalforsorgen. 

Derudover findes der også udlændingecenter Ellebæk, for afviste asylansøgere der er frihedsberøvede. De indsatte i udlændingecenteret er ikke frihedsberøvet på grund af kriminalitet, men på grund af forhold relateret til udlændingeloven.

 

 

 

 

Antal af asylcentre

  

Antallet af asylcentre stiger og falder alt efter antallet af asylansøgere. Eksempelvis var der i starten af 2016 hele 98 asylcentre i Danmark, hvor der i 2019 blot er 16 tilbage. Cirka 5 ud af 6 asylcentre er altså lukket. 

Tallene stammer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Få et overblik over asylcentrene i 2019 her. 

 

 

 

 

Gregorys mor er fra Armenien og hans far fra Rusland. De flygter fra racisme, diskrimination og ringe levevilkår efter Sovjetunionens sammenbrud. Gregory fortæller om ankomsten til Danmark og hvad det vil sige, at være ung på et asylcenter. Om at være i en position mellem kulturer og om at finde ud af, hvor man hører til. 

Find flere fortællinger her

 

 

9. Vil du vide mere? 

Vil du vide mere om asylproceduren, så læs her.

Vil du vide mere om tal og statistik på asylområdet, så læs her.

Vil du vide mere om asylcentre i Danmark, så læs her.

 

 

 

 

Spørg DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen?

Så kontakt Victoria eller Emilie, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål. 

Mail: spoerg@dfunk.dk 

(skriv altid dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65 

Vi er på telefonen tirsdag til torsdag fra 09.00-12.30