Flygtninge Fortæller

Historiefortælling fra unge, der er flygtet - på deres præmisser 

Unge, der er flygtet til Danmark, fortæller deres personlige historier. Fortællerne kommer fra vidt forskellige lande, konflikter og steder i Danmark, men de har alle oplevet at flygte og starte forfra. De fortæller i øjenhøjde om flugt, nye venskaber eller sjove kulturmøder.  

 

Du kan booke en af vores uddannede fortællere til dit event eller din skole, lytte til vores podcast-serie eller deltage i én af vores frivilligarrangerede historiefortællingsevents. 

 

BOOK EN FORTÆLLER

Book én af vores professionelle fortællere til din skole, kulturhus, bibliotek eller event - og få et indblik i livet som ung flygtning og ny i Danmark. Klik her for at booke.

PODCASTS

Kom tæt på unge flygtninges liv, mens du cykler eller hjemme i sofaen. 9 unge inviterer dig ind i deres almindelige ualmindelige historier om drømme, venskaber, flugt og minderne om et andet liv. 

BLIV FRIVILLIG

Vær med til at give unge flygtninge en stemme og bliv en del af et kreativt fællesskab i Flygtninge Fortæller. Du kan være med til at skabe fede events og får erfaring med historiefortælling. 

Podcast – lyt med!

  

Mød 9 unge flygtninge med hver deres historie, når de inviterer dig helt tæt på. Lyt fortællingerne her, eller hent vores podcasts Flygtninge Fortæller på iTunes, CastBox, Podbean, Podcast Addict og Spotify.

 

 

SÆSON 2 : Fortællinger på Flugt 

 

Kom med backstage

Mød Liya, Greg, Abdullah og 5 andre unge fortællere, som i vinteren 2017/2018 fortalte historier fra deres liv på teaterscener i hele Danmark i storytelling-forestillingen. ’Fortællinger på Flugt’. Kom med backstage, når holdet bag fortæller om processen, nerverne og idéen med projektet.

 

Abdullahs historie starter i et lille værelse

i Nørre Aaby på Fyn, hvor han er blevet boligplaceret efter sin flugt. Han føler sig usikker og frygter for sin fremtid. Men så møder han Anne Grethe. Hør Abdullah fortælle om jul, lyskryds, savn og venskabet, der ændrede hans liv.

 

Babishayini flygter alene

fra Sri Lanka som 16-årig. Da hun ankommer til Danmark, ved hun ikke engang hvad en dyne er. Hør hendes fortælling om at leve på standby i et asylcenter, breve fra Udlændingestyrelsen, Schweiz - og om at blive ved med at kæmpe, når de fleste ville give op.

 

Gregorys mor er fra Armenien

Hans far er fra Rusland. Da Sovjetunionen krakelerer, hører de ingen steder hjemme og må flygte. Gregory fortæller om stearinlys, tysk TV og rapper på Danglish, om at være ung på et asylcenter - fanget mellem lande og kulturer, hvor det kan være svært at få lov til at høre til.

 

Moutaz er palæstinenser

og født flygtning – i Syrien. Da krigen i Syrien bryder ud, bliver hans familie tvunget på flugt igen. Han ankommer alene til Danmark og prøver nysgerrigt at forstå de nye normer. Hør Moutaz fortælle om flugten over Middelhavet, delfiner, kindkys og om at lægge sin fortid bag sig, for at kunne leve videre.

 

Hagos’ historie starter på en torsdag

hvor han bliver adskilt fra sin kæreste i forsøget på at finde frihed. Det sker i Libyen under flugten. Hør Hagos fortælle på nordjysk om dagen, der ændrede hans liv, kærlighed og hverdagen i Vrå, i en historie, der strækker fra Eritrea til Danmark.

 

 

 

SÆSON 1 : Hverdagsfortællinger 

 

Majd, konditordrømme & bombefly

Majd drømmer om at blive Danmarks bedste konditor. Han drømmer også om at se sin far, som han har været adskilt fra i 5 år. Mød Majd fra Syrien, som bor i Gulddrengens hjemby Vejle, hvor han har en veninde, der går under navnet mussemor, og hvor minderne fra krigen nogle gange indhenter ham.

 

 

Nabait, Libyen & stuvet hvidkål

Nabait savner Hannah. Nabait og Hannah mødtes i Libyen under flugten fra Eritrea, og dannede et særligt bånd. Nu går Nabait på højskole, hvor hun optræder i musicals, får serveret stuvet hvidkål og har fundet et frirum. Men det kan godt være svært at snakke om hjemlandet og oplevelserne på flugten med højskolevennerne.

 

 

Diaa, Nykøbing Falster & flugt

Diaa fryser, da han står ud af bilen i Nykøbing Falster. Byen var hans første hjem i Danmark. Nu vender han tilbage for at tale om flugten fra Syrien, motorstop på Middelhavet og om at starte helt forfra. Kom med, når Diaa besøger sit gamle kollegie, møder en gammel ven og viser Silke sit yndlingssted.

 

 

 

Læs mere om tankerne bag podcasten i vores pressemeddelelser lige her.

 

 

 

Bliv frivillig - vær med!

I Flygtninge Fortæller kan du styrke unge flygtninges stemme. Du bliver en del af et kreativt fællesskab, hvor du får erfaring med historiefortælling, workshops og afholdelse af events. 

 

Bliv fortæller
Har du flygtningebaggrund og en historie, som du vil dele, så bliv fortæller! Du får mulighed for at fortælle om dine oplevelser til forskellige publikummer. Det kan handle om alt lige fra dit liv i Danmark til din oplevelse med at flygte. Du bliver uddannet i at fortælle din historie til workshops arrangeret af andre unge frivillige.
Meld dig til her, så kontakter vi dig! 

Bliv træner eller eventmager
Vil du være med til sikre at fortællernes historier kommer bredt ud? Så bliv frivillig i Odense eller København.
Skriv en mail til Mette Nielsen på mette.nielsen@dfunk.dk

 

 

Følg med på Facebook

Vores lokale Facebook-sider holder dig opdateret om kommende events, så giv os et like og følg med:

 

Flygtninge Fortæller Fyn

Flygtninge Fortæller København

 

 

 

 

 

Fortællinger på Flugt 2017/18

STORYTELLING-FORESTILLING

Unge flygtninge mødte Danmark

 

Fortællinger på Flugt var resultatet af unge flygtninges modige beslutning om at fortælle en historie fra deres liv. I vinteren 2017/18 fik publikummer i hele landet muligheden for at møde unge flygtninge på deres egne præmisser. De fortalte om deres oplevelser - ærligt og direkte. Fortællerne var hverken debattører eller retorikere, men almindelige mennesker med ualmindelige historier. 

 

 

 

 

  

 

Danmarksturné

Fra november 2017 til marts 2018 fortalte unge deres historier fra nogle af landets fedeste teaterscener. Turnéen startede på Bremen Teater i København, besøgte Teater Nordkraft i Aalborg, Teater Momentum i Odense og Teatret Svalegangen i Aarhus før den sluttede på Folketeatret i København. Undervejs blev 2000 publikummer inviteret ind i det intime rum, der opstår, når mennesker deler personlige historier. Som viste hvor forskellige vi er, og ikke mindst hvor meget vi har til fælles.

 

 

 

8 fortællere – 5 forskellige lande

Til Fortællinger på Flugt kunne man møde Amro, Abdullah og Moutaz fra Syrien, Babishayini, som flygtede alene fra krigen i Sri Lanka, Hagos og Liya fra Eritrea, Popal fra Afghanistan og Greg fra det tidligere Sovjetunionen.  Selvom fortællerne kom fra vidt forskellige lande og konflikter, har de alle har oplevet at flygte og starte et helt nyt liv i Danmark. 

Fortællerne gennemgik et intenst workshop-forløb sammen med Forvandlende Fortællinger, hvor de fandt frem til netop den historie de vil dele med publikummer i hele landet.

 

 

Presse og medieomtale

Læs vores pressemeddelelse her. Hvis du vil vide mere Fortællinger på Flugt, så skriv til Lærke Blom Madsen på laerke.madsen@dfunk.dk

 

Format : Han glemmer aldrig den dag hans kæreste forsvandt

 

P1 Morgen : Unge flygtninge fortæller deres historier

 

TV2 Nord : Fortællinger på Flugt 

 

P4 Nordjylland : P4 Eftermiddag - Live fra generalprøven 

 

TV2/FYN : Unge flygtninge fortæller deres historie på teaterscenen

 

Fyens Stiftstidende Scene : Fortællinger på Flugt 

 

 

   

 

Mød fortællerne Amro og Popal

Til forestillingerne fik alle fortællerne mulighed for at præsentere sig selv inden de mødte publikum – se to af præsentationsfilmene her. 

 

 

 

'Vi er ikke et problem. Vi er et resultat af et problem'


Hør Amro fortæller om hvorfor han flygtede fra Syrien til Danmark og hvad Lars Mikkelsen har med integration at gøre.

 

 

'Hvorfor spiser I så mange kartofler?'

 

Popal kom alene til Danmark fra Afghanistan som teenager. Nu har han en familie her, men han synes stadig at danskere spiser lidt for mange kartofler.

 

 

 

 

Flygtninge Fortæller er blevet til med støtte fra Nordea-fonden i 2017-2019. 



 

 

 

 

Projektet støttes også af CISU - Civilsamfund i Udvikling.